De blå øjne (1)

Der er et kongerige ikke så langt fra vores. Her lever en prinsesse og en dreng. De er de bedste venner. Da kongen giver drengen et tilbud om at komme ind i en træningslejr, giver drengen prinsessen en lille delfin han selv har snittet. Da drengen vender tilbage fra lejren finder han ud af at kongen er død og prinsessen er forsvundet. Byen han kom fra er nu terroriseret af et stort uhyr og en tyran af en konge. Han vil nu gøre alt for at rede prinsessen og riget.

1Likes
2Kommentarer
417Visninger
AA

1. Lejren

       Ikke så langt væk i en lille by levede en konge. Han var højt elsket af sit folk og sin hustru, men  dronningen blev meget syg. Folket frygtede at hun ikke ville leve længe nok til at føde kongehusets arving, så man sendte bud efter heksen fra nordskoven. Hun holdt dronningen i live til en lille prinsesse var født og forsvandt derefter. Kongeriget sørgede over tabet af deres elskede dronning, dog frydede de sig over fødslen af den lille prinsesse og håbede at hun ville blive lige så godmodig og hengiven som hendes mor. Den lille prinsesse voksede hurtigt og udviste stor selvsikkerhed. Hun blev meget gode venner med en dreng fra landsbyen, Chris, men han måtte pludselig rejse.
- “ Vi vil mødes igen, Prinsesse Klarissa.” Sagde han og gav hende en lille delfin af træ. Han sad op i sadlen på sin gamle hest og begyndte at spille på den lille fløjte han havde snittet.
- “ Jeg vil aldrig glemme dig, Chris.” Råbte Klarissa og knugede den lille delfin mod sit bryst. Jeg vil aldrig glemme dig. Tænkte hun og skyndte sig hjem.

- “ Jeg har ikke været her i 12 år.” Sukkede Chris og nød udsigten fra skovkanten.’
- “ Jeg ved hvordan du har det, Chris, jeg har ikke været hjemme i 15 år.” Små grinede Chris partner, Bruno, der havde været i lejren 3 år før Chris var dukket op. Det var ikke normalt at unge mænd blev i lejren efter 20 årsalderen, men Bruno havde ikke stået distancen før Chris havde hjulpet ham træne. Chris havde haft svært ved at få respekt da han ikke ville stoppe med at snitte figurer af træ, men Bruno beundrede Chris håndværk så mod beskyttelse havde Chris hjulpet Bruno. De var blevet enormt gode venner og det havde vist sig at de kom fra samme by.

- "Jeg tror ikke engang min mor kan genkende mig." Sagde Bruno lettere nervøst. og de to mænd satte hestene igang.

- "Jeg har ingen familie tilbage." Sukkede Chris. - "Min mor døde da jeg blev født og jeg har aldrig kendt min far."

- "Hvordan kom du så ind i lejren?" Spurgte Bruno overrasket, Chris smilede og pegede mod slottet.

- "Jeg var prinsessens beste ven. Kongen tilbød mig chancen. Jeg accepterede, selvfølgelig." Bruno stoppede op.

- "Du var Klarissas ven?" Chris nikkede og Bruno greb fat i hans tøjler.

- "Chris, kongen døde og prinsessen forsvandt, det er mindst 5 år siden." Chris hjerte stoppede et sekund. Bruno slap Chris hest og sukkede. - "Nu forstår jeg hvorfor jeg ikke måtte sige noget."

- "Jeg forstår det ikke... Det kan ikke passe..." Hviskede Chris og satte i galop mod byen. Bruno fulgte hurtigt efter...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...