De blå øjne (1)

Der er et kongerige ikke så langt fra vores. Her lever en prinsesse og en dreng. De er de bedste venner. Da kongen giver drengen et tilbud om at komme ind i en træningslejr, giver drengen prinsessen en lille delfin han selv har snittet. Da drengen vender tilbage fra lejren finder han ud af at kongen er død og prinsessen er forsvundet. Byen han kom fra er nu terroriseret af et stort uhyr og en tyran af en konge. Han vil nu gøre alt for at rede prinsessen og riget.

1Likes
2Kommentarer
422Visninger
AA

3. Legenden

     - "Klarissa!" Udbrød Chris da han vågnede og satte sig op med et sæt. Hn måte dog lægge sig igen på grund af svimlende smerter fra sine ribben.

- "Rolig nu! Du har vøret igennem noget af en kamp." Lød en beroligende stemme. - "Jeg er imponeret over at du kunne holde så længe unge Chris. Ingen har overlevet et møde med Katten før." Chris sukkede.

- "Hvad skete der?" Brunos mor smilede.

- "Du kæmpede mod Katten og holdt ud længe nok til at jeg kunne hente delfinfiguren. Den siges at have personlig værdi for væsnet og er derfor sat til at beskytte oprørene mod Katten." Chris rynkede panden.

- "Du taler som om Katten har været menneske." Brunos mor nikkede og gave Chris noget vand.

- " Det siges at da Dronningen ventede sig blev hun meget syg. Kongen sendte bud efter heksen fra nordskoven så hun kunne hjælpe dronningen. Heksen hold vores kære dronning i live til en prinsesse var født. Dronningen døde af udmattelse og kongen opdrog prinsessen alene. Han kaldte hende Klarissa." Chris sank en klump. - "Klarissa voksede op god og blid mod alle væsner. En dag blev kongen meget syg. Folket troede, da år gik uden flere problemer, at deres konge ville overleve, men han faldt desværre om af hjertestop. Klarissa var ikke klar til at lede folket så kongens bror blev kronet. Han påtog sig hurtigt kaldenavnet Tyranen. Han styrede landet i mange år, men da prinsessen var klar til at tage tronen forbandede han hende. Den eneste ting der kunne forhindre hende i at angribe alle var en lille figur af træ. En lille Delfin ingen vidste hvor hun havde fra. Prinsessens mest betroede ven beggyndte at samle tilhængere, der ville kæmpe mod Tyranen og gav den mest udsatte gård denne lille figur som beskyttelse. Min gård var det sidste sted flugtninge kunne gemme sig fra Tyranen. Nu må også jeg flygte."

- "Vi er klar til at tage afsted mor." Kaldte Bruno fra gården og hans mor så ud af vinduet.

- "Bruno lad os få ham ud i vognen han er ikke klar til at gå selv." Sagde hun og fire mænd bar båren Chris lå på, ud til en vogn der stod i gården. Det var overraskende nok den samme gruppe af mænd Chris havde slået ud den aften han havde mødt Katten. Chris kunne stadig ikke komme sig over de velkendte blå øjne. Kunne Brunos mors historie være sand? Kunne Katten være klarissa? Det ville han nok aldrig finde ud af. I vognen sad 6 børn og Starla der smilede.

- "Du var så modig. Ingen har før villet beskytte os mod Katten på den måde før." Sagde Starla da de havde rejst et lille stykke tid, og kyssede Chris på kinden.

- "Ser man det... Helten har endelig vundet sin prinsesse." Lo bruno der red ved siden af vognen.

- "Le du bare Bruno. Når jeg kommer mig vil jeg tvære det grin af dit fjæs." Bruno grinede højere og Chris hørte en velkendt brummen. - "Shooting Star." Hviskede han og Bruno nikkede.

- "Jeg prøvede at forklare dem at de ikke skulle binde hende, men de ville ikke tro mig." Starla kravlede hen over de andre for at befri Shooting Star men fik overbalance. Hesten reagerede hurtigt og skubbede hende tilbage i vognen, hvorefter den vrinskede og løb.

- "Starla! Hvad tænkte du dog på? Hvorfor slap du Chris hest løs?" Skældte en kvinde og Starla begyndte at græde.

- "Bare rolig Starla. Ser du Star er en speciel hest, Hun er en vildhest, så hun kommer altid igen." Starla satte sig og s på Chris med et forventningsfuldt blik. - "Vil du høre historien?" Sprugte Chris selvom han godt vidste svaret. Starla nikkede ivrigt. - "Jamen så lyt godt efter... Jeg havde været i træning i en lejr i nogle år. Jeg var ikke just populær. Drengene dér mente ikke at en rigtig mand snittede figure af træ, så de drillede mig og smed mig ofte i mudderet." Bruno grinede let, men tav da Chris gav ham et strængt blik. - "Da tiden var inde til at lære at styre heste ville ingen hest vælge mig. Ser du, i denne lejr, når en hest vælger dig vil du være klar til at lære kunsten at ride. Vi lærte at hesten var en del af os. En bror eller søster, da de ville beskytte os skal vi beskytte dem." Starla skævede til Brunos hest der fulgte selv den mindste ændring i Brunos kommandoer. - "Da ingen hest valgte mig, gik jeg ud til en stub i udkanten af skoven og begyndte at spille den melodi på min fløjte, som jeg havde spillet for Klarissa. Pludselig kommer denne unge vildhest ud af krattet. Den bliver fanget i en kaninfælde, hvorefter vi begge blev omringet af ulve." Børnene gispede.

 - "Hvad skete der så?" Spurgte en dreng og Chris smilede.

- "Jeg trak mit sværd og befriede hesten. Ulvene angreb, men vi fik sendt dem på flugt, hvorefter hesten forsvandt."

- "Så kommer han tilbage og plabre løs om hvor fantastisk denne hest var, men ingen troede på ham. De troede han var blevet skør." Drillede Bruno og Chris hvæsede.

- "Er det mig eller dig der fortæller?" Bruno lo igen og Chris fortsatte. - "Efter den oplevelse gik jeg ud til stubben hver dag i håb om at få et glimt af det smukke dyr, men uden held. Vi havde denne overlevelsestur og jeg var den eneste af de ældre elever der ikke havde et ridedyr så jeg var nødt til at hjælpe de yngre. Der var et par af rytterne der angreb os. Jeg fik børnene i sikkerhed og måtte slås mod et par equipager." Børnene gispede igen og satte sig tættere sammen. - "Det gik godt nok ikke så godt. Jeg blev tvunget ud i en lille bæk med kun en kvin til at forsvare mig med. Jeg var ved at opgi' da jeg hørte et vrinsk. Vildhesten hjalp mig, men forsvandt igen. Jeg vidste dog at vi var kvit... Jeg var stadig ikke blevet valgt af en hest og vores mester var bekymret om jeg ville bestå den test. Jeg er dog hurtig som en hest, da Bruno hjalp mig træne. Vi håbede at jeg kunne bestå uden en hest, men mestrene ville ikke lade mig prøve. Jeg gik tilbage til min stub og begyndte at spille på min fløjte. Jeg ved ikke hvordan men Star stod pludseligt foran mig. Da vores blikke mødtes vidste jeg at der var noget specielt over hende. Det var som om jeg kunne høre hendes tanker. Hun sagde hun havde holdt øje med mig længe. Hun beundrede mit mod og min styrke. Jeg rakte en hånd frem og hun mødte den med sin mule. Det var her det magiske skete. Det udstyr hun har er ikke noget jeg har fået eller har købt. I det jeg rørte hende den dag dukkede det bare op. Selvfølgelig er der ingen der tror på mig." Starla og de andre stirrede forbløffet på Chris, der trak sig lidt op.

- "Der findes en legende..." Sagde Brunos mor, der styrede vognen. - "En kriger af hjertet vil ride i spidsen af oprøret mod kongens død... En profeti siger at den vilde kriger vil kunne tæmmes. En prinsesse i sjælen kan tæmme dyret." Chris sank en klump.

- "Ja legenden siger at et barn vil fødes i syd. Hverken mor eller far vil han eje." Fortsatte den ene af mændene fra Kattens nat. - "Men kongens bror rider en hest ingen har set lige. Der er mere frygtingydene og skræmmende end Katten." Der gik et gys gennem gruppen og der blev stille. Efter noget tid tog Chris sin føjte frem og begyndte at spille. Smerten fra hans brækkede ribben forsvandt gradvist og Star vendte tilbage til vognen. Chris havde fundet ud af at han havde evnen til at kommunikere med dyr via hans tanker og at de kunne svare. Det hang nok sammen med mødet med Star, men han var ikke sikker.

- "Kunne du se noget, Star?" Spurgte han og Stars blik mødte hans.

- "Nej... Katten er ingen steder at se, men mine hår stritter. Noget er ikke som det skal være." Svarede hun og Brunos hest prustede.

"Jeg kan lugte noget længere fremme. Vi får brug for dig, Chris." Sagde  den. Chris rejste sig hvilket kom helt bag på de andre.

- "Chris du er ikke helt rask. Du er nødt til at blive liggende." Udbrød Bruno, men Chris var allerede i sadlen.

- "Jeg har det fint, men der er noget galt." Bruno så rundt og rystede på hovedet.

- "Der er intet i luften..." Sagde han dog lidt for tideligt. Der lød et stort brøl og Chris trak sit sværd. Ingen forstod hvordan han pludseligt kunne være fuldt udrustet. Katten brød krattet og alle stivnede.

- "Chris du må spille. Musikken gør dig stærk nok til at kommunikere med hende." Kom det nervøst fra Star og Chris skiftede sit sværd ud med fløjten. Katten snerrede da han begyndte at spille. Alt blev stille omkring Chris og dyrets snerren blandede sig med tonerne fra fløjten.

- "Hvad vil I, i min skov? Forsvind!" Hvæsede den. Chris smilede og fik Star til at stå lidt roligere.

- "Vi er delfinens broderskab. Vi er ikke dine fjender." Svarede han og Katten brølede, hvilket fik gruppen til at hvine.

- "Hvem er du som våger at tale til mig og påstå i er Delfinens broderskab når jeg ikke kan se min figur."

- "Mit navn er Chris...." Dyret stivnede.

- "Chris...? Den melodi...? Det kan ikke passe... NEJ!" Katten brølede igen og sprang frem. Star nåede lige at springe til siden for Katten, der forsvandt mellem træerne. Hestene prustede nervøst og Chris faldt sammen over Stars hals.

- "Chris? Makker, er du ok? Ramte katten dig?" Spurgte  Bruno der godt vidste Chris lille hemmelighed. Altså ikke det med tankerne, men den anden. Chris sukkede og satte sig besværret op.

- "Jeg har det fint. Lad os komme videre." Gruppen fortsatte, mens Bruno og Chris roligt sakkede bagud.  Bruno dristigede sig til et forsigtigt spørgsmål, da gruppen var et godt stykke væk.

- "Er du helt sikker på du er ok?" Chris knyttede sin ene hånd.

- "Jeg er sikker, men mine ribben er ved at tage livet af mig." Gispede han og gled ind i mørket igen.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...