In Love Whit A Human

Jeg er Chearo og bor i byen Chee. Chee er en lækker by, men hvad Chee indeholder er skam også lækkert. Ingen kender rigtigt til mig, de ser mig på gaderne, men de kender mig ikke. Ingen kender mig... Jeg er hjemmeløs og har ingen venner. Men har jeg det dårligt, nej... Jeg har et skønt liv som hjemmeløs. Jeg har varme og mad, hvordan jeg har det.... må du læse om her.......

2Likes
0Kommentarer
248Visninger
AA

2. Start over

Skoven er mørk og skøn. Under de mange tusinde blade løber jeg. Ikke på to ben ikke på et ben, men på fire poter. Jeg er hjemmeløs, men jeg har det skønt. Normale hjemmeløse mennesker dør af sult eller kulde. Men de jager heller ikke som jeg, de har ikke en pels som varmer dem. De kan ikke klare det så længe som jeg kan. De stjæler også for at få mad, men jeg nej, jeg stjæler ikke...Jeg jæger. Skoven er et godt sted for mig, men byen er også skøn. Jeg løber på mine fire små ulvepoter og dyret er lige foran mig. Jeg løber gennem træer og buske over og under blade. Denne gang har jeg min mad. Den for ikke lov til at løbe fra mig, men...nu....har....jeg den.... Jeg springer ud efter den og bider den i bagbene så den ikke kan løbe vider. Jeg bider fat i halsen og brækker nakken på den.

På den kolde jord ligger krondyret dødt med blod spræt ud over det hele. Selv også jeg er fyldt med blod på pelsen. Så er maden klar jeg forvandler mig stille til menneske og er klar til at komme vider, jeg tager fat om bagbene på krondyret og slæber det med mig. Jeg går langsomt inde i byen, folk sover og ingen ser mig med et krondyr på ryggen.  Jeg går på en smal gade hvor der ikke er et eneste lys tændt. Byens indbyggere er for tåbelige, man skal være inde før solen går ned, hvis man går ud i mørket dør man og bla bla BLA!

Jeg går stille på en gyde hvor jeg så ser en ung mand på min alder side i et hjørne for sig selv. Jeg slipper langsomt krondyret og går langsomt hen til ham, han sider og spiser et stykke råt gammel kød fra en gris ''Ad'' udbrød jeg. Han kiggede på mig med et sært ondt blik. ''Du er lige som jeg'' sagde han med åben mund og stirede på mig. Jeg så sært på mig, men så gik det op for mig hvad han mente. ''Og?'' spurte jeg, han så lidt undret på mig ''Vi er begge...Du ved... der er ikke flere end os'' sagde han og rejste sig op. Han rakte resterne af kødet til mig, jeg så lidt på det gamle stykke kød og tog det, jeg smed det lang væk. ''Hey! hvad gjorde du det for!'' udbrød ham. Jeg gik hen til krondyret og tog fat om giveret på den og trak den hen til ham ''Der burde være nok til dig også'' sagde jeg og lagde den foran mig. Der spredte et stort smil på hans læber så jeg startede et bål midt i det hele. Jeg så en gammel gryde i gyden som jeg lige helte lidt vand i som var ved en vandhane på et af husende og satte det på bålet. Efter et kort stykke tid lagde jeg kødet som jeg havde flået op med min klør i gryden og vente på at det var færdigt ''Mit navn er Marco'' sagde den unge mand. Jeg smilte et kort tid og sagde så ''Jeg hedder Chearo''

Vi sad og snakkede lidt mens vi spiste vores kød suppe. ''Har du intet hjem?'' spurte Marco og spiste lidt mere af suppen. Jeg trak lidt på skulderen ''Jeg har aldrig haft en hjem, min mor smed mig ud som 7 årige også har jeg bare gået på gaderne'' svarede jeg og rørte lidt rundt med min ske. ''Jamen har du været varulv hele dit liv?'' spurte han og kiggede forbavset på mig. Jeg så lidt på ham og grinede lidt ''Jae... jeg har altid været varulv... ser du... min far han var varulv, og han var i seng med min mor, og min mor viste intet om hans kræfter... Så da jeg blev født blev hun nervøs, så hun ville passe mig til jeg var for irriterende og svær at gå med'' Farklarede jeg. Han så lidt på mig  ''Jamen, hvorfor passede din far dig så ikke?'' spurte han og spiste lidt mere af suppen. Jeg så lidt ned i suppen ''Min far stak af fra os'' sagde jeg og kiggede lidt til alle sider.

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...