Atlantis hjerte

Denne historie handler om pigen, Natalie, der finder en mystisk dagbog. Kun den af kongeligt Atlantiansk blod vil kunne åbne låsen til denne mystiske dagbog. Da hun finder ud af at hun er en længe forsvunden prinsesse af Atlantis, begynder et vidunderligt eventyr, som hun sammen med sin bror, en noget beskidt lykkejager, hendes bedste veninde og 4 Atlantianske brødre, der er sendt for at finde den forsvundne prinsesse, drager ud på. De oplever på dette eventyr mange fare, de kun kan over komme sammen.

4Likes
1Kommentarer
364Visninger
AA

10. Et ja kan rede folket

     - ”Hvordan er det I behandler vores venner? Hvem er I narhoveder, der tror de bare kan komme her hærge og plyndre, for at tage vort land i besiddelse.” Atlantico rejste sig besværet og åbnede døren. Han var stadig tummelumsk efter Timothy og hans venner havde slået ham ud med noget. Han havde ingen ide om hvor længe han havde ligget i sin seng, men den der havde råbt havde ikke lydt glad…

- ”Så slip dog! Har I ingen anelse om hvem I river i? Det er Prinsesse Natalie! Af Atlantis… Jeg svare ikke for følgerne. Jeg vil personligt hidkalde hjertets magt! Lad hende gå!!” Atlantico stivnede på trappen. Det var Kantos stemme. Noget var grueligt galt. Nogen havde vidst fat i Natalie. Han kantede sig videre og væltede nogle uvurderlige genstande, men Natalie var i knibe og han kunne ikke lade der ske hende noget igen!

- ”NEJ! Prinsesse!” Atlantico stirrede skræmt efter det flyvende fartøj, der førte Natalie væk. De andre sad på trappen bundet på hænder og fødder.

– ”Atlantico! Er du okay?” Spurgte Atlan da han fik øje på sin lillebror i døren. Atlantico trak sin kniv og befriede de andre der skyld bevidst slog blikket ned.

- ”Hvor længe har jeg været bevidstløs?” Spurgte han og Martin sank en klump.

- ”En uge… Du har været ved bevidsthed et par gange, men Natalie var den eneste der havde tid og lyst til at holde øje med dig!” Martin så nervøst på Tiffany efter hjælp, men Atlantico opfangede straks et koldt gys. Kun sådan et han fik når Tim havde fingrene med i spillet. Han knugede om sin kniv til knoerne blev hvide.

- ”Jeg skal nok få hende tilbage. Jeg vil personligt følge op på det her! Hvordan fandt han hende her? Har du måske fortalt nogen noget da du genforende dig med gamle venner, Martin! Jeg behøver vidst ikke at spørge!” Martin rettede sig i et forsøg på at sende Atlantico det samme blik som Natalie, når Atlantico gik for vidt! Men Martin havde ikke den samme autoritet som sin søster. Hun var noget særligt. Den fødte leder…

 

 

     - ”Timothy, du aner ikke hvem du har med at gøre! Sæt mig af! Jeg er ikke din pige og vil aldrig blive! Jeg er med Atlantico og du er gået for vidt! Jeg kan ikke fatte at du af alle ville synke så dybt som at bortføre mig i mit land!” Hvæsede Natalie, men det bed ikke på Timothy. Han lo og løftede Natalie op ved hagen.

- ”Elskede Natalie, du har ingen stemme over for mig! Du kan ikke tro hvor meget jeg har glædet mig til at se dig i kjolen min mor har købt til vores bryllup. Jeg er sikker på at du bliver verdens mest vidunderlige brud. Jeg har allerede inviteret vores venner og familie til den lykkelige stund. Jeg vil tro at de allerede er der… Ser du præsten er kommet og jeg fortalte at du ville komme fra Atlantis dagen før så du lige kunne nette dig inden vores store dag! Du ved hvad der vil ske hvis du siger nej, ikke?” Natalie rystede på hovedet uden at fortrække en mine.

- ”Ser du, skat. Jeg har anbragt en lille springladning på øen der er stor nok til at sende Atlantis i sænk. Jeg skal bare trykke på denne knap og det er farvel til dit hjem, prinsesse. Hvis du gifter dig med mig vil Atlantis stå, men du vil aldrig kunne finde den lille bombe og hvis du skulle forsøge dig mod mig… Kabom! Farvel Atlantis og farvel Natalie…” Natalie slog blikket ned. Han ville sende hende tilbage, men ville han tage med eller holde et vågent øje på hende? Hvis han tog med kunne hun ikke tale til Atlantico, men hvis Timothy kun sendte en af sine mænd med ville hun kunne være med ham. Hun var dog nød til at gå med til denne tvang. Atlantis skulle ikke lide på grund af hendes fortid.

- ”Du vinder, Timothy! Du kan tvinge min krop til at tilhøre dig, men du vil aldrig vinde min sjæl og mit hjerte! Det vil aldrig tilhøre andre end Atlantis…” Svarede hun hvilket Timothy var tilfreds med. Han ville bare eje ikke elske. Han fik altid hvad han ville have og han ville have Natalie… Atlantico ville umuligt kunne stoppe det her nu. Der skulle et mirakel til at rede Natalie og Atlantis nu hvor Timothy Laksano havde kontrollen. Tidligt dagen efter kørte Natalies far bilen op af kirkens grusgang mod døren, hvor de sidste gæster var ved at gå ind.

- ”Jeg er meget ked af at du måtte sige ja til det her, Natalie. Jeg ved hvor meget Atlantico betyder for dig. Har du tænkt over hvad der vil ske om han dukker op?” Spurgte Natalies mor og tog hendes hænder.

- ”Jeg er nød til at sende ham bort. Jeg vil bede jer om at forklare ham det. Jeg ved ikke om jeg får chancen. Jeg aner ikke ret meget om Tims planer. Jeg ved kun at jeg kan vende tilbage til Atlantis, men jeg ved også at det ikke vil blive det samme. Måske vil det stadig blive Atlantis undergang. Hvis de ikke vil kunne stole på deres prinsesse? Jeg ville hellere dø end at gennemføre det her mor! Jeg er ikke en man bare kan tvinge, men Tim ved jeg vil gøre alt for mit folk. Atlantis betyder alt… Atlantico betyder alt. Jeg kan ikke lade Tim vinde, men jeg kan kun tabe ved ikke at fortsætte.” Natalies mor nikkede og trykkede i smug på den lille optager, hun havde tændt. Hun havde på fornemmelsen at denne samtale kunne betyde alt før eller senere. Hvis Atlantico dukkede op ville han ikke tolerer at Natalie bare sendte ham væk. De havde været alt for meget igennem. Nu hjalp Natalies far sin hustru og datter ud af bilen og sammen gik de ind i kirken. Natalie gik rank og stolt op til alteret hvor Timothy stod med et stort smil. Han skævede til en af sine mænd der holdt detonatoren til Atlantis i sin hånd.

- ”Husk hvad der står på spil, Natalie. Jeg er din herre fra nu af!” Hviskede Tim i hendes øre og præsten begyndte at tale. Natalie holdt konstant et øre mod døren i håb om at miraklet ville springe den, men det skete ikke. Natalie måtte sige ja og Tim smilede tilfreds, da han slog sløret tilbage for at forsegle pagten. I samme nu blev dørene åbnet med et brag og Atlantico og hans brødre trådte ind. Tim knipsede med fingrene og de fire var straks omringet.

- ”Hvor vover I at trænge ind til en hellig ceremoni og uden tilladelse. I kan blive arresteret hvis I ikke forlader denne kirke øjeblikkelig. Jeg, konge af jeres land, beordrer jer!” Natalie stivnede og så panisk på brødrene. Det var det der havde været hans plan. At binde hendes folk og forhindre Atlantico i at vinde. Natalie var nød til at stoppe dem i at lave en opstand. Hun måtte tage Tims parti.

- ”Jeg er enig! Hvor vover I at trænge ind uden tilladelse! Jeg er her af egen vilje… Hvis I ikke bøjer jer for jeres Prins, Timothy Laksano, vil det blive betragtet som forræderi. Han vil føre ordet her fra, mens jeg fortsat vil regere i Atlantis. Dem der kommer med indvendinger, vil blive sat i fængsel for forræderi. Jeg, Prinsesse Natalie af Atlantis, har talt!” Atlantico mødte Natalies blik, hvor efter han gik i knæ over for sin prins.

- ”Jeg, Atlantico BattleStar, vil adlyde min prinsesse… og Prins!” Han kunne næsten ikke få ordene frem, men signalerede til sine brødre at de skulle følge hans eksempel. Han var kommet for sent. Natalie og Atlantis var faldet i klørene på den værste forbryder i historien. Han kunne ikke rede Natalie, men måske ville han snart kunne få forklaret hvorfor hun havde skiftet mening omkring narhovedet til Timothy. Han måtte bare beskytte hende så godt han kunne.

 

 

   
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...