The rainbow after the rain

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 jan. 2015
  • Opdateret: 26 jan. 2015
  • Status: Igang
Jennifer Maria Wilder er en ægte surfer pige. Hun er født og vokset op i Hawaii. Har været bedstevenner med Emily siden hun var lille. Men en dag valgte Emily at gå bag sin bedstevenindes ryg og snaver med Jennifers kæreste, Reece. På samme dag, modtager Jennifer et opkald fra hendes fars chauffør, om at hendes far er kommet ud for en bilulykke. Hvad gør man når ens veninde har forrådte en, ens far ligger dødende på hospitalet og et møde med en dreng, som kommer til at vender op og ned på ens liv?

12Likes
3Kommentarer
486Visninger
AA

2. Broken

Jeg stiger ud af bilen, giver Emily og Ethan et knus og vinker farvel til Micheal. Jeg sætter mit board på plads og åbner døren til huset.

’’ Jeg er hjemme’’ råber jeg og løber op af trappen til mit værelse.

’’ Var det godt?’’ råber Anna nede fra stuen.

’’ Ja, det var perfekt’’ råber jeg tilbage og lukker så døren.

Jeg skifter mit våde bikini ud med en bh og tager en hvid trøje på, lægger mig ned i sengen og skriver en besked til Reece.

’’ Hej skat. Er lige kommet hjem. Skal jeg stadig komme over?’’ Jeg skal til at sende det men så får jeg en idé. Jeg vil gerne overraske ham. Han bliver sikkert rigtig glad. Jeg hopper ned af trappen og råber til Anna, som sidder og ser tv.

’’ Jeg tager lige over til Reece’’

’’ Okay, husk at skrive hvis du ikke komme hjem og spise’’

’’ Jo, det skal jeg nok. Ses’’

’’ Vi ses. Hyg dig’’

Jeg tager mine klipklapper på og går med hastigt skridt over til Reece. Hans hus ligger nogle veje væk fra mit, men i dag tager jeg vejen gennem stranden for at det skal gå hurtigere. Få minutter senere, dukker den velkendte dør op. Jeg skal til at ringe på, men ser at døren ikke er låst. Jeg går ind og kan høre to stemmer der talte sammen med hinanden. Jeg går tættere på, men stopper forskrækket op ved dørtærsklen. På sofaen sidder ingen andre end min aller bedsteveninde og min kæreste og snaver med hinanden. Jeg tror ikke mine egne øjne. Alt inde i mig går fuldstændig i stykker. Jeg græder lydløst. Tårer efter tårer baner vejen ud af mine øjenkrog. De har slet ikke opdaget mig, for nu taler de videre sammen.

’’ Hvornår kommer den dumme kælling?’’ Emily læner sit hoved op på Reeces skulder og taler med en sukkerblødt stemme.

’’ Det ved jeg ikke. Hun sagde, hun vil ringe. Vil du så gerne have hun kommer eller hvad?’’

’’ Nej selvfølgelig ikke. Når hun kommer, kan jeg jo ikke være sammen med dig. Men Jennifer er altså ret dumt. Vi havde løjet for hende i så lang tid, men hun opdagede slet ingenting’’ Emily slår en kold latter op.

’’ Nej og det skal hun jo heller ikke. Uden hendes penge så er hun slet ikke noget værd. Hvis hun både var fattig og dum, har jeg aldrig blevet kæreste med hende’’

’’ Det var vel også grunden til, at jeg stadig gerne vil være veninder med hende, ellers havde jeg droppet hende for længst. Men hendes far er jo rig så vi må holdt ud i et stykke tid endnu’’

Jeg har det som om, at jeg er blevet stukket med tusinde knive lige i hjertet. Penge? Handler alt det her kun om penge? Har min bedsteveninde, som jeg har kendt hele livet, brugte mig kun for penge? Jeg har ikke engang løjet for hende en eneste gang, men nu… Og min kæreste, ham som jeg stoler på og ham som jeg elsker. To af de vigtigste personer i mit liv, holder nu sammen og lyver for mig. Jeg tager hånden op til munden og løber ude af huset med tårerne triller ned ad kinden. Nogle stemmer råber efter mig, men jeg ignorer dem. Jeg ved ikke, hvor jeg skal løbe hen. Jeg vil ikke hjem. Anna vil sikkert ikke lade mig være i fred og jeg orker ikke alle hendes spørgsmål lige nu. Derfor ender jeg ude ved stranden. Jeg sætter mig lidt langt væk fra de mennesker, der er ude og bader. Jeg tager nogle sand i hånden og lader dem løber. Hvordan kan det være, at for et par timer siden, er mig og Emily de aller bedsteveninde og nu har hun kaldt mig for en kælling og bruger mig for penge? Tårerne presser sig på. Jeg siger til mig selv, at jeg ikke skal spilde mine tårer på dem. De er slet ikke det værd, men nu kan jeg ikke kontrollere det længere. Tårerne får frit løb og triller en efter en ned ad min kind. Mens smerterne skyller sig ind over mig, ringer min telefon. Jeg har ikke lyst til at snakke med nogen lige nu, men da jeg ser at det er Taylor, min fars chauffør, tager jeg den alligevel. Det må være vigtigt, siden han ringer på en hverdag.

’’ Hello, det er Jennifer’’ jeg prøver at få styr på min stemme. Det lykkes.  

’’ Goddag Jennifer. Jeg ved ikke hvordan jeg skal informere dig det her. Men din far… han er … han er …’’

’’ Hvad er der med far? Taylor, du gør mig bange’’ siger jeg panisk. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har en dårlig fornemmelse.

’’ Han er kommet ude for en bilulykke. Er der nogle muligheder for, at du kan flyve herned så hurtigst muligst?’’

Jeg tror, jeg skal til at besvime. Alt det her er for meget. Mit hjerte kan ikke tage mere.

’’Jeg pakker nu’’ siger jeg med et grødet stemme.

’’Du skal ikke være så bekymret. Det hele skal nok gå’’ jeg kan høre, at han også er ved at græde og det har jeg slet ikke overskuet til lige nu. Jeg lægger på og løber hele vejen hjem, med tårerne triller ned ad kinden igen. Far, du skal ikke forlade mig. Ikke også dig, far. Kære Gud, ikke tager min far væk fra mig…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...