lidt som livet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jan. 2015
  • Opdateret: 28 jan. 2016
  • Status: Færdig
//digtsamling om livet, erindringer og bizarre tanker.

16Likes
32Kommentarer
2376Visninger
AA

4. på den blomstrede mark

 

 

Vi legede på den grønne mark

hvor alting var godt og alting trygt

iført for store T-shirts og shorts

med latter og grin i luften

med smilerynker ved vores små øjne

og lysere hår i toppen

vi flettede mælkebøtter til gule kranse

og satte den på vores hoveder

for den gang var det ikke en pige ting

for det var vores ting

 

Vi fjollede på den visne mark

hvor alting var ved det gamle

iført dunjakker og lange bukser

med klagen og uenighed i luften

med sprækkede lyse læber

og endnu lysere hud

vi kastede med blade til vi faldt om

af udmattelse og grin

for den gang var det ikke underligt

for vi var underlige

 

Vi snakkede på den sneede mark

hvor alt var som det skulle være

iført vinterfrakker og ingen overtræksbukser

med amoriner i luften

med usikre og ledende kommentarer

og kejtede berøringer

vi betragtede den anden i smug

til det ikke længere var skjult

for den gang var vi alt vi ikke var

for vi var forelskede

 

Vi kyssede på den blomstrede mark

hvor alt var helt anderledes

iført langærmede og jeans

med kærlighed i luften

med lyserøde forårs kinder

og lange søde kys

vi omfavnede hinanden lige indtil

det var aften og stjernene blinkede

for den gang var vi sikre på én ting

og det var at vi elskede os

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...