Hate Can Be Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jan. 2015
  • Opdateret: 18 apr. 2015
  • Status: Igang
"Bliv hellere her smukke" en dreng med mørkt hår, og brune øjne smilede smørret til mig. Jeg sukkede opgivende og vidste allerede nu at de var skolen badboys. Jeg sukkede endnu en gang og skulle til at vende mig rundt for at gå, men så kom jeg i tanke om at de var de eneste jeg kunne spørge lige nu. ☆ ☆ ☆ Jennifer hader badboys og alle de typiske playboy typer, så hvad gør hun da hun starter på en ny skole hvor halvdelen af drengene er den slags typer? Og hvad stiller hun op med den mest playboy agtige dreng på skolen, som finder hende lidt for interessant? Jennifer er selv en meget hård type og tænker at de andre bare kan rende hende, men hvad sker der når to hårde typer mødes?

72Likes
116Kommentarer
27306Visninger
AA

18. Uudholdeligt

"Det er da ikke min skyld at han er vild med mig!" Svarede jeg opgivende Vanessa imens jeg viftede frustreret med armene.

"Nej, men du kunne vel godt have sagt det på en sødere måde, han blev jo nok ked af det?" Sagde Vanessa opgivende.

Vi var taget hjem til hende efter skole, kun hende og mig. Jeg følte lidt at Vanessa var den af pigerne jeg talte bedst med. Jeg havde lige fortalt hende alt om Justin og mig, og nu sad hun så og påstod at Justin var blevet ked af det.

Jeg grinte lavt af Vanessa's svar og kiggede mærkeligt på hende.

"Ha! Justin ked af det? Den må du sku længere ud på landet med. Justin er en ikke en skid en følsom fyr, han skider på alt og alle, og jeg var sikkert bare blevet et lille stykke legetøj som han kunne lege med når han ville, og så bagefter smide væk igen, ligesom alle andre piger på skolen!"

Halv råbte jeg, imens jeg kiggede olmt på hende.

Lige nu forstod Vanessa mig ikke, hun mente at jeg havde været alt for hård ved ham. Jeg var nok lidt hård ved bare at sige ligeud, at jeg ikke kunne lide tanken om at han var vild med mig, men det ville jo også være at lyve hvis jeg sagde andet.

Justin var sikkert blevet lidt ked af, men værre var det vel heller ikke. Det var måske lidt nedtur for ham, men han var sikkert allerede kommet videre i livet, og havde glemt alt om mig, og havde fundet sig en ny pige, for det var jo sådan han var, ikke?

"Seriøst, hvordan ville du have det, hvis du havde et crush på en fyr, som ikke kunne udstå dig, ville du måske ikke blive ked af det?" Spurgte hun mig, imens hun kiggede mig alvorligt i øjnene. Jeg trak på skuldrene, og kiggede lidt opgivende på hende.

"Jo, det ville jeg nok, men nu er jeg ikke Justin. Justin er skolens badboy for helvede! Han bliver ikke såret eller ked af det, eller han viser det ihvertfald ikke."

"Hør her, jeg har haft mange kærester, og jeg ved at alle drenge er bløde som smør, hvis bare du kommer lidt ind under huden på dem. Mange drenge tør bare ikke vise deres følelser overfor andre! Justin er en af skolens badboys, han tør ikke vise sine følelser overfor andre, og især ikke piger, han er jo nødt til at holde sit ry som den iskolde hjerteknuser, men i virkeligheden er han den mest følsomme fyr!" Svarede hun denne gang roligere og mere fattet.

Jeg nikkede svagt og tænkte mig lidt om. Det kunne jo nok godt være rigtig, jeg kunne jo se det sårede udtryk i hans øjne, da jeg fortalte ham at jeg ikke følte det samme for ham, men det kunne jo også sagtens være at han bare fakede?

"Måske har du ret? Men lige nu behøver jeg ikke bekymre mig mere om det, Justin og jeg holder pause, og jeg tror ikke vi skal ses det næste stykke tid, så er det hele glemt, og vi kan være venner igen, ligesom før." Svarede jeg trist og kiggede ned på mine foldede hænder i mit skød.

Jeg lagde mig længere tilbage i Vanessa overraskende bløde seng og lukkede kort øjnene.

Wow! Jeg kunne virkelig godt tænke mig sådan en seng her, den var jo sygt blød!

"Hvor har du købt denne her seng?" Spurgte jeg hurtigt, inden jeg satte mig op og kiggede helt alvorligt på hende. Hun grinte af mig og trak på skuldrene.

"IKEA tror jeg" grinte hun og lagde sig derefter ned ved siden af mig, imens hun stadig grinede lavmælt.

"Jeg synes altså at du skal tage endnu en snak med ham" sagde hun lavt. Jeg sukkede stille og lukkede øjnene. Jeg ville ikke tænke mere på Justin nu, jeg havde brug for at få renset tankerne.

"Skal vi ikke bare se en film?"

♡ ♡ ♡

Jeg smed hurtigt mit over tøj i gangen, og stillede min taske på gulvet, inden jeg gik ind i stuen. Det havde været en lang dag, selvom jeg ikke havde kunne følge med i timerne, som sagt var det eneste jeg tænkte på Justin.

Jeg kunne bare ikke få ham ud af tankerne, lige meget hvor meget jeg prøvede.

På en eller anden mærkelig måde savnede jeg ham. Jeg havde hele tiden bildt mig selv ind at det irriterede mig, at han konstant fulgte efter mig, men det gjorde det jo i virkeligheden ikke. I virkeligheden ville jeg jo godt have at han fulgte efter mig, jeg kunne godt lide det.

Jeg sukkede svagt, og gik hen mod mit værelse, det jeg havde brug for var sikkert bare en god søvn, og så ville det hele måske forsvinde?

Jeg lagde mig ned i min seng og kiggede op i loftet, men det eneste der stadig kørte rundt i mit hoved var Justin.

Jeg blev ved med at gense hans smukke brune øjne, der stirrede dybt ind i mine på en utrolig såret måde.

Jeg savnede hans flabede attitude og hans selvsikre smil, som hele tiden var plantet på hans læber. Jeg savnede ham, lige meget hvor mange gange min hjerne prøvede at fortælle mig noget andet.

Jeg puttede mig længere ind under dynen og lukkede øjnene. Jeg havde aldrig haft den her slags følelse til en fyr før, jeg savnede ham, selvom jeg stadig skulle se ham hver dag, så savnede jeg ham stadig.

Min hjerne blev ved med at fortælle mig at han var en irriterende egocentreret dreng, mens mit hjerte sagde at han var den mest fantastiske dreng.

Jeg smilte svagt imens jeg tænkte på første gang jeg mødte Justin. Jeg hadede ham som pesten, og kunne ikke engang tåle at kiggede på ham. Jeg synes stadig at han var utrolig flabet og provokerende, men det var på en anden måde.

FLASHBACK

"Fem drenge stod samlet i en lille gruppe op af væggen, de stod og snakkede. Jeg gik langsomt hen til dem, og prøvede at virke flink.

"Ved i hvor lokale 218 er?" Drengene vendte sig rundt og gav mig elevatorblikket. De smilede kækt.

"Bliv hellere her smukke."

En dreng med mørkt hår, og charmerende brune øjne smilede smørret til mig. Jeg sukkede opgivende og vidste allerede nu at de var skolen Badboys.

Jeg sukkede endnu en gang og skulle til at vende mig rundt for at gå, men så kom jeg i tanke om at de var de eneste jeg kunne spørge lige nu.

"Nej tak du. Fortæl mig nu bare hvor lokale 218 er!" Jeg smilede stramt og sukkede.

"Fint fint. Gå videre ned af gangen, drej først til venstre og derefter til højre, og så er der et lille skilt over døren hvor der stor "218". Tilfreds smukke?"

Han smilede kort, men før han nåede at protestere, havde jeg allerede vendt mig rundt og var på vej væk. Jeg glædede mig allerede til at komme ind til time så jeg kunne komme langt væk fra dem"

FLASHBACK SLUT.

Jeg smilte endnu engang og så Justin for mig.

Måske var jeg virkelig også vild med ham?

♡ ♡ ♡

Hej alle sammen! Jeg håber at i kunne lide dette kapitel, og som i kan se er kapitlet lidt længere end de andre❤️

-Cover Girl

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...