Hate Can Be Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jan. 2015
  • Opdateret: 18 apr. 2015
  • Status: Igang
"Bliv hellere her smukke" en dreng med mørkt hår, og brune øjne smilede smørret til mig. Jeg sukkede opgivende og vidste allerede nu at de var skolen badboys. Jeg sukkede endnu en gang og skulle til at vende mig rundt for at gå, men så kom jeg i tanke om at de var de eneste jeg kunne spørge lige nu. ☆ ☆ ☆ Jennifer hader badboys og alle de typiske playboy typer, så hvad gør hun da hun starter på en ny skole hvor halvdelen af drengene er den slags typer? Og hvad stiller hun op med den mest playboy agtige dreng på skolen, som finder hende lidt for interessant? Jennifer er selv en meget hård type og tænker at de andre bare kan rende hende, men hvad sker der når to hårde typer mødes?

72Likes
116Kommentarer
27320Visninger
AA

12. Sick

Efter Justin kørte mig hjem fra hospitalet igår, var jeg ikke lige i det bedste humør. Jeg havde fået krykker, og min plan var gået helt forfærdeligt.

Justin og jeg var jo blevet "venner" eller hvad fanden man ellers kunne kalde det. Han var stadig den selvglade, egocentrerede, irriterende teenage dreng, som ikke havde andet i hovedet lige for tiden, end at rende i røven på mig, og irritere mig, men nu kunne jeg jo ikke længere tillade mig at blive irriteret over det, for nu havde vi ligesom sluttet fred.

♡♡♡
Jeg vågnede op med den sygeste hovedpine og den største trang til at brække mig ud over det hele. Jeg sukkede irriteret og satte mig op. Fedt, nu skulle jeg være syg samtidig med at jeg havde krykker, det blev da ikke bedre! Mærk ironien. 


Det bankede på min dør og før jeg nåede at tænkte videre over det, var min mor allerede braset ind i mit værelse. 
"Lille skat dog, du er jo helt bleg!" Udbrød min mor og kom styrtende over til min seng, for derefter at lægge en hånd på min pande. 
"Du har vist også fået en god omgang feber" måbede hun og kiggede bekymret ned på mig.
"Har du brug for noget lille skat?" 
"Nej tak, jeg vil bare gerne sove lidt." Min mor nikkede forstående, og listede hurtigt ud fra mit værelse igen. 

Jeg åbnede langsomt øjnene og satte mig op i sengen. Mine øjne var helt klistrede sammen, og det var svært at vende sig til de skarpe solstråler, som strømmede ind gennem mit vindue. Jeg gned hænderne mod mine lukkede øjenlåg og gabte højt.


"Du er da godt nok charmerende, når du lige er vågnet" hørte jeg en stemme grine bag mig. Jeg farede forskrækket op og fik øje på Justin, som havde taget plads ovre ved mit skrivebord.


"Burde du ikke være i skole?" Spurgte jeg irriteret og kiggede spørgende hen på ham. 


"Narh, jeg ville hellere "babysitte" dig" smilede han kækt og rejste sig op  stolen.


"Skrid Justin, jeg orker dig ikke lige nu!" Mumlede jeg irriteret og kastede hovedet ned i puden.
"Jeg som troede at vi var blevet venner-" jeg løftede hovedet fra puden og kiggede op på Justin som "såret" havde taget hånden op til sit hjerte. 


"-du sårer faktisk mine følelser" sluttede han af med et falsk snøft, og tørrede en usynlig tårer væk fra hans kind.
"Skrid nu bare ikk. Jeg har det af helvedes til, og jeg orker ikke din flabede personlighed, når jeg har det som lort." Mumlede jeg og kastede endnu engang hovedet ned i puden. 


"Fint fint, men så går du bare glip af min fantastiske suppe" hørte jeg ham sige flabet inden han åbnede døren for at gå ud.
"Suppe?! Nej nej, du må ikke gå!" Råbte jeg og så ham hurtigt stoppe sin gang hen mod døren.


"Når, når, så nu må jeg godt blive" grinte han og gik tættere på mig.
"Jaja, gå nu bare igang med den suppe" svarede jeg bestemt og pegede hen mod døren. Han grinte kort før han gik nedenunder.

♡♡♡

-CoverGirl

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...