Hate Can Be Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jan. 2015
  • Opdateret: 18 apr. 2015
  • Status: Igang
"Bliv hellere her smukke" en dreng med mørkt hår, og brune øjne smilede smørret til mig. Jeg sukkede opgivende og vidste allerede nu at de var skolen badboys. Jeg sukkede endnu en gang og skulle til at vende mig rundt for at gå, men så kom jeg i tanke om at de var de eneste jeg kunne spørge lige nu. ☆ ☆ ☆ Jennifer hader badboys og alle de typiske playboy typer, så hvad gør hun da hun starter på en ny skole hvor halvdelen af drengene er den slags typer? Og hvad stiller hun op med den mest playboy agtige dreng på skolen, som finder hende lidt for interessant? Jennifer er selv en meget hård type og tænker at de andre bare kan rende hende, men hvad sker der når to hårde typer mødes?

72Likes
116Kommentarer
27311Visninger
AA

1. School time

"Jennifer nu tager du altså benene på nakken, du skulle nødig komme for sent på din første skoledag!" min mors skingre stemme fyldte hele huset så det nærmest rungede. Jeg sukkede og rullede kort med øjnene selvom jeg godt vidste at hun ikke kunne se det. Jeg trak hurtigt den sidste strømpe på og smuttede ned af trappen. 
Det havde været en stresset morgen, vi var først flyttet ind i går. Min mor mente at vi allerede skulle starte på skolen dagen efter vi var flyttet ind, efter min mening var det stort set umuligt, men ikke i hendes verden. 
Vi var stået op allerede klokken seks, men jeg havde været så smadret at jeg ikke kunne få mig selv til at rejse mig op fra sengen. Kald mig doven, men jeg var altså træt. 
Min lillesøster og jeg havde skændes en del om værelserne, og jeg havde heldigvis fået det største. Det var helt oppe på 2. Sal så jeg havde da lidt udsigt fra mit vindue. Jeg havde ikke fået nogle nye møbler eller nipsting til mit værelse, det havde min lillesøster dog, men hun havde også fået det mindste værelse. Så jeg måtte overleve med en slidt gammel lænestol og min sorte seng, som fik resten af værelset til at virke mørkt og dystert. Jeg elskede lyse og hyggelige rum, så det var ret nederen.
Jeg var hurtigt nede af trappen og nede i stuen. Der sad resten af min familie samlet og spiste morgenmad. Jeg snuppede et æble, tog mine ting og traskede ud af døren. Jeg var allerede sent på den, så jeg kunne ikke nå at spise fællesmorgenmad, men det var nu heller ikke fordi jeg jeg havde vitterligt lyst til det. 
Jeg havde en bil, men vejret var for godt til at køre til skole, jeg måtte hellere nyde det gode vejr, og for det andet så var det ikke så rart at sidde inde i en lunken bil i denne her hede, selvom der var aircondition.

Jeg vidste ikke helt hvor skolen lå, men med hjælp fra fremmede mennesker på gaden fandt jeg det. Skolen var stor og lå lige ud til en kæmpe vej, en typsik highschool som man så på film. Den lignede nærmest et lille slot. Det var en gammel bygning, men den havde noget over sig som jeg godt kunne lide, måske var det fordi at det nettop lignede et slot? Jeg havde altid elsket eventyr og den slags. 

Jeg tøvede med et træde ind af døren, det var mærkligt. Jeg havde aldrig prøvet at flytte skole før, så det var svært at vide hvordan jeg skulle opfører mig. Normalt var jeg altid den selvsikre og smarte pige som altid vidste hvad hun skulle sige, men det her var urørt jord, jeg vidste ikke hvordan jeg skulle reagere. Det endte med at jeg tog mig sammen, jeg sagde til mig selv at det var ynkeligt at være nervøs, de var jo sikkert søde nok. 
Jeg åbnede døren og trådte ind. Hele den lange gang var fyldt med elever som stod og snakkede. Jeg gik ned af den lange gang, og havde ingen anelse om hvor jeg skulle gå hen, jeg var vel nødt til at finde kontoret så jeg kunne få mine bøger og mit skema. En lille flok piger stod samlet i det ene hjørne, de så da flinke nok ud.
"Undskyld ved i hvor kontoret er?" Pigerne vendte sig rundt og smilede til mig. En pige med brunt langt hår og blå øjne trådte lidt frem og smilede endnu mere. 
"Du skal bare fortsætte ned af den her gang og så dreje til højre, så er der en stort dør hvor der står "kontor" du kan umuligt overse den." hun smilede endnu en gang. 
"Tusind tak" smilede jeg og sendte hende et taknemligt nik. De var enlig lige mine typer, altså dens slags veninder jeg godt kunne lide, dem måtte jeg hellere snakke videre med senere. Jeg gad ikke de der mega falske og barbie agtige piger, som troede at de ejede hele verden, de kunne bare rende mig. 
Jeg nåede ned til kontoret og bankede hurtigt på døren. En lille buttet dame trådte frem og gav mig et stramt smil. Hun åbnede døren helt så jeg kunne træde ind, jeg smilede kort som tak og trådte helt ind. Rummet var stort og meget fint, det lignede slet ikke et typisk kontor, det var mangt finere. Et stort rundt bord var placeret ovre i venstre hjørne og bagved sad en ældre dame. Hun sad med hovedet rettet imod en computer skærm som stod foran hende, hun var så optaget at hun slet ikke ænsede mig. Jeg trådte lidt tættere på og rømmede mig kort for at få hende opmærksomhed. 
Hun løftede hovedet og kiggede ventende på mig.
"Jeg er ny" smilede jeg kort. Damen nikkede og rejse sig. Hun fandt en masse bøger i nogle skabe og et lille stykke papir som hun gav mig. 
"Her har du dine bøger og dit skema, held og lykke" hun smilede kort og pegede over mod døren som tegn på at jeg skulle gå ud igen. Hun virkede ikke ligefrem som den mest venlige dame.
Jeg kiggede ned på skemaet og så at min første lektion var i lokale 218, men jeg havde ingen ide om hvor lokke 218 lå henne. Jeg sukkede opgivende og spejdede rundt for at finde en der kunne hjælpe mig, men gangen var helt tømt for elever. 
Jeg gik lidt rundt på de forskellige gange, og kunne endelig høre stemmer, jeg var redet.
Fem drenge stod samlet i en lille gruppe op af væggen, de stod og snakkede. Jeg gik langsomt hen til dem, og prøvede at virke flink. 
"Ved i hvor lokale 218 er?" Drengene vendte sig rundt og gav mig elevatorblikket. De smilede kækt.
"Bliv hellere her smukke" en dreng med mørkt hår, og brune øjne smilede smørret til mig. Jeg sukkede opgivende og vidste allerede nu at de var skolen playboys. Jeg sukkede endnu en gang og skulle til at vende mig rundt for at gå, men så kom jeg i tanke om at de var de eneste jeg kunne spørge lige nu.
"Nej tak du. Fortæl mig nu bare hvor lokale 218 er!" Jeg smilede stramt og sukkede.
"Fint fint. Gå videre ned af gangen, drej først til venstre og derefter til højre, og så er der et lille skilt over døren hvor der stor "218". Tilfreds smukke?" Han smilede kort, men før han nåede at protestere, havde jeg allerede vendt mig rundt og var på vej væk. Jeg glædede mig allerede til at komme ind til time så jeg kunne komme langt væk fra dem.

***
<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...