Hate Can Be Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jan. 2015
  • Opdateret: 18 apr. 2015
  • Status: Igang
"Bliv hellere her smukke" en dreng med mørkt hår, og brune øjne smilede smørret til mig. Jeg sukkede opgivende og vidste allerede nu at de var skolen badboys. Jeg sukkede endnu en gang og skulle til at vende mig rundt for at gå, men så kom jeg i tanke om at de var de eneste jeg kunne spørge lige nu. ☆ ☆ ☆ Jennifer hader badboys og alle de typiske playboy typer, så hvad gør hun da hun starter på en ny skole hvor halvdelen af drengene er den slags typer? Og hvad stiller hun op med den mest playboy agtige dreng på skolen, som finder hende lidt for interessant? Jennifer er selv en meget hård type og tænker at de andre bare kan rende hende, men hvad sker der når to hårde typer mødes?

72Likes
116Kommentarer
27313Visninger
AA

23. Point of no return

"Jeg gør det sku!" Mumlede jeg, og kiggede hen på Vanessa som smilede til mig.

"Nu gør jeg det fandme! Og fuck det, hvis han ikke vil have mig!" Sagde jeg halvvredt og bed tænderne sammen. Ikke fordi jeg var vred, men fordi at jeg var så målrettet.

"Sådan skal det lyde. Go get him tiger!" Råbte hun efter mig, da jeg var trådt ud af døren.

Det hele var faktisk gået ret stærk. Det ene øjeblik havde vi ligget og set film, og det næste var jeg på vej over til Justin, for at fortælle ham om mine følelser.

Hvis man tidligere idag, havde spurgt mig hvad jeg troede der ville ske, i løbet af denne dag, så ville lige denne her ting, ikke ligefrem være på min liste over almindelige hverdagsting.

Da jeg svang benet over cyklen, og satte hænderne på styret, var det svært ikke at overveje, bare at gå tilbage til Vanessa. Jeg var igang med noget lige nu, som jeg normalt aldrig gjorde! Jeg var jo som sagt ikke den slags pige, som sagde tingene ligeud, og bare gik direkte efter målet. Hvis jeg helt selv kunne bestemme, så skulle tingene bare komme til mig.

Det havde de jo egentlig også gjort, men jeg havde bare været for dum til at se det, og det var det jeg var igang med at gøre godt igen.

Justin var kommet direkte til mig, og havde stået ved hans følelser, det eneste jeg behøvede at gøre, var det samme. Men fordi jeg nu var den store bangebuks, så gjorde jeg det ikke.

Jeg nåede rundt til det allersidste hjørne, lige før jeg skulle dreje ned af Justins vej. Jeg tog en dyb indånding, og trådte endnu hurtigere i pedalerne, for at jeg ikke kunne nå at fortryde det, inden jeg nåede derhen.

Jeg parkere cyklen op af deres fine hvide stakit ude foran haven, men låste den ikke. Mit hjerte bankede hårdt i mit bryst, men jeg ignorerede den nervøse følelse, og bankede på.

De få sekunder det tog Justin at åbne døren, føltes som timer, og jeg var flere gange ved at tro at hans slet ikke var hjemme. Men det ændrede sig, da dør håndtaget blev hevet ned i, og døren åbnede sig. Justin så helt forkert ud i hovedet, og han lignede virkelig en som slet ikke kunne få tingene til at hænge sammen, men jeg havde det på helt samme måde, så jeg bebrejdede ham ikke.

Jeg var mindst ligeså forvirret som han var, hvis ikke mere. Oppe i mit hoved, kunne tingene slet ikke hænge sammen. Men man måtte vel ofre alt for kærligheden, var det ikke det man sagde?

Jeg smilede et meget lille smil, og kiggede ned i gulvet. Jeg havde stadig min cykelhjelm i hånden, og det hele føltes pludselig så akavet. Jeg vidste at jeg aldrig skulle havde gjort det her. Jeg skulle bare været blevet derhjemme og set film sammen med Vanessa. Inderst inde vidste jeg jo godt, at det her aldrig ville ende godt.

Jeg sukkede og kiggede op på ham. Han løftede det ene øjenbryn og kiggede afventende på mig. Vi havde efterhånden stået sådan har i nogle minutter, helt tavse og tænkt.

Jeg tog en dyb indånding og lukkede kort øjnene. Jeg kørte det hele en gang til inde i mit hoved, før jeg gjorde noget uventet, både for mig selv og for Justin. Jeg trådte to skridt frem, og tog fat i Justins baghoved, før jeg pressede vores læber sammen.

I starten kyssede han ikke med, og jeg vidste at det jeg havde gjordt var for overmodigt, men så begyndte han at kysse med, og så virkede det hele rigtigt igen.

Jeg nussede hans små hår i nakken, og han holdte stramt om min ryg, og pressede mig tættere på ham.

Mit hjerte bankede hurtigere og hurtigere i mit bryst, og jeg var flere gange bange for, at det lige pludselig ville blive overbelastet, og stoppe.

Men fordi at vores læber der var pressede sammen, føltes så rigtigt, glemte jeg det hele, og røg ind i en verden kun med mig og Justin.

* * *

Så var det, det sidste kapitel!

Jeg håber virkelig at i har nydt at læse denne historie. Jeg har bugt meget af min fritid på, både på at planlægge og skrive denne tekst.

I må virkelig gerne skrive hvad i synes om min, nu færdige historie, og hvad i synes jeg skulle have gjordt bedre.

Jeg regner stort med at skrive en 2,er, og i må da gerne skrive hvad i tror der senere vil ske❤️

Tusind tak alle samme, det var alt for denne gang❤️

-Cover Girl

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...