Hate Can Be Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jan. 2015
  • Opdateret: 18 apr. 2015
  • Status: Igang
"Bliv hellere her smukke" en dreng med mørkt hår, og brune øjne smilede smørret til mig. Jeg sukkede opgivende og vidste allerede nu at de var skolen badboys. Jeg sukkede endnu en gang og skulle til at vende mig rundt for at gå, men så kom jeg i tanke om at de var de eneste jeg kunne spørge lige nu. ☆ ☆ ☆ Jennifer hader badboys og alle de typiske playboy typer, så hvad gør hun da hun starter på en ny skole hvor halvdelen af drengene er den slags typer? Og hvad stiller hun op med den mest playboy agtige dreng på skolen, som finder hende lidt for interessant? Jennifer er selv en meget hård type og tænker at de andre bare kan rende hende, men hvad sker der når to hårde typer mødes?

72Likes
116Kommentarer
27324Visninger
AA

21. Perfekt udført plan | 2

Da klokken ringede ind dagen efter, var jeg hurtigt til at sætte mig ned på pladsen ved siden af Jack.

Jeg så ud af øjenkrogen at Justin sad lige bag os, så for at provokere ham, lænede jeg mig ind over bordet og gav Jack et hurtigt kys på læberne.

Han smilede til mig, og kyssede mig på kinden, før at læreren kom ind og tog opmærksomheden.

Indtil videre virkede min plan perfekt. Justin var blevet jaloux, og jeg have lagt mærke til, at han var begyndt, at sende onde blikke til Jack, når de gik forbi hinanden på gangene.

Jeg vidste udemærket godt at Justin stadig var vild med mig, og jeg havde det på præcis samme måde, men der var bare to problemer i det her sammenhæng.

1: Justin var blevet iskold, og ignorerede mig (når jeg ikke flirtede med Jack)

2: Mig. Jeg turde ikke stå ved mine følelser, så jeg prøvede istedet at få Justin til at komme til mig.

Jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle få Justin til at komme til mig, men jeg måtte jo prøve at se hvad der skete.

* * *

Til frokost var jeg også hurtigt til at sætte mig ved siden af Jack, og så heldig som jeg nu engang var, sad Justin ved bordet lige til venstre for os.

Jeg prøvede så mange gange jeg kunne at virke flirtende og sød ved Jack, når Justin kiggede. Jack var heldigvis god til at spille med, og hvis man ikke vidste at det var et fake forhold, ville man aldrig mistænke det.

"Kys mig næste gang Justin kigger" hviskede jeg lavt i Jacks øre, hvorefter jeg kyssede ham kort på kinden. Han nikkede svagt, og kiggede lidt ned i bordet. Han sendte mig et lille trist smil og kiggede den anden vej.

"Noget galt?" Spurgte jeg lavt, og kiggede spørgende på ham. Hvorfor var han ligepludselig blevet så trist? Lige før havde han gladeligt siddet og snakket med alle hans venner, om en eller anden vildt fed fest de skulle til på fredag.

Han rystede kort på hovedet og sendte mig et skævt smil, som jeg tydeligt kunne se var falskt. Jeg nikkede igen, og kiggede mig hurtigt over skulderen for at se om Justin kiggede.

Jeg drejede hovedet og fik øje på Justin som allerede sad og stirrede på mig. Jeg kiggede dybt ind i hans øjne, men så ikke det jeg plejede. Hans øjne var ikke længere tomme og kolde, men han følte faktisk noget.

Den måde han rynkede øjenbrynene på, og så hans brune dådyr øjne der stirrede dybt ind i mine, så så sårede ud. Han sendte mig et lille skævt smil, men dog uden at bryde vores øjenkontakt. Jeg rødmede svagt, men blev ved med at stirre ind i hans smukke øjne.

Jeg havde pludseligt fået så meget medlidenhed med ham, og jeg fik næsten lyst til at græde.

Uden rigtig at vide hvorfor begyndte den første tårer at trille ned af min kind. Jeg vidste ikke hvorfor, og jeg var også hurtigt til at tørre den væk med mit ærme.

Jeg prøvede at stoppe, og sagde til mig selv at det var fuldkommen latterligt at græde uden nogen grund, men tårerne ville ikke stoppe. Jeg så ikke længere Jusyin i øjnene, men skyndte mig at løbe ud på toiletterne med tårerne rendende ned af mine kinder.

Da jeg nåede ud på toilettet og kiggede på mig selv inde i spejlet, kunne jeg ikke lade vær med at grine over mig selv. Det var jo helt ondsvagt. Jeg havde siddet og stirret ind i Justins ikke længere følelses løse øjne, og jeg kunne se al den smerte han følte, og det hele blev pludseligt for meget.

Den smerte som jeg kunne se Justin følte, den smerte følte jeg nok også selv. Jeg havde bare prøvet at gemme den væk, inde under alle de andre følelser.

Jeg tog hurtigt noget papir, og tørrede det udtværede mascara væk under mine øjne, og smilte til mig selv i spejlet, før jeg vendte mig rundt for at gå tilbage til de andre, og fortsætte frokosten.

* * *

Jeg undskylder for dette ikke så spændene kapitel, men jeg kan vel ikke gøre alle kapitlerne lige gode :)

Oppe i mit hoved har jeg allerede planlagt historien til slut, og jeg må sige at der nok ikke er så mange kapitler igen.

Der er selfølgelig nogle stykker, men ikke så mange.

I skal alle sammen vide hvor dejligt det er når i skriver søde beskeder til mig❤️ det giver mig endnu mere lyst til at skrive.

- Cover Girl

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...