Hate Can Be Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jan. 2015
  • Opdateret: 18 apr. 2015
  • Status: Igang
"Bliv hellere her smukke" en dreng med mørkt hår, og brune øjne smilede smørret til mig. Jeg sukkede opgivende og vidste allerede nu at de var skolen badboys. Jeg sukkede endnu en gang og skulle til at vende mig rundt for at gå, men så kom jeg i tanke om at de var de eneste jeg kunne spørge lige nu. ☆ ☆ ☆ Jennifer hader badboys og alle de typiske playboy typer, så hvad gør hun da hun starter på en ny skole hvor halvdelen af drengene er den slags typer? Og hvad stiller hun op med den mest playboy agtige dreng på skolen, som finder hende lidt for interessant? Jennifer er selv en meget hård type og tænker at de andre bare kan rende hende, men hvad sker der når to hårde typer mødes?

72Likes
116Kommentarer
27314Visninger
AA

14. forbløffende

Jeg åbnede døren med et brag, og styrtede ned af den lange skolegang. Jeg var ved uheld gået lidt for sent i seng igår, og det havde så medført at jeg var stået lidt for sent op.

Jeg fløj ned af gangen og hen til mit skab, hvor jeg flåede mine bøger ud af skabet. Det var ikke godt det her. Jeg havde lavet en aftale med mig selv om at jeg aldrig ville komme for sent til timerne, og lige nu var jeg ved at bryde den aftale.

Jeg løb ned til dansk lokalet og listede langsomt derind, men til mit store held var læreren ikke engang kommet.

Jeg åndede lettet ud og satte mig ned på min plads.

* * *

"Jen, Jen!" Jeg løftede forskrækket hovedet fra bordet og kiggede over på Juliet som kom stormende hen mod mig.

"Der går rygter om at Justin kan lide dig" sagde hun forpustet, imens hun hurtigt fik sat sig ned og gik igang med sin mad.

"Tror du selv på det fis? Som om Justin nogensinde ville blive forelsket, han bruger kun piger! Og da slet ikke i mig" grinte jeg højt, og kiggede mærkeligt hen på hende. Hun trak på skuldrene og gik videre med sin mad.

Jeg sukkede lavt og kiggede ned i min mad. Hvad nu hvis Justin faktisk godt kunne lide mig? Han fulgte jo konstant efter mig? Men på den anden side, så virkede Justin ikke som typen der blev forelsket.

Jeg sukkede opgivende, og rystede på hovedet. Jeg vidste jo godt at Justin aldrig ville være vild med en pige som mig.

Jeg rystede endnu engang på hovedet og rejste mig op, og gik over med min bakke mad, og smed resten ud i skraldespanden.

Jeg sukkede lavt og begav mig hen mod historie lokalet. Jeg havde brug for at sidde lidt alene, og jeg vidste med sikkerhed at ingen andre elever frivilligt ville gå til time, før tid.

Jeg satte mig ned på en af de bagerste stole og lukkede øjnene, det var en mærkelig vane jeg havde, men jeg tænkte bedre med lukkede øjne.

På den ene side talte folk måske sandt? Måske var Justin vild med mig? Man kunne jo aldrig vide, men på den anden side, så virkede det ret usandsynligt at Justin ville falde for en pige som mig, han var normalt sammen med alle de der oversminkede barbiedukker, og sådan var jeg jo ikke.

"Hvad sidder du her for?" Hans dybe stemme overraskede mig, men samtidig var den så rolig at jeg ikke blev forskrækket. Justin trådte op foran mig og kiggede lidt underligt på mig.

"Jeg sidder bare og tænker" mumlede jeg, mens jeg kiggede stift ud i luften, jeg havde ikke lyst til at kigge hen på ham.

"Og hvad sidder du så og tænk...-"

"Er det rigtigt hvad folk siger?" Afbrød jeg ham og kiggede kort hen på ham.

"Hvad mener du?" Spurgte han med et løftet øjenbryn. Jeg trak på skuldrene og betragtede ham mens han satte sig ned på stolen overfor mig.

"Folk siger at du er vild med en" mumlede jeg, og undlod at sige at det var mig. Han løftede nu begge øjenbryn og kiggede forvirret på mig.

"I hvem dog?" Grinte han lavt og kiggede ned på sine hænder.

"Mig" nærmest hviskede jeg.

Han svarede ikke men holdt bare sit blik i jorden.

"Er det rigtig?" Spurgte jeg denne gang højere, og tvang mig selv til at kiggede ham i øjnene, men det kunne jeg ikke når han kiggede ned.

"Er det rigtig?" Spurgte jeg igen, og denne gang højere. Justin kiggede forvirret op og jeg kunne svagt fornemme at han var sur. Han rejste sig med ét op, så stolen faldt bagover med et højt bump, hvorefter han stormende ud af klasselokalet.

Jeg sad forvirret tilbage og kiggede ud i luften, hvad var der lige sket?

* * *

Jeg håber at i kunne lide dette kapitel. Undskyld for at det først kommer nu❤️

-Cover Girl

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...