Hate Can Be Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jan. 2015
  • Opdateret: 18 apr. 2015
  • Status: Igang
"Bliv hellere her smukke" en dreng med mørkt hår, og brune øjne smilede smørret til mig. Jeg sukkede opgivende og vidste allerede nu at de var skolen badboys. Jeg sukkede endnu en gang og skulle til at vende mig rundt for at gå, men så kom jeg i tanke om at de var de eneste jeg kunne spørge lige nu. ☆ ☆ ☆ Jennifer hader badboys og alle de typiske playboy typer, så hvad gør hun da hun starter på en ny skole hvor halvdelen af drengene er den slags typer? Og hvad stiller hun op med den mest playboy agtige dreng på skolen, som finder hende lidt for interessant? Jennifer er selv en meget hård type og tænker at de andre bare kan rende hende, men hvad sker der når to hårde typer mødes?

72Likes
116Kommentarer
27301Visninger
AA

22. "Du burde tage dig sammen"

Jeg bukkede mig ned og tog fat i hælen på min sko, og trak den af. Jeg fik også skubbet den anden sko af med min fod, og stillede dem derefter pænt ind til siden ved alle de andre. Der var mange sko, men sådan var Vanessa's familie jo. De havde mange penge, og nok derfor også mange sko.

Vanessa kom frem i døråbningen og smilede til mig. Jeg gik smilende hen mod hende, og åbnede mine arme, før jeg trak hende ind i et kort kram.

"Godt at se dig søde" smilede jeg og begyndte at gå op af trappen til hendes værelse.

"I lige måde" smilede hun og fortsatte op af trappen.

Vi nåede helt op på 1. Sal, og selvom at det kun var en etage op, tog det alligevel lidt tid. Vanessa's hus var som sagt kæmpestort. De havde så mange penge, så det undrede mig faktisk at de ikke havde fået bygget deres egen elevator.

"Hvad var det du ville tale med mig om?" Spurgte hun, og satte sig overfor mig i sengen, med hænderne foldede på hendes lår. Jeg rømmede mig hurtigt og smilede skævt til hende.

"Altså... Det er første gang jeg siger det højt, så bær lige over med mig...-" rødmede jeg, og kiggede ned på mine hænder. Hun nikkede, og lavede et tegn med hænderne om at jeg skulle fortsætte.

"...- Jeg er vild med Justin" sagde jeg hurtigt og kiggede hen på hende for at se hendes ansigtsudtryk. Hun begyndte at grine højlydt, og jeg kiggede undrende på hende. Var det virkelig så ondsvagt? Jeg kiggede ned på mine hænder, og blev enig med mig selv om at jeg ikke skulle havde fortalt hende det.

"Jeg vidste det! Jeg vidste det! Jeg vidste det!" Grinte hun, imens hun rejste sig op og trak mig med. Hun begyndte at hoppe rundt imens hun råbte: " jeg vidste det!" Jeg grinte af hende, og satte mig ned igen.

"Men det er da en god ting? Du virker ked?" Spurgte hun med et løftet øjenbryn. Jeg nikkede og kiggede alvorligt på hende.

"For et stykke tid siden, fandt jeg ud af at Justin også var vild med mig, men på det tidpunkt var det ikke gået op for mig endnu. Derfor afslog jeg ham fuldstændigt. Det var først da jeg havde afslået ham at jeg fandt ud af hvor dumt det var.

Du kender jo den type som Justin er, så da jeg havde sagt nej til ham blev han iskold og lod som om at han var helt ligeglad med mig.

Derfor gik jeg hen til Jack. Jeg spurgte ham om han ville være min fake kæreste for at gøre Justin jaloux. Han sagde heldigvis ja, og det virker vidst, Det ligner ihvertfald at han er blevet sur på Jack.

Men nu ved jeg så ikke hvad jeg skal gøre!" Vrissede jeg frustreret og tog mig til håret.

"Hvis han bliver ved med at være helt iskold hvorfor dig, så skal du bare blive ved med at være sammen med Jack. Måske løsner han op?" Jeg nikkede og kiggede ned på mine hænder.

"Altså igår der tror jeg at det blev for meget for ham, han virkede ikke helt så ligeglad som han plejer" hun nikkede og kiggede op i loftet, jeg tror hun tænkte sig om.

"Du burde tage dig sammen og sige til ham at du er ked af det hele, og du vil have ham" Smilede hun skævt og kiggede hen på mig. Jeg rystede hurtigt på hovedet, og kiggede mærkeligt på hende.

"Ej okay, come on man! Du ved sku da godt at jeg ikke er den slags person som bare siger tingene ligeud!"

"Hvis du nu ændrede det, ville tingene så ikke være lettere?"

"Jo... Måske... Men jeg tror bare ikke at jeg ville kunne gøre det" smilede jeg svagt. Hun rystede på hovedet og smilede til mig.

Som Vanessa sagde, så ville det hele jo være meget lettere, men jeg var bare ikke den slags person. Jeg kunne ikke bare tage mig sammen og så sige det ligeud, sådan var jeg ikke.

Jeg kunne sagtens se at det ville være så meget lettere, men det var lettere sagt end gjort.

Hvis jeg virkelig ville have Justin tilbage, og virkelig ville vinde ham, så kunne jeg jo nok godt. Måske ville jeg det ikke ligeså meget som jeg troede, måske var det her bare en meget kortvarigt forelskelse, som snart ville forsvinde igen?

* * *

Her er lige et kapitel til de morgenfriske ;)

Tak for jeres tålmodighed alle sammen❤️ håber at dette kapitel var godt nok❤️

-Cover Girl

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...