Not your business

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 jan. 2015
  • Opdateret: 12 mar. 2015
  • Status: Igang
Det er ligesom om, at jeg ikke passer ind, selvom jeg er den mest populære pige, der hverken mangler opmærksomhed eller venner. Men det ændre sig, da nogle hemmeligheder kommer frem. Kai ved ikke hvad hun skal gøre, og ved ikke om hun kan håndtere det, nu når hun både er kommet i et nyt miljø, med mange flere udfordringer, og Justin bliver ved med at vække interesse... >>Læs med i Not your business<< *Justin er ikke kendt*

7Likes
3Kommentarer
1245Visninger
AA

7. Mr. Bieber

"Hey.. Justin?!" råbte jeg, og begyndte at gå lidt hurtigere imod ham. Han vendte sig om, og kiggede rundt. "Herovre" smågrinede jeg, og lagde en hånd på hans skulder. "Hey" smilede han, "kan du lige hjælpe?" spurgte jeg, og han nikkede kort. "Jeg kommer om lidt" vendte Justin sig om og sagde til dem han stod med før. "Hvad skal du?" spurgte en brunette, med sorte jeans, hvid crop top, og en mørkblå cowboyjakke. "Jeg skal lige hjælpe Kai med noget" smilede han, og hun kiggede kort over på mig.

Hun smilede svagt, og jeg smilede selv.

"Så ses vi" smilede hun, og Justin nikkede. "Ses" mumlede han, "ses" udbrød de andre han havde stået med inden han gik over til mig. "Hvad så?" smilede Justin, og jeg smilede. "Hvor er kontoret?" spurgte jeg usikkert, og kørte min hånd gennem mit hår. Han drejede hovedet kort til siden, og begyndte at gå. "Hvad skal du på kontoret?" spurgte han, og jeg fulgte efter ham.

"Snakke med Ka.. Mrs. Collins" rettede jeg mig selv. Justin kiggede hen på mig, og jeg smilede svagt. Bare ignorer det... Bare ignorer det... Please bare.. "Om hvad?" spurgte han, og jeg kiggede hen på ham. "Skolen" smilede jeg, og han nikkede kort. "Selvfølgelig" smilede han, og jeg nikkede. OMG han ignorerede det. Jeg åndede lettet ud, og lod mit blik glide rundt i den store hal vi var på vej ud af.

"Vi skal dreje her" sagde han så, og vi drejede ned af en gang som lå på min venstre side. "Hvor længe har du så gået her?" spurgte jeg Justin om, og kiggede op på ham. "Det er mit andet år i år" svarede Justin og jeg nikkede som svar. "Hvad bringer dig egentlig hertil?" spurgte Justin så, og jeg sukkede svagt. "Det er ikke vigtigt" smilede jeg til ham som svar, og han rømmede sig svagt, og nikkede. "For personligt?" spurgte han. Jeg nikkede som svar, og han hostede kort.

Jeg kiggede op på ham, og lod så mit blik falde ned i gulvet. "Det er her" sagde Justin så, og jeg kiggede frem for mig. En stor trædør med et håndtag af bronze stod foran mig. Døren var udsmykket med nogle fine detaljer som sikkert var lavet med en kniv eller noget i den stil. Jeg kiggede over på Justin, og smilede svagt til ham. "Tak for det" smilede jeg og han nikkede kort. "Vi ses sikkert Collins!" svarede han, og vendte sig om for at gå samme vej tilbage. "Vent hvor kender du mit efternavn fra?" råbte jeg efter ham og han vendte sig om og blinkede kækt til mig, mens han fortsatte med at gå baglæns. "Ej Justin seriøst?" smågrinede jeg, og han stoppede op.

"Lærerne har været rundt i klasserne" svarede han, og jeg nikkede forstående. "Selvfølgelig" svarede jeg, og nikkede kort for mig selv. "Ses" råbte han, og vendte sig om, for at fortsætte tilbage af den gang, vi var kommet fra.

Mit blik faldt igen over på døren, og jeg gik et skridt imod den. Jeg bankede kort på, inden jeg skubbede den op, og trådte ind i et lokale, som var meget mindre end den store hal mig og Justin lige var kommet fra.

Jeg gik hen til det bord som var placeret lige ved siden af den dør jeg var kommet ind af. Damen bag bordet kiggede op på mig og smilede svagt. "Kai Collins?" spurgte hun og jeg nikkede svagt. "Yep" svarede jeg og fugtede kort mine læber med min tunge. "Hun venter på dig derinde" smilede hun, og pegede på en dør som var lidt mindre end den anden. Jeg nikkede, og smilede svagt til hende, inden hun gav computeren foran hende, hendes opmærksomhed.

Jeg bevægede mig videre ind i rummet og hen til den dør hende damen havde peget over på. Jeg bankede kort på, og trådte så ind. Kate sad bag et stort hvidt skrivebord, og vendte hurtigt sit blik op på døren. "Hej" smilede hun, og jeg nikkede til hende, mens jeg skubbede døren i. "Hvis du bare sætter dig der" smilede hun, og pegede på den stol som stod på den anden side af hendes skrivebord. Jeg gik over til den, trak den ud og satte mig ned i den¨, imens Kate lænede sig ind over bordet, og krydsede sine arme.

Lidt ligesom Mason plejede at gøre. Jeg lænede mig tilbage i stolen, og kiggede på hende. "Okay" rømmede hun sig, og fortsatte: "Jeg har en masse ting vi skal snakke om, men først vil jeg gerne hører hvad du syntes om skolen?" smilede hun interesseret og jeg klemmede mine læber sammen. "Den er stor.. Meget stor" smågrinede jeg, og hun nikkede smilende. "Jeg har ikke set det hele endnu, men jeg er glad for værelset" - "Og Julie?" smilede hun, og jeg sukkede svagt. "Sød pige. Lidt speciel men vi har alle vores små ting ik?" svarede jeg, og hun nikkede.

"Har du noget som du vil spørge om?" - "Ja 1 ting faktisk" svarede jeg, og lænede mig mere frem. Jeg placerede mine albuer på mine lår og kiggede op på Kate. "Kom med det" smilede hun og jeg hostede svagt. "Hvorfor må jeg ikke kalde dig Kate?" spurgte jeg, og hun spærrede kort sine øjne op. Dog blev hendes overraskede ansigtsudtryk hurtigt dækket med et lille smil. "Det handler om respekten her, hvilket vi går meget op i" svarede hun. "Og det gør man ved at kalde de gamle ved efternavn?" svarede jeg, og hun kiggede strengt på mig.

"Havde du mere?" spurgte hun så, og jeg rystede på hovedet."Nope, men det havde du?" svarede jeg, og hun nikkede svagt. "Du ved... Nogle gange sker nogle ting man ikke har kontrol over, og så gør man det som er bedst lige nu og her." startede hun, og sukkede. "Hvor vil du hen med det der?" spurgte jeg og slugte den klump jeg havde i halsen. "Jeg tror at det er bedst hvis jeg viser dig det" svarede hun, og jeg rynkede panden. "Hvordan?" - "Bare kig" svarede hun, og jeg lukkede munden og kiggede på hende, mens jeg lænede mig tilbage i stolen igen.

Hun knyttede sine hænder hårdt sammen, og åbnede dem så, mens hun vendte håndfladen ned mod gulvet. Hun lukkede sine øjne, og vendte sine håndflader. Hun samlede sine spredte fingre, og åbnede sine øjne igen. Vent er hendes øjne blå? Plejer de ikke at være brune? "Emh Kate dine øjn.." - "Ssshh" tyssede hun på mig, og jeg lukkede munden. "Görmek istiyorum" hviskede hun, og en blå flamme voksede sig større i begge hendes håndflader. Hun førte stille sine hænder sammen, og da de 2 blå flammer ramte hinanden slukkede lyset, og en stor sort skærm blev vist.

Først var den sort, men det ændrede sig da en video startede at spille. Vent det er jo mig. Jeg kiggede nærmere på skærmen, og kneb svagt mine øjne sammen. Jeg vil skyde på at jeg var de 3 år der, men jeg syntes ikke at jeg kan huske det. Jeg løb rundt i vores have, med Jason lige efter mig. Vi grinede, og mor og Mason sad på verandaen, og kiggede smilende på os. Min mor sagde et eller andet, men jeg kunne ikke høre hvad. Hendes mund bevægede sig bare, og jeg reagerede inde i videoen. Jason valgte dog at ignorere det, så da han hoppede op på mig og væltede os ned i græsset, kunne jeg ikke holde mit korte grin inde. "Der fik jeg dig!" smilede han stolt, og begyndte at kilde mig. Jeg skreg op, og lå og sparkede, og slog. "Av Kai.. Stop lige" smågrinede han, og rejste sig fra mig.

Jeg kiggede væk fra skærmen, og hen på Kate. "Kate hvorfor skal jeg se det h.." - "Se det nu bare" svarede hun lettere hårdt. Jeg lod mit blik glide tilbage på videoen, og så at vi nu begge 2 stod op. "Hvem kan slå den flotteste vejrmølle?" smilede jeg så, og slog en super flot vejrmølle. Det vidste jeg slet ikke at jeg havde kunne gøre. Jeg rejste mig op med armene i vejret, da en stor grøn flamme kom fra begge mine hænder, og jeg skreg lige inden jeg fyrede en af flammerne af sted som ramte lige igennem vores rækværk.  Jeg studerede mine hænder, og min mor kom hurtigt løbende op til mig. "Hey er du okay?" spurgte hun forbavset, og jeg nikkede med et stort smil, inden skærmen igen blev sort, og lyset tændte.

Jeg kiggede over på Kate, som lukkede sine hænder sammen hvorefter skærmen helt lukkede ned. Hun lukkede svagt sine øjne, og efter kort tid åbnede hun dem igen, og kiggede på mig. "Hvor har du den video fra?" spurgte jeg og slugte en klump jeg havde i halsen. "Er det virkelig det du spørger om?" spurgte hun chokeret, og jeg kiggede undrende på hende. "Jeg har lige siddet og lavet trolddom. Foran dig. Du har lige set en video af dig på 3. Som laver trolddom. Og så er det første du spørger om hvor jeg har videoen fra?" spurgte hun overrasket og jeg nikkede som svar.

Hun sukkede tungt, og lod sin hånd glide op i hendes hår, for at stramme den hestehale hun havde.

"Fra din hukommelse" - "Men jeg kan ikke huske det der?" svarede jeg, og hun smilede svagt til mig. "Selvfølgelig kan du ikke det..." svarede hun, og jeg kiggede undrende på hende. "Kom lad os gå en tur" smilede hun, og rejste sig fra stolen...

*

Døren lukkede bag os, og vi gik ned af trapperne, og fortsatte ned af en sti som var ved siden af skolen. "Jeg har slettet noget af din hukommelse" startede hun ud med at sige, og jeg lod mit blik glide væk fra haven og hen på hende. "Du var ikke særlig gammel, da vi fandt ud af at du også arvede tip oldemors kræfter indenfor trolddom. Vi havde bare aldrig set så meget styrke, i sådan en lille krop før. Du var et naturtalent, men da kræfterne blev stærkere og stærkere blev vi bekymrede. Det begyndte både at skade dig, og Jason, så en dag ringede din mor til mig, og vi blev enige om at fjerne dine kræfter, og derfor nogle af dine minder..." Jeg slugte en klump, og kiggede frem for mig. "Hvad er de kræfter for noget?" spurgte jeg, og lod min hånd glide igennem mit hår.

"Kai... Du er en heks"

Endnu et kapitel er færdigt og lagt ud! Jeg nåede desværre ikke at blive færdigt med det til i går, men i får det bare nu. Jeg håber at i kan lide movellaen?

- Undskyld for taste / stavefejl.

- Nå men Kai er en heks.. Hvilke udfordringer kommer der til at ligge i det? Hvad er det med hende Julie? Hvad med Kais minder, og fjernede kræfter? Man kan vel ikke være en heks uden kræfter... Eller hvad?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...