Kampen om Dormu

David bor i den ynkelige egen Mudderbjergene i det ellers prægtige kongerige Alfheim. Men en dag ændre alt sig og David står pludselig foran Yaos, guden for Alfheim og han bliver kastet ind i en besynderlig og farlig rejse. ( Denne novelle blev skrevet i 7 klasse og den skulle indeholde en kæmpesnegl).

3Likes
1Kommentarer
272Visninger
AA

3. Mørket

Drømmen startede med ingenting.

Men pludselig startede en fjern lyd at røre på sig. Det tog et stykke tid for David at finde ud af hvad det var. Den slæbende lyd fra trommer kom til hans øre. Selv i drømmen dunkede hans hoved. Noget rørte på sig i mørket, og en hæs stemme talte pludselig højt til ham: "Du er David, ikke sandt?"

David opdagede først nu, at han kunne røre sig. Han var levende i sin egen drøm! Han rejste sig desorienteret op. Hans hoved dunkede i selve drømmen. Var det sådan det føltes at dø? Det sidste han huskede var at han faldt og faldt. "Mor, far?" jamrede David og forventede et øjeblik at høre hans mors blide og varme stemme. Så huskede han det. Hans mor havde født hans lillesøster! Åh gud, hvad skulle han dog stille op!

"Du har endnu ikke sagt noget. Hvad plager dig, dreng?"

David så sig stjålent omkring. "Hvem taler? Vis dig selv!" sagde David i et advarende tonefald.

 "Tænk over dit sprog næste gang du taler til den højeste gud!" snerrede en ny stemme. Den højeste gud? Den højeste gud var Yaos! Men det kunne ikke være sandt. David kiggede mod stemmen. En lav hvisken kom, fra stedet hvor der var blevet talt. "Svar ham så, møgunge!" sagde den anden stemme.

"Var din mund, Darkart, dette er den Udvalgte," sagde den første stemme med ærefrygt i stemmen. De to stemmer begyndte at hviske igen. David var i mellemtiden stivnet. Darkart var navnet på Yaos's gode bror, som altid var ved Allahs side, mens Phrara var Yaos's onde broder, og kæmpede altid mod Yaos. Yaos var himlens gud, Darkart var naturens gud, og Phrara var mørkets gud. "Ja selvfølelig er jeg sikker, se dog på ham, Darkart!" vrissede den første stemme.

Darkart lavede et opgivende suk, der fik mørket til at runge, og trak sig åbenbart ud af den samtale.

"Hvem er du!" råbte David. Den første stemme bevægede sig tættere på.

"Nårh ja! Jeg har jo glemt at præsentere mig! Det må du undskylde, jeg er vist ved at blive senil på mine gamle dage! Jeg har jo også regeret over himlen og jorden i halvtredsårtusinder!" udbrød stemmen, og det lød som om han klaskede sig på panden. Derefter knipsede den første stemme, og flere tusinder af stearinlys tændtes. Men det var ikke det mærkeligste, det mærkelige var at stearinlysene fløj i luften!

Foran David stod der en ung mand. Den unge mand var klædt i en silke trøje og silke bukser, samt et silke tørklæde der var bundet rundt om hans skaldede isse. Manden var cirka en halvmeter højere end David.

"Mit navn er Yaos," sagde manden klædt i silke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...