Kampen om Dormu

David bor i den ynkelige egen Mudderbjergene i det ellers prægtige kongerige Alfheim. Men en dag ændre alt sig og David står pludselig foran Yaos, guden for Alfheim og han bliver kastet ind i en besynderlig og farlig rejse. ( Denne novelle blev skrevet i 7 klasse og den skulle indeholde en kæmpesnegl).

3Likes
1Kommentarer
270Visninger
AA

4. Et møde med Yaos

"Mit navn er Yaos," sagde manden, som om det var normalt for David at møde guder.

David tog et skridt tilbage, og hviskede: "Det... Det er umuligt! Du kan ikke være Yaos! Yaos er Gud!"

Yaos tyssede på ham. "Dæmp din stemme, helt. Hvem ved hvad der gemmer sig nede i dette mørke," sagde Yaos med en blid og rolig stemme.

David følte sig pludselig tryg, og trådte nu et skridt frem for at se nærmere på Yaos. Yaos havde dybblå øjne, der fik selv den mest skyfrie sommerdag til at skamme sig, han var tynd, og hans silke tøj var slet ikke så prægtig som først antaget, det var slidt og gammelt. Yaos var slet ikke højere end David, han gik kun David til skuldrene, var krumbøjet, og bar stok. Ansigtet under tørklædet var gammelt, og han havde ingen tænder i munden. Yaos var slet ikke en flot, og stor kriger der havde kæmpet mod Phrara. Mest og alt lignede Yaos et mosefund! Det flimrede pludselig for David, og Yaos så ung ud igen!

 "Som du kan se, David, er mine kræfter ved at forsvinde!" knirkede Yaos. Yaos ud talte Davids navn som Da-vite. I mellemtiden var Yaos blevet gammel igen.

Et skrig rev i luften, og David så sig nervøst om.

 "Rolig nu, dreng!" sagde Darkart. Darkart sad på et tæppe lidt væk fra dem. Darkart var en lille tyk dværg, han havde femdobbelt hage og øreringe så store at Davids hoved kunne komme igennem dem. Darkart havde to sabler hængene i skeder, på hver sin side af hofterne. Darkart havde mosgrønne øjne og et fipskæg prydede hans fede overlæbe.

"Hvor er jeg!" sagde David igen.

"Godt spørgsmål!" sagde Yaos."Godt spørgsmål!"

Yaos gentog sig selv et par gange før David spurgte: "Har du tænkt dig at svare på mit "gode spørgsmål"?"

Yaos nikkede langsomt. "Hvad var det nu!" Guden havde ret han var ved at blive senil!

David gentog spørgsmålet.

"Ja hvor er vi? Er det en drøm eller er det virkelighed?" spurgte Yaos ham selv. "Det må du selv beslutte dig for! Jeg kan ikke sige det. Jeg er bare en gud!" Yaos viftede med hånden, og gik langsomt hen mod Darkart. David fulgte efter ham. "Sæt dig her. Her er jorden flad og stabil! Man ved jo aldrig om man synker igennem her i Mørket!" sagde Yaos med et smil.

Det var først nu at David opdagede, at Yaos sagde Mørket, som om det var et navn. David satte sig, og spurgte atter: "Hvor er vi, sig det nu!" sagde David i et ynkeligt tonefald.

Yaos kiggede strengt på David. "I mennesker er virkelig ynkelige! Jeg har jo sagt det! Du må selv bestemme det!" sagde Yaos.

David kiggede skamfuldt ned på jorden. "Men hvad skal jeg gøre?" spurgte David nervøst. "Du sagde noget om at jeg var udvalgt."

Yaos nikkede, og kiggede på David. Det tog ham et stykke tid, før han svarede. David troede lige, at han skulle gentage sit spørgsmål, fordi den gamle mand havde glemt det. Men Yaos svarede ham, og svaret fik David til at ønske, at han aldrig havde spurgt. "Du skal rede hele verdenen!" sagde Yaos som om det intet var.

David stod bare som forstenet. "D... Det kan ikke... være rigtigt. Hvad mener du!?" hviskede David. "Jeg ved at det kan komme som et chok! Men jeg er sikker på at du kan gøre det! Du skal bare drage til De Tystes Katakomber, finde Ereds sværd og dræbe sneglen Fakura. Og forresten har du intet valg!" Yaos kiggede gennemborende på David.

David rystede opgivende på hovedet. "Men jeg er David, bare David!" hvæssede David.

"Nej du er ej. Du er den Udvalgte! Det er dig der skal klare det. Stol på din gud, David menneskesøn! Du skal klare det her!" Yaos hævede stemmen, så meget at de nærmeste stearinlys blev blæst ud.

David følte pludselig at han kunne gøre det, han kunne slå det onde væk!

"Forresten, David, jeg vil altid være her." Hele rummet rystede pludseligt, og mørklagte det hele. "Det er vist på tide vi siger farvel! Men hør efter: Når du vågner vil du finde dig selv i en skov! Mine engle har bragt dig dertil! Din familie er i god behold. Men efter du er vågnet skal du gå mod nordøst der finder du De Tystes Katakomber. Du skal drage der ind og finde Ereds sværd. Derefter skal du rejse mod Dormu , der finder du Fakura. Farvel unge David, den udvalgte!" Så forsvandt stemmen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...