Madness - Niall Horan A.U 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 maj 2016
  • Opdateret: 9 dec. 2016
  • Status: Færdig
Lige da Anastacia troede, at hele livet var begyndt at give mening, ramlede det hele sammen. I en fortælling om dyb og usikker kærlighed, samt løgne, intriger, drama og identitet, møder Anastacia sandheden om York og dets indbyggere, mens at spørgsmål vil blive besvaret, og andre vil blive stillet. Vil hun nogensinde kunne tilgive dem? Kan hun tilgive ham? Eller vil det hele bare blive endnu værre?
Dette er efterfølgeren til Crazy, så læs den først, for bedre forståelse... OBS. IKKE RETTET IGENNEM

102Likes
407Kommentarer
117506Visninger
AA

25. Two found missing pieces

”Som et vers, der fandt sin sang. Står jeg her,

og selv om vejen den var lang, så er jeg kommet hjem”

Sanne Salomonsen - Hjem

 

ANASTACIA P.O.V

I et hvert forhold, er der en måne og en sol. Det har jeg i hvert fald erfaret. Jeg har altid hørt om mange, som har sagt til mig, at deres partner var deres livs sol. Sådan har jeg dog aldrig følt det med nogen. Jeg har altid følt ting anderledes end andre. Det erfarede jeg temmelig hurtigt gennem mit livs mange udfordringer og forhindringer.

Dog hørte jeg altid om den samme ting, som var sikker gennem en hver persons liv. Den store kærlighed. Den kærlighed man kunne dø for, som man ikke kunne se sig selv leve uden, som man ikke kunne holde tanken ud om være sammen med en anden, og at persons lykke betød meget mere end ens egen. Jeg havde altid beundret hvordan nogle i en ung alder allerede kunne kigge på en person og sige, at han eller hun, var deres eneste ene, resten af deres dage og videre i en lykkelig uendelighed. Jeg havde altid troet, at man gennem livet ville have et par kærester, som vel var okay og så var det først, når man blev rigtigt voksen, at man fandt den person, eller i hvert fald den person, der mindede mest om. Jeg havde altid haft de her faste forestillinger.

Men ligesom alt andet, havde de også ændret sig kolossalt meget de sidste måneder.

Jeg blev vækket af mine tanker af Niall, som lukkede døren bag mig. Jeg tog mit overtøj af, mens han tændte lyset ind til sin lejlighed, så vi begge blev lyst op i det svage lys.

”Er du sulten?” Spurgte han bag mig, så jeg fik et lille gip inden i mig over hans hæse stemme. Jeg rystede på hovedet.

”Tørstig?” Spurgte han igen helt stille som en mus. Jeg nikkede dog denne gang til hans tilbud. Han gik over mod køkkenet og tog et glas frem til mig, som han kunne fylde med vand. Jeg kiggede på ham, inden at jeg gik over til ham og han stoppede alle sine handlinger.

”Niall…”

”Ana…” Sagde vi begge to i munden på hinanden, da han vendte sig om mod mig og jeg trådte tættere på ham, så han trak vejret dybt ind. Jeg rystede allerede i kroppen.

”Er du bange?” Spurgte han hurtigt og kiggede mig dybt i øjnene, så jeg mistede pusten.

”Ja.” Svarede jeg ærligt, så han hurtigt kiggede ned i jorden. Jeg sagde ikke noget videre, så han kiggede op på mig igen.

”Det er det helligste i hele verden for mig.” Mit hjerte bankede langsomt, men dybt i hjertet på mig, mens jeg trak vejret solidt.

”Før troede jeg ikke rigtig på noget, fordi jeg ikke kunne se noget værd at tro på… Der var ikke noget som gav mening, bortset fra…” Han trådte et skridt tættere på mig.

”Bortset fra dig.” Jeg trak vejret tungt ind.

”Jeg tror på dig… og jeg tror på os.” Sagde han og rakte sin hånd langsomt frem mod min kind, inden han lagde den ømt mod.

”Jeg ved at jeg kan tale med dig om alt, men også sidde ved siden af dig i komplet stilhed. Du ser mig i mit værste, men taler kun om mit bedste. Jeg kan være glad over mine største præstationer, mens du kender mine dybeste usikkerheder. Du ser mig som det monster jeg er, og alligevel, er du her. Lige ved min side.” Sagde han og sukkede tungt, inden han kiggede ned i gulvet.

”Men jeg ved, at du er hvad jeg altid har ledt efter… Sammen med dig, banker mit hjerte endelig roligt, og min hjerne har fundet ro. Jeg forelskede mig i dig, fordi du elskede mig, da jeg ikke engang kunne elske mig selv og hvis du forsvinder en gang til, vil det slå mig ihjel.” Sagde han, så mit hjerte sprang et slag over hans hjerteskærende ord.

”Jeg er ked af, at jeg behandlede dig på den måde som jeg gjorde, Anastacia. Jeg er ked af alle de forfærdelige ting, der skulle ske, før jeg endelig opdagede, at det i sidste ende også påvirkede mig. Det var aldrig min mening, at du skulle ende på det værelsesgulv, som en af Zayns rester og med mit navn skælvende fra dine læber, mens jeg skubbede dig længere ned i mørket og…” Jeg tyssede hurtigt på ham og lagde mine hænder trøstende på hans kinder, så han trak vejret tungt ind et par gange.

”Jeg er et rod.” Indrømmede han, så jeg mærkede endnu en gang hvor meget jeg hørte til hos ham, og hvor meget jeg aldrig kunne forlade ham igen. Nogensinde.

”Vær mit rod.” Sagde jeg og lagde mine hænder fastere om hans kinder, for at trække hans ansigt ned mod mit, så hans øjne mødte mine og han så endelig kiggede med den der specielle glød igen, som han havde gjort før, inden kaosset sprang. Det var sådan jeg vidste, at han talte sandt. Hans øjne funklede igen på den der ærlige og kærlige måde, som jeg kun havde nået at få et smugglimt af før, men som jeg aldrig ville lade nogen tage fra mig igen.

”Lov mig, at du ikke forsvinder igen. Lov det, Niall.” Sagde jeg og kiggede bedende op på ham.

”Det lover jeg. Med hele mit hjerte, så lover jeg det.” Sagde han, så jeg trådte helt tæt ind til ham og han trak vejret skælvende ind.

"Åh gud, hvor jeg elsker dig... Sådan, virkelig elsker dig. Jeg elsker dig, for helvede, hvor jeg elsker dig!" Sagde han og lagde sine hænder om min talje, for at trække mig helt ind til sig, så det nærmest lynede og skælvede i hele min krop.

Niall Horan var ikke perfekt. Han var langt fra, men så igen, det var jeg heller ikke. Det eneste jeg vidste var bare, at alt andet var ligegyldigt i forhold til det faktum, at han var det eneste jeg ønskede i hele den her verden.

Jeg kiggede hurtigt op på ham, inden jeg kiggede ned på hans hånd, som jeg tog i min og så trak ham med mig og hen mod soveværelset. Han kiggede betragtende på mig, mens jeg vendte mig om med ryggen til ham og begyndte at klæde mig af, at mit lidt store overtøj. Jeg tog alt mit tøj af, indtil jeg til sidst kun havde min kjole på fra festen og bare fødder. Jeg kunne lige ane ham i min øjenkrog, inden jeg tog min hestehale ud, så mit hår faldt ned over mine skuldre og jeg så mærkede ham tæt bag ved mig. Han lagde sine hænder på mine skuldre, så det slog ned som lynild i min krop. Han trak mit hår over til den ene side, så han kunne bukke sig ned og let kysse mig på min bare hals.

Jeg bed mig hurtigt i mine læber, inden jeg vendte mig om mod ham og forsigtigt tog fat i bunden af hans t-shirt og trak den opad, så han til sidst kunne trække den helt af sig, så hans bare torso, viste sig for mig. Jeg lagde mine hænder forsigtigt mod hans mave og prøvede ikke at tænke for meget over nogle af de ar og mærker, der dækkede den nogle steder. Han rakte sin hånd ned mod mit ansigt, for at trække det op, så vi kiggede hinanden i øjnene. Mit hjerte bankede vildt i brystet på mig.

”Jeg er din… Det ved du godt, ikke?” Spurgte jeg og kiggede ham ind i hans dybe blå øjne.

”Lige meget hvad.” Tilføjede jeg og slap grebet med mine arme om hans mave, for at trække ham over mod kanten af sengen, hvor jeg let skubbede ham ned og sidde, mens jeg selv stilte mig foran ham. Han kiggede fastlåst op i mine øjne, mens han hænder lagde sig på mine hofter. Mit hjerte hamrede og det var som om at jeg kunne mærke, hvordan alle mine årer dunkede i mig, da jeg trak mine hænder om på ryggen, for at tage fat om lynlåsen på min kjole. Niall kiggede hurtigt ned ad mig, mens jeg lynede kjolen op og Niall så hurtigt hjalp med at lade den glide helt af mig. Jeg stod nu kun i mit undertøj, og havde det været for bare 8 måneder siden, så havde jeg straks lagt armene om mig selv i flovhed over at Niall så mig så bar. Nu gjorde jeg intet, for jeg følte mig ikke flov. Det her var Niall, og underligt som det så end lød, så betød mit udseende ingenting, når jeg stod der med ham. Der var intet der betød end mig og ham. Bare mig og ham. Jeg trak vejret dybt ind, inden jeg med et forsigtigt, men overbevist smil, kiggede på ham og sagde:

”Vi fortjener noget godt efter alt det lort vi har været igennem.” Han kiggede i et par sekunder på mig, inden han rejste sig fra sengen og trådte helt tæt på mig. Jeg mærkede hvordan mit hjerte bankede af varmen fra at hans krop var så tæt på min. Jeg løftede forsigtigt mine hænder, for at lægge dem på bæltet, der holdt hans bukser. Han trak vejret tungt ind, mens jeg løsnede bæltet og derefter begyndte at åbne hans bukser.Hans øjne brændte ind i mine, mens at jeg prøvede at kigge efter den mindste grimasse fra ham, mens at jeg skubbede hans busker af ham, så vi stod lige bare. Overraskende nok, holdt han bare sine øjne låst med mine. Jeg gav ham et forsigtigt smil, da han lagde sine hænder på mine hofter, så jeg kunne mærke hans fingre mod min bare mave. Der gik dog ikke mange sekunder, før han greb fat om mig for at løfte mig op, og jeg kunne sno mine ben rundt om hans liv. Jeg kiggede ham i øjnene og de kiggede funklende ind i mine, mens han mimede, at det var okay. Mit hjerte bankede i brystet på mig.

”Jeg vil have dig på alle de måder man vil have en person.” Sagde han, så jeg trak vejret ind og lagde mine hænder på hans skuldre og han trådte bag ud og satte sig ned på kanten af sengen igen. Jeg kiggede ham i øjnene, inden jeg siddende der på skødet af ham rakte om bag på min ryg igen, mens vi fastholdt den brændende øjenkontakt. Det her ville være allerførste gang, jeg nogensinde havde været så blottet en fyr… Men jeg kunne stole på Niall. Jeg kunne stole på ham til, at jeg kunne føle mig tilpas og sikker. Så jeg tog fat i låsen på min ryg og åbnede langsomt for min BH, mens at Niall holdt sine øjne rettet mod mig og jeg så lod stropperne glide ned af mine arme, så jeg sad helt blottet overfor ham.

”Du er så smuk.” Sagde han, før han lænede sig frem og kyssede min hals igen. Følelsen af hans kys fik sommerfuglene i maven til at blafre vildt rundt, nærmest som en orkan.

”Jeg elsker dig.” Sagde jeg og gled mine fingre gennem hans tykke hår, så han bøjede mig lidt forover og tog fat om mig for at vende os om, så han lagde mig på sengen og kravlede ind over mig og begyndte at kysse min krop.

”Jeg elsker dig.” Sagde han, så vi kiggede på hinanden en sidste gang, inden jeg lagde mine hænder på hans kinder og vi begge lænede os frem indtil vores læber ramte hinanden.

Det var som om, alt sprang inden i mig. Alle frustrationerne forsvandt, mens savnet til sidst endte med at tage fuldstændig over i os begge og følelsen af endelig at være hel, bredte sig i mig.

Niall greb fat om mine hofter og lagde sig tættere ned på mig, så jeg kunne mærke hvordan hans hud brændte. Jeg stoppede vores kys og kiggede hurtigt op på ham.

”Niall… Jeg er… Jeg ved ikke, hvordan man… eller hvad jeg skal gøre…” Startede jeg.

”Det betyder ikke noget, baby… Det her er lige så nyt for mig…” Prøvede han også. Tvivlen ville dog ikke forsvinde fra mig.

”Men… du ved så meget, og… du bliver nødt til at vise mig, hvad jeg skal gøre. Jeg ved ikke, hvad der er godt eller hvad du…”

”Ana… Det er lige meget, for det her er dig. Og det kan intet eller nogen hamle op med… så jeg er lige så på bar bund…”

”Men du..” Tvivlede jeg igen.

”Ana… Det her er meget anderledes. Det her er… ægte.” Sagde han og kiggede mig i øjnene, så jeg lagde mine arme om hans nakke og trak ham ned til mig så jeg kunne kysse ham igen. Og denne gang var det meget mere hungrende.

”Sig til, hvis jeg skal stoppe.” Sagde han stakåndet, men jeg rystede bare på hovedet.

”Du må ikke stoppe.” Sagde jeg, så han kyssede mig igen og jeg nød alle hans kys og berøringer, mens at min vejrtrækning kom mere og mere ud af kontrol, samtidig med at jeg hungrede efter ham. Lige nu var der kun Niall. Niall og mig. Det var det eneste vigtige.

Jeg trak vejret tungt ind, da Niall fjernede de sidste lag tøj, der var mellem os. Jeg kyssede hans bløde læber, mens mit hjerte bankede og det var som om jeg kunne føle hver og en af alle mine celler. Lige indtil følelsen blev erstattet af ham og jeg kiggede ham ind i øjnene og mærkede ham. Ikke bare på den fysiske måde, men på alle tænkelige måder, som man kunne mærke en person på. Det var en følelse jeg mærkede jeg ville få svært ved at vænne mig af med, specielt fordi det var en følelse jeg delte med ham. Det var en følelse jeg delte med Niall og derfor indså jeg, hvorfor der er nogen, der finder deres store kærlighed hurtigt.

Ligesom så mange andre, så havde jeg fundet ham. Jeg havde fundet Niall, og der var ikke nogen anden i hele den vide verden, som jeg ønskede at være sammen med. Niall var ikke min sol. Niall var min måne, fordi han havde været der til at guide mig ud af mørket, og ville altid være min ledsager gennem livets store kaos.

Han var min og jeg var hans.

 

Jeg er ikke sikker på, om der overhovedet var et tidspunkt, hvor jeg jeg faldt i søvn, eller om vi overhovedet lagde os til at sove, eller om nattens timer bare rendt ud, mens at daggryets orange lys efterhånden lyste det lille soveværelse op. Jeg åbnede mine øjne og vidste ikke om jeg havde drømt det hele og nu ville vågne op i min seng en dag før, eller hele 6 måneder før, fordi det hele havde været én stor drøm. Jeg prøvede at sætte mig op, men mærkede straks varmen omkring, så jeg blev holdt tilbage af den sovende person ved siden af mig.

Det var som om at hele mit følelsesspektre gik i gang, da han klemte mig ind til sig og jeg mærkede et par små kys på min nøgne skulder.

”Jeg er lige her.” Sagde han ind i mit øre, så jeg gav et hurtigt snøft fra mig, så han kiggede på mig.

”Er du okay?” Spurgte han straks bekymret. Jeg nikkede stort på hovedet.

”Jeg er lykkelig.” Sagde jeg og kiggede ærligt op på ham. Han lagde sin hånd på min kind og kiggede lidt på mig.

”Hvad føler du?” Spurgte han, mens jeg prøvede at finde noget konkret i alle de tanker, der for igennem mit hoved. Og dog så var der en’ tanke, som straks slog mig, så jeg bare mærkede lykken endnu mere.

”Sikkerhed… Som om jeg er hjemme.” Sagde jeg og lænede mig så lidt op for at kysse ham.

”Du er hjemme.” Sagde han og jeg følte mig endelig hel igen. ______________________________________________________________________________________________

​Jeg har ventet på dette kapitel så ufatteligt længe og har forsøgt, at gøre det meget følelsesladet, fordi de nu ved hvem de tilhører... ER I GLADE NU???!!! Det er jeg.
Hvad skal der ske nu ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...