Madness - Niall Horan A.U 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 maj 2016
  • Opdateret: 9 dec. 2016
  • Status: Færdig
Lige da Anastacia troede, at hele livet var begyndt at give mening, ramlede det hele sammen. I en fortælling om dyb og usikker kærlighed, samt løgne, intriger, drama og identitet, møder Anastacia sandheden om York og dets indbyggere, mens at spørgsmål vil blive besvaret, og andre vil blive stillet. Vil hun nogensinde kunne tilgive dem? Kan hun tilgive ham? Eller vil det hele bare blive endnu værre? Dette er efterfølgeren til Crazy, så læs den først, for bedre forståelse...

104Likes
401Kommentarer
100467Visninger
AA

25. Two found missing pieces

”Som et vers, der fandt sin sang. Står jeg her,

og selv om vejen den var lang, så er jeg kommet hjem”

Sanne Salomonsen - Hjem

 

ANASTACIA P.O.V

I et hvert forhold, er der en måne og en sol. Det har jeg i hvert fald erfaret. Jeg har altid hørt om så mange, som altid har sagt til mig, at deres partner var deres livs sol. Sådan har jeg dog aldrig rigtigt følt det med nogen. Jeg har altid følt ting anderledes end andre. Det erfarrede jeg også temmelig hurtigt gennem mit livs mange udfordringer og forhindringer.

Dog hørte jeg altid om den samme ting, som var sikker gennem en hver persons liv. Den store kærlighed. Den kærlighed man kunne dø for, som man ikke kunne se sig selv uden, som man ikke kunne holde tanken ud om, at de var sammen med en anden, og dog så betød den persons lykke meget mere end ens egen. Jeg havde altid beundret hvordan nogle i en meget ung alder allerede kunne kigge på en person og sige, at han eller hun, var deres eneste ene, resten af deres dage og videre i en lykkelig uendelighed. Jeg havde altid troet, at man gennem livet ville have et par kærester, som vel var okay og så var det først, når man blev rigtigt voksen, at man fandt den person, eller i hvert fald den person, der mindede mest om. Jeg havde altid haft de her faste forestillinger.

Men ligesom alt andet, så havde de også ændret sig kolossalt meget de sidste måneder.

Jeg blev vækket af mine tanker af Niall, som lukkede døren bag mig. Jeg tog forsigtigt mit overtøj af, mens han tændte lyset ind til sin lejlighed, så vi begge blev lyst op i det svage lys, da han ikke havde tændt det hele.

”Er du sulten eller noget?” Spurgte han forsigtigt bag mig, så jeg fik et lille gip inden i mig over hans hæse stemme. Jeg rystede på hovedet.

”Hvad med lidt vand?” Spurgte han igen helt stille som en mus. Jeg nikkede dog denne gang til hans tilbud, så han hurtigt gik over mod køkkenet og straks tog et glas frem til mig, som han kunne fylde med vand. Jeg kiggede hurtigt over på ham, inden at jeg hurtigt gik over til ham, så han stoppede alle sine handlinger.

”Niall…”

”Ana…” Sagde vi begge to i munden på hinanden, mens at han vendte sig om mod mig og jeg trådte tættere på ham, så han straks trak vejret dybt ind. Jeg mærkede, hvordan jeg rystede lidt i kroppen allerede.

”Er du bange?” Spurgte han hurtigt og kiggede mig dybt i øjnene, så jeg mistede pusten.

”Ja.” Svarede jeg ærligt, så han hurtigt kiggede ned i jorden. Jeg sagde ikke noget videre, men så kiggede han hurtigt op på mig igen.

”Det er det mest helligste i hele verden for mig.” Mit hjerte bankede langsomt, men også dybt i hjertet på mig, mens jeg trak vejret solidt.

”Før troede jeg ikke rigtig på noget, fordi jeg ikke rigtigt kunne se noget værd at tro på… Der var ikke rigtigt noget som gav mening, bortset fra…” Han stoppede lidt og trådte så et skridt tættere på mig.

”Bortset fra dig.” Jeg trak vejret tungt ind.

”Jeg tror på dig… og jeg tror på os.” Sagde han og rakte tøvende sin hånd frem mod min kind, inden han lagde den ømt mod den.

”Jeg ved at jeg kan tale med dig omkring alt, men også sidde ved siden af dig i komplet stilhed. Du ser mig ved mit værste, men taler kun om mit bedste. Jeg kan være glad over mine største præstationer, mens du kender mine dybeste usikkerheder. Du ser mig som det monster jeg er, og alligevel, så er du her. Lige ved min side.” Sagde han og sukkede så tungt til sidst, inden han kiggede bedrøvet ned i gulvet.

”Men jeg ved, at du er hvad jeg altid har ledt efter… For sammen med dig, så banker mit hjerte endelig roligt, og min hjerne har fundet ro. Jeg forelskede mig i dig, fordi du elskede mig, da jeg ikke engang kunne elske mig selv og hvis du først forsvinder en gang til, så vil det slå mig ihjel.” Sagde han, så mit hjerte sprang et slag over hans hjerteskærende ord.

”Jeg er ked af, at jeg behandlede dig på den måde som jeg gjorde, Anastacia. Jeg er ked af alle de forfærdelige ting, der skulle ske dig, før jeg endelig opdagede, at det i sidste ende også påvirkede mig. Det var aldrig min mening, at du skulle ende på det værelsesgulv, som en af Zayns rester og med mit navn skælvende fra dine læber, mens jeg skubbede dig længere ned i mørket og…” Jeg tyssede hurtigt på ham og lagde mine hænder trøstende på hans kinder, så han sukkede tungt og trak vejret lige så tungt ind et par følgende gange.

”Jeg er et rod.” Indrømmede han, så jeg bare mærkede endnu en gang hvor meget jeg hørte til hos ham, og hvor meget jeg ikke kunne forlade ham igen. Nogensinde igen.

”Vær mit rod.” Sagde jeg og lagde mine hænder fastere om hans kinder, for at trække hans ansigt op mod mit, så hans øjne mødte mine igen og han så kiggede med den der bløde glød igen, som han havde gjort så længe før, inden at kaosset sprang omkring os. Det var sådan jeg vidste, at han talte sandt. Hans øjne funklede igen på den der ærlige og kærlige måde, som jeg kun havde nået at få et smugglimt af før, men som jeg aldrig ville lade nogen tage fra mig igen.

”Bare lov mig, at du ikke forsvinder igen. Lov det, Niall.” Sagde jeg og kiggede bedende op på ham, så han blinkede en enkelt gang.

”Det lover jeg, Ana. Med hele mit hjerte, så lover jeg det.” Sagde han, så jeg trådte helt tæt ind til ham og han trak vejret skælvende ind igen.

"Åh gud, hvor jeg elsker dig... Sådan, virkelig elsker dig. Jeg elsker dig, for helvede, jeg elsker dig virkelig meget!" Sagde han og lagde sine hænder om min talje, for at trække mig helt ind til sig, så det nærmest lynede i hele min krop. Jeg trak vejret tungt ind, mens jeg kiggede op på ham.

Niall Horan var ikke perfekt. Han var langt fra, men så igen det var jeg heller ikke. Det eneste jeg vidste var bare, at alt andet var ligegyldigt i forhold til det faktum, at han var det eneste jeg ønskede i hele den uendelige verden.

Jeg kiggede hurtigt op på ham, inden jeg kiggede ned på hans hånd, som jeg tog i min og så trak ham med mig og hen mod hans soveværelse. Han kiggede bare betragtende på mig, mens jeg vendte mig med ryggen til ham og begyndte at klæde mig af, at mit lidt store overtøj, mens han satte sig på kanten af sin seng og kiggede på mig. Jeg kunne lige ane ham i min øjenkrog, inden jeg tog min hestehale ud, så mit hår faldt ned over mine skuldre og jeg så vendte mig om mod ham igen og trådte hen mod ham.

Jeg bed mig hurtigt i mine læber, inden lagde mine hænder på hans skuldre, så han kiggede undrende på mig, mens jeg lagde et ben på hver side af ham, og så satte mig på hans skød og lagde mine arme om hans hals.

”Jeg er din… Det ved du godt, ikke?” Spurgte jeg og kiggede ham ind i hans dybe blå øjne.

”Lige meget hvad.” Tilføjede jeg og slap grebet med mine arme om hans hals, for at række om bag på min ryg og lyne lynlåsen ned på min kjole. Niall kiggede lidt ned af mig, inden han hjalp mig med at trække kjolen over mit hoved, så jeg sad overfor ham kun i undertøj nu. Jeg trak vejret dybt ind og sukkede så lidt, inden jeg med et forsigtigt men overbevist smil, kiggede på ham og sagde:

”Vi fortjener noget godt efter alt det lort vi har været igennem.” Han kiggede i et par sekunder på mig, inden jeg mærkede hvordan mit hjerte bankede af varmen fra at hans krop var så tæt på min. Jeg løftede forsigtigt mine hænder, for langsomt at lægge dem på den del af hans overkrop, hvor de øverste tre knapper var knappet op på hans skjorte. Hans øjne brændte nærmest ind i mine, mens at jeg prøvede at kigge efter den mindste grimasse fra ham, mens at jeg førte mine hænder ned til de resterende lukkede knapper, for at knappe dem op. Men overraskende nok, så sad han bumstille, indtil at skjorten var knappet helt op. Jeg førte mine hænder ned mod hans markerede mave, og mærkede let med det yderste af mine fingerspidser på ham, så hans hud straks begyndte at brænde. Jeg kiggede ham hurtigt i øjnene og gav ham et forsigtigt smil, da han lagde sine hænder på mine hofter, så jeg kunne mærke hans fingre mod min bare mave. Jeg smilede lidt, da han forsigtigt lod sine øjne vandre ned af min krop. Jeg dækkede hurtigt min mave og mit bryst en smule til, men Niall tog bare fat i mine arme og hev dem væk, så jeg ikke var dækket mere. Jeg kiggede ham i øjnene og de kiggede funklende ind i mine, mens han mimede, at det var okay. Mit hjerte bankede nervøst i brystet på mig, da Niall forsigtigt lagde sin hånd på min skulder, for så let at køre den ned af min arm, indtil hans fingre nåede mine og flettede dem sammen, så det sendte stød fra min hånd og op gennem min arm og ud i hele min krop.

”Jeg vil have dig på alle de måder man vil have en person.” Sagde han stille, så jeg trak vejret ind og så kiggede ham i øjnene igen og han så også kiggede ind i mine.

Jeg kiggede ham lidt i øjnene, inden jeg slap hans hånd, for at føre min om bag på min ryg. Jeg vidste, at det her ville være allerførst gang, jeg nogensinde havde været så blottet overfor en fyr… Men jeg kunne stole på Niall. Jeg kunne stole på ham til, at jeg kunne føle mig tilpas og sikker. Så jeg tog fat i åbningen på låsen på min ryg og åbnede langsomt for min BH, mens at Niall holdt sine øjne rettet mod mig og jeg lod stropperne glide ned af mine arme, så jeg sad helt blottet overfor ham.

”Du er så smuk.” Sagde han, før han lænede sig frem, men denne gang lod sine læber strejfe min hals i små kys. Jeg kunne mærke hvordan mit hjerte bankede vildt i brystet på mig, mens at følelsen af hans kys mod min hals fik sommerfuglene i maven til at blafre vildt rundt, nærmest som en orkan.

”Jeg elsker dig, Niall.” Sagde jeg og gled mine fingre gennem hans tykke hår, mens han bøjede mig lidt forover og kyssede min krop. Han kiggede forsigtigt op på mig, mens vi begge rettede os op.

”Jeg elsker dig.” Sagde han, så vi kiggede på hinanden en sidste gang, inden jeg lagde mine hænder på hans kinder og vi begge lænede os frem indtil at vores læber ramte hinanden i et blidt og ømt kys.

Det var som om, at alt sprang inden i mig. Alle frustrationerne forsvandt, mens at savnet til sidst endte med at tage fuldstændig over i os begge, mens at følelsen af endelig at være hel, bredte sig i mig og jeg endelig følte at jeg kunne trække vejret roligt igen.

Niall greb fat om mine hofter for at trække mig over ham, så han kunne vende os om og vi kunne kravle op til toppen af sengen, hvor han så lænede sig ind over mig og stoppede vores lange kys for at læne sin pande mod min.

”Sig til, hvis jeg skal stoppe.” Sagde han stakåndet, men jeg rystede bare straks på hovedet.

”Du må ikke stoppe.” Sagde jeg, så han kyssede mig igen og jeg nød alle hans kys og berøringer, mens at min vejrtrækning kom mere og mere ud af kontrol, samtidig med at jeg også hungrede mere og mere efter ham. Lige nu var der kun Niall. Niall og mig. Og det var det eneste vigtige.

Jeg trak vejret tungt ind, da Niall på et tidspunkt fjernede de sidste lag tøj, der var mellem os. Jeg kyssede hans bløde læber, mens jeg mærkede, hvordan mit hjerte bankede og det var som om jeg kunne føle hver og en af alle mine celler. Lige indtil at den følelse blev erstattet af ham og jeg kiggede ham ind i øjnene og mærkede ham. Ikke bare på den fysiske måde, men på alle tænkelig måder, som jeg aldrig havde troet, at man kunne mærke en person på. Det var en følelse jeg mærkede jeg ville få svært ved at vænne mig af med, specielt fordi det var en følelse jeg delte med ham. Det var en følelse jeg delte med Niall og derfor indså jeg, hvorfor der er nogen, der finder deres store kærlighed hurtigt.

Ligesom så mange andre, så havde jeg fundet ham. Jeg havde fundet Niall, og der var ikke nogen anden i hele den vide verden, som jeg ønskede at være sammen med. Dog i forhold til alle andre, så var Niall ikke min sol. Niall var min måne, fordi han havde været der til at guide mig ud af mørket, og ville altid være min ledsager gennem livets store kaos.

Han var min. Jeg var hans.

 

Jeg er ikke sikker på, om der overhovedet var et tidspunkt, hvor jeg lagde mærke til om jeg faldt i søvn, eller om vi lagde os til at sove, eller om nattens timer bare rendt ud, mens at daggryets orange lys lyste det lille soveværelse op. Jeg åbnede bare mine øjne og vidste ikke om jeg bare havde drømt det hele og nu ville vågne op i min seng en dag før, eller hele 6 måneder før, fordi det hele havde været en stor drøm. Jeg prøvede dog bare at sætte mig op, men mærkede straks varmen omkring, mens at jeg blev holdt tilbage af den sovende person ved siden af mig.

Det var som om at hele mit følelsesspektre gik i gang, da han klemte mig helt ind til sig og jeg mærkede et par små kys på min nøgne skulder.

”Jeg er lige her. Jeg går ikke. Ikke denne gang.” Sagde han ind i mit øre, så jeg gav et hurtigt snøft fra mig, så han hurtigt kiggede på mig.

”Er du okay?” Spurgte han straks bekymret. Jeg nikkede dog bare stort på hovedet, så han kiggede lidt forvirret på mig.

”Jeg er lykkelig.” Sagde jeg og kiggede ærligt op på ham. Han lagde forsigtigt sin hånd på min kind og kiggede lidt på mig.

”Hvad føler du?” Spurgte han, mens jeg prøvede at finde noget konkret i alle de tanker, der for igennem hele mit hoved. Og dog så var der en’ tanke, som straks slog mig, så jeg bare mærkede lykken endnu mere.

”Sikkerhed… Som om jeg er hjemme.” Sagde jeg og lænede mig så lidt op for at kysse ham.

”Du er hjemme.” Sagde jeg og følte mig endelig hel igen.

______________________________________________________________________________________________

​Jeg har ventet på dette kapitel så ufatteligt længe og har forsøgt, at gøre det meget følelsesladet, fordi de nu ved hvem de tilhører... ER I GLADE NU???!!! Det er jeg.
Hvad skal der ske nu ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...