Madness - Niall Horan A.U 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 maj 2016
  • Opdateret: 3 dec. 2016
  • Status: Igang
Lige da Anastacia troede, at hele livet var begyndt at give mening, ramlede det hele sammen. I en fortælling om dyb og usikker kærlighed, samt løgne, intriger, drama og identitet, møder Anastacia sandheden om York og dets indbyggere, mens at spørgsmål vil blive besvaret, og andre vil blive stillet. Vil hun nogensinde kunne tilgive dem? Kan hun tilgive ham? Eller vil det hele bare blive endnu værre? Dette er efterfølgeren til Crazy, så læs den først, for bedre forståelse...

104Likes
397Kommentarer
99144Visninger
AA

29. Court

JEG ADVARER MOD MODENT INDHOLD OG SPROGBRUG

"Offer me that deadliest dead

Good god, let me give you my life"

Hozier - Take me to church

 

Jeg følte mig nærmest helt ved siden af mig selv, da jeg stod og tog tøj på den mandag morgen. Jeg var lidt i tvivl om, hvad jeg skulle tage på. Marie havde informeret mig om, at man som regel havde noget lidt pænt, eller bare noget mere formelt tøj på, når man tog i retten. Dog regnede jeg ikke med at det betød store kjoler og mænd i skojrte og suit, men jeg turde heller ikke sætte mine forventninger for langt ned. Derfor endte jeg også i et par almindelige sorte stilletter og en grøn afslappet, men også lidt pæn kjole. (Outfit findes i kommentar). Men nu var det også første gang, at jeg nogensinde skulle i retten og vidne mod en voldsforbryder. Håbede jeg i hvert fald.  

Harry ville komme og hente mig sammen med Marie om en lille halv times tid, og selv om jeg ikke burde, så var jeg allerede dybt nervøs. Jeg vidste ikke engang, hvad det ville ende ud i, eller om det overhovedet ville ende dårligt eller ej. Dog kunne jeg ikke lade vær med at tænke over den gnavende følelse inden i mig, som stærkt mindede mig om, at det kun kunne ende galt, lige meget hvad.

Jeg trak vejret tungt ind og ønskede at denne her dag bare kunne overstås med det samme. Mine øjne faldt kort hen til min mobil. Der var stadig ingen lyd fra Niall. Hvilket ville sige, at jeg nu ikke havde hørt eller set noget fra ham i hele tre dage. Jeg prøvede bare at tænke på, at det var sådan han var. Niall forsvandt og gik som det passede ham, det havde han jo altid gjort, lige så længe jeg havde kendt ham. Dog var følelsen over hans pludselige forsvinden altid den samme. Nervøs, panisk og bange. Fordi jeg også efterhånden kendte Niall så godt som jeg gjorde, så frygtede jeg også hver gang, hvor længe og hvornår jeg mon endelig så ham igen, eller om jeg overhovedet kom til at se ham igen. Men ellers så hvis jeg gjorde, hvilke problemer havde han så slæbt med sig?

Jeg vågnede lidt op fra mine dybe tanker, da jeg satte mit glas vand fra mig på køkkenbordet, efter at jeg tænke det ville dulme tørheden i min hals, selv om det nok bare skyldtes nervøsitet. Der blev banket på ude ved døren og jeg hørte lige kort, at Marie kom ind af døren, da hun hilste på mig.

”Er du klar?” Spurgte hun, da hun kom ind til mig. Jeg blev dog lidt lettet, da jeg kunne se, at hun selv havde taget et par hæle på, sammen med en blå kjole, så vi heldigvis var klædt lige på, og jeg så ikke havde under- eller overvurderet dresscoden. Jeg nikkede kort og tog min jakke og taske med pung og telefon, inden jeg fulgte efter hende og låste døren ind til lejligheden efter mig og så gik ned af trappen i opgangen med hende. Vi kom udenfor, hvor solen for en gang skyld stod højt og forårsagtigt på himlen. Harry holdt i bilen lige foran os, så vi kunne sætte os lige ind. Han hilste hurtigt på mig i bakspejlet, da vi fik øjenkontakt, men han sagde dog ikke noget. Jeg regnede dog heller ikke med, at jeg var den eneste, som var påvirket af dagens kommende event. Hele bilturen ind til byens rådhus, hvor dommen mod vores alle Zayn Malik skulle holdes, var tavs og nervepirrende. Jeg prøvede at dulme mine nerver ved at sms’e til Niall.

Der kom dog bare som sædvanlig intet svar tilbage fra ham.

Jeg endte med at trække vejret dybt ind og holdt det, da vi nåede hen til rådhuset og kunne stige ud af bilen. Jeg sukkede lidt for mig selv, da jeg tog mig selv i at kigge rundt efter Niall, men desværre som jeg inderst nok godt havde vidst, ikke så synet af ham nogle steder.

”Går det?” Spurgte Harry mig hurtigt, da jeg kiggede opgivende ned i jorden. Jeg trak dog bare på skuldrene.

”Jeg synes bare ikke, at han kan være bekendt ikke at dukke op.” Indrømmede jeg. Marie gik hurtigt over og lagde en arm om mig.

”Vi skal nok klare den. Niall er bare ikke god til at blive konfronteret med sine problemer.” Sagde hun og nussede min skulder, så jeg fik det lidt bedre af hendes kærlige gestus.

”Det er der vel ingen af os der kan.” Sagde Harry hurtigt. Marie kiggede hurtigt op på ham, men sagde så ingenting, mens vi bare fortsatte op af trappen og så ind i den store bygning, hvor Zayns skæbne snart ville blive dømt.

Jeg håbede virkelig at det ikke ville gå galt.

Der var omkring 10 minutter til, at vi skulle starte, så vi kunne allerede gå ind i den store sal, hvor retten skulle holdes og vente på at klokken ville slå 14. Selv om det først var her senest på eftermiddagen, at retten skulle holdes, havde jeg alligevel taget mig den frihed, at holde fri fra skole. Jeg vidste, at jeg sikkert bare ville ende med at fokusere på retten hele dagen og så ikke få det nyttige ud af mine timer, som jeg ellers burde. Så jeg havde tænkt, at det nok var bedst, at jeg blev hjemme.

Jeg satte mig ned ved siden af Marie, som satte sig mellem Harry og jeg. Vi sad på anden række, som vidner. I sammenhæng med at Zayn skulle ind og dømmes, var vi samme aften, alle os der havde været med, blevet kontaktet om at komme ind som vidner, hvis noget skulle gå galt. Jeg håbede dog virkelig ikke, at jeg ville ende op med at sige noget.

Der begyndte at røre på sig og flere og flere mænd i jakkesæt og kvinder i lige så formelt tøj kom ind i salen, og snart så den ud til at være godt fyldt. På et tidspunkt kom dommeren og nogle af de andre advokater også ind, hvor at efter dem kom Zayn og Leah ind. Leah holdt om Zayns arm, fordi begge hans hænder var lænket sammen i et par håndjern, mens at to politibetjente fulgte dem ind. Jeg trak vejret tungt ind.

Alle satte sig på plads og to vagter gik over til dørene for at bevogte dem, så jeg fik en lille klump i halsen. Det her var virkelig alvorligt. Zayn blev sat hen i den stol han skulle sidde i, mens at der var to ledige pladser ved siden af mig. Sikkert til Leah og Niall. Dog satte Leah sig ikke op ved os, men ovre på den anden side, så nogle måtte flytte sig.

”Drama queen at her best.” Sagde Marie hurtigt, så Harry fnyste og jeg bare sank klumpen I min hals.

”Det betyder også at det kun kan gå galt…” Pointerede Harry dog, så jeg bare mærkede klumpen komme op i min hals igen.

”Ro i salen, tak!” Annoncerede dommeren kort efter, så alle afsluttede det de sagde og der så blev fuldkommen ro.

”Dagens sag er 19-årige Zayn Malik. Zayn Malik er mulig mistænkt i en stor kupsag i Yorks bank, som udviklede sig til en mordscene med Malik som hovedmistænkt.” Fortalte dommeren, mens at alle gjorde sig klar. Der blev derefter kaldt på det første vidne, som var Marie. Jeg gav hendes hånd et kort klem, da hun rejste sig og gik der ned for at sidde i vidnestolen.

”Det startede med, at min veninde og jeg skulle ind og dumpe nogle penge, fra min fars blomsterbutik, som samme nat havde lidt under et stort indbrud også. Det gik egentlig stille og roligt, indtil at tre maskerede fyre løb ind i banken og råbte at de ville røve den, og så er det hele lidt tåget derfra…” Startede hun og allerede der begyndte Zayn at smile selvsikkert. Jeg håbede dog at han fejlbedømte os alle for groft. Marie fortsatte i hvert fald sit vidnedømme, da dørene forsigtigt gik op ind til salen. Jeg kiggede dog ikke på, hvorfor de gik op, men fortsatte bare med at høre på hvad Marie sagde og nikke godkendende til det hele, da en person forsigtigt satte sig ned ved siden af mig. Jeg kiggede op og så ingen andre end ham.

”Niall..!” Konstaterede jeg hurtigt, så nogle omkring mig hurtigt tyssede af os. Niall nikkede kort.

”Hey baby.” Sagde han kort. Han var klædt i sine sorte stramme jeans, en lyseblå skjorte og med en sort blazer ud over. Jeg mærkede hvordan mit hjerte faktisk slog en smule mindre, nu hvor jeg endelig så ham igen, og faktisk så at han var i god behold. Det lettede sig lidt inden i mig, af at se ham uden skrammer eller sår og dryppende blod over det hele.

”Undskyld.” Sagde han hurtigt og kiggede mig så i øjnene, så jeg kiggede en smule forstenet på ham.

”Jeg er en idiot.” Tilføjede han og ændrede ikke en eneste mine. Han mente det faktisk. Jeg sukkede lidt og nikkede så.

”Ja du er.” Sagde jeg bare, så han hurtigt sendte mig et smil og så lagde sin hånd oven på min og flettede vores fingre sammen. Nu havde jeg det helt roligt inde i kroppen igen.

Marie afsluttede sin vidnedom og rejste sig så, mens at det nu blev min tur, til at gå ned og vidne. Jeg prøvede at tage det helt afslappet og tænkte at intet vel kunne formå at gå galt.

”Jeg hedder Anastacia Edwards og jeg var også vidne til røveriet den dag.” Fortalte jeg hurtigt, som jeg havde fået besked på. Jeg fortsatte egentlig mit vidne uden problemer, lige indtil at det hele begyndte at ramle sammen.

”… Jeg nåede kun lige at se, at den ene af fyrene havde fået trukket sin maske af, og så så jeg Zayns ansigt…”

”Et ansigt du for altid vil huske, babydoll.” Indskød Zayn hurtigt, så mit hjerte sprang et slag over og jeg straks kiggede over på Zayn.

”Du er for klam, man!” Råbte Niall hurtigt tilbage, så det skumle smil fra Zayns læber langsomt forsvandt.

”Ingen afbrydelser, tak.” Sagde dommeren hurtigt.

”Fortsæt, babydoll.” Sagde Zayn hurtigt og kiggede skummelt ned på mig, så jeg kunne mærke at jeg blev hevet mere og mere ud af den.

”Jeg.. Jeg… Jeg hørte Zayn råbe og så blev jeg hevet væk af en af de andre…”

”Hvem var det, babydoll? Sig hvem den anden fyr var, han sidder her jo allerede!” Råbte Leah ovre fra den anden række, så mit hjerte sprang endnu et skræmt slag over.

”Hold din kæft, Leah!” Råbte Marie rasende, så dommeren straks bankede på sin lille plade med hans hammer.

”Stilhed i salen!” Desværre stoppede det dem ikke.

”Sig det nu, Anastacia. Sig hvem der ellers var med.” Sagde Zayn hurtigt og kiggede lige så dominerende på mig, så jeg trak vejret tungt ind.

”Ikke nogen… Jeg så kun Zayns ansigt…” Sagde jeg hurtigt.

”Hun lyver!” Råbte Leah igen, så Zayn kiggede tilfredst over på hende, mens at Marie rejste sig rasende op.

”Jeg smadrer dig, din fucking k…” Harry hev hende dog hurtigt ned, da dommeren hamrede hårdt ned i pladen igen.

”Stilhed, sagde jeg!”

”Jeg så kun Zayns ansigt… Jeg så ingen andens…”

”Og det blev et ansigt du altid vil huske, din mær!” Råbte Zayn hurtigt, så Niall nærmest for op fra sit sæde.

”Lad hende være, dit usle kryb!” Vrissede han hårdt af dem. Dommeren kiggede hurtigt over på vagterne som straks begyndte at røre på sig og begyndte at gå over mod Leah og Harry, Marie og Niall. Jeg kunne mærke, hvordan mit hjerte bankede nervøst i brystet på mig.

”Bare sig du ikke har glemt det endnu, snut…” Sagde Zayn nervepirrende, så jeg hurtigt så hvordan Niall straks var på vej til at løbe over og slå Zayn halvt ihjel.

”Hold din kæft, Malik!” Råbte Niall hurtigt. Leah kiggede dræbende over på Niall.

”Du er ikke et vidne, Horan. Så det er dig, der skal tie stille.” Sagde hun og kiggede nærmest helt koldt og stolt over på Niall. Niall kiggede dog bare udfordrende tilbage på hende.

”Du vil slet ikke starte på det der, Leah…”

”Dommer, før venligst drengen ud, han ødelægger det hele.” Prøvede Leah, men til hendes allersorteste uheld, kom Niall hende i forkøbet.

”Dommer, jeg har et nyt vidne om Zayn Malik.” Indvendte Niall hurtigt og begyndte at gå ned mod os.

”Zayn Malik slog den kvinde ihjel inde i den bank, og så har han også pågrebet sig på et af vidnerne.” Sagde han, så jeg hurtigt kiggede chokeret hen på Niall, sammen med resten af hele salen.

”Hvad?” Spurgte Leah hurtigt uforstående.

”Dit svin!” Råbte Zayn hurtigt, men måtte holdes tilbage af to vagter, inden at Niall vendte sig mod Leah.

”Du vidste det måske ikke? Tænk at du ingen ide havde om, at din elskede kæreste har været sammen med en anden end dig… Lille Leah Richmound dog..” Sagde han, så Leah kiggede nærmest lamslået hen på Zayn. Dommeren kiggede dog hurtigt ned på Niall.

”Hvad er det du påpeger, unge mand?” Niall rømmede sig kort, inden han kiggede undskyldende på mig først, for derefter at sige højt og klart.

”Zayn Malik har også forgrebet sig på Anastacia Edwards uden hendes samtykke.” Dommeren hamrede hårdt ned i pladen med hammeren.

”Zayn Malik dømmes i dag for groft indbrud, muligt drab og grov voldtægt mod vidnet Anastacia Edwards.” Det var som om at hele salen brød ud i kaos, i det at Leah nærmest skreg op og straks for over mod Zayn for at begynde at slå hårdt på ham og skrige og råbe af ham, mens at Niall hurtigt gik over til mig og trak mig ind i hans favn og Marie og Harry løb ned til os. Dommeren råbte til vagterne, som alle begyndte at få folk ud af salen. Et par vagter kom også over til os og tog fat i drengenes arme, mens de skubbede til Marie og jeg. Vi gik langsomt ud, mens at Zayn hurtigt råbte bag os.

”Du er selv skyldig i mange ting, dit svin, Horan! Alle dine problemer vil indhente dig. Jeg sværger det, din store hykler!” Råbte han efter os i det at vi kom ud af salen og hurtigt gik i et raskt tempo ud mod vores biler. Niall greb hurtigt fat i min hånd, mens at Harry greb fat om Marie og vi alle gik ud fra orkanen inde i retssalen.

”Det skulle du aldrig have gjort.” Sagde Marie hurtigt til Niall. Han rystede bare på hovedet.

”Han fortjente det.” Sagde han. Jeg sukkede opgivende, samtidig med Harry.

”Niall, du ved at han vil sladre, og så er det ind med os begge to.” Sagde han. Niall sagde ingenting, men fortsatte bare med at gå, så jeg hurtigt stoppede op og så hev ham tilbage, så han også stoppede.

”Hvorfor kom du tilbage?” Spurgte jeg hurtigt. Han kiggede lidt på mig og lagde så sin hånd om i mit hår.

”Du sagde det selv, jeg er nødt til at gøre det, der er retfærdigt.” Sagde han en smule trist.

”Niall, hvad hvis han fortæller dem om dig? Så ryger du ind…” Sagde jeg bekymret. Dog trak han mig bare ind i sin favn og kyssede mig blidt i håret.

”Så længe at du retfærdiggøres og han bliver straffet for det han gjorde mod dig, så må jeg komme i anden række.” Sagde han hurtigt, så jeg hurtigt mærkede mit hjerte banke hårdt.

Niall havde bogstaveligt talt lige sat en anden person i første række end ham selv, i det der lignede for første gang nogensinde, til trods for at det kunne komme til at koste dyrt for ham selv. Og den person var mig.

_______________________________________________________________________________________________

Her får i lige et lidt voldsomt kapitel!! Tror I Niall har indset at han måske ikke kan slippe uden om alle sine problemer, eller tror i han bare vil slette sine problemer med Ana og så stadig flygte fra de reelle problemer? ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...