De Herreløse Hundes Ø

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jan. 2015
  • Opdateret: 24 jan. 2015
  • Status: Igang
I historien stifter vi bekendtskab med; Søvs, George, Løveklo, Buller, Shang og en masse andre hunde. Er du klar til en ordenlig omgang sjov og ballade? Jamen så bare kom i gang med at læse. Der er masser af adventure og spænding. Vær sød at fortælle mig hvad du synes om bogen når du har læst den.

0Likes
0Kommentarer
171Visninger
AA

6. Rejsen

Vi var om sider nået ud af byen. Vi var så trætte at vi knapt nok kunne gå. Jeg mærkede både hos mig selv og så det hos de to andre. Vi var lige meget hvor meget vi så benægtede det helt udkørte. ”Løveklo, lad os holde et hvil. Vi kan alligevel ikke se til at løbe videre i aften det blive for mørkt. Desuden, hvis vi kunne se ville vi helt sikkert falde og brække nakken fordi vi skal op i bjergene.” Jeg sagde det ikke for at bestemme, men jeg vidste at Løveklo ville fortryde, at vi var løbet videre hvis Jeg og George kom noget til på grund af en bagatel som at det var for mørkt. George nikkede samtyggende. ”Han har ret Løveklo, Chang har sikkert valgt at gøre det samme. Vi indhenter dem i morgen de kan ikke være hurtigere end os for de har de gamle med.” George stod overfor Løveklo. ”Ja ja, hvorfor hakker i sådan på mig det er faktisk mig der er næstkommanderende. Men det går nok, jeg er bare lidt naiv. Jeg vil så gerne nå dem før det er for sent. Hvis de når op i bjergene finder vi dem ikke før de kommer ned igen. Hvis altså de nogensinde kommer ned igen.” George, og jeg begyndte at grine og Løveklo begyndte også til sidst. Vi lo helt til vi pludselig, faldt sammen af træthed og faldt i søvn.

Næste morgen skulle det gå hurtigt. Jeg var spændt for jeg stolede fuldt ud på at jeg, inden middag, ville få min kære mor (og far) at se igen (Min far ved ikke at jeg er hans søn men jeg elsker ham alligevel). Men sådan skulle det ikke gå. George vækkede mig før solen stod op. Løveklo var allerede oppe. Han sad helt stille, han lignede faktisk en sten. ”Søvs, vær helt stille. Vi skulle nødigt blive opdaget.” Jeg så uforstående på Løveklo. ”Af hvem Løveklo? Jeg kan ikke se nogen.” han vendte hovedet om mod mig og sagde ”De ulve der er på vej direkte hen imod os.” Min nakkepels rejste sig, for i det samme opdagede jeg den store flok, der var på vej direkte imod os. ”M-men hvad vil de os? Løveklo, jeg forstår ingen ting! Kan vi… Kan vi ikke bare…” Løveklo kiggede undrende på mig. ”Min kære Søvs, det er ikke så nemt. Der er kun to muligheder. Enten må vi blive her og håbe på dem der skifter retning, eller også må vi vende tilbage til byen.” Okay, ja det kan jeg godt se. Det er lidt problematisk. Men, hvis vi vender tilbage til byen vil vi bare blive slået ihjel af Bulder. Så for min skyld kan vi ligeså godt blive her, at dø i et smukt landskab, eller dø i et hul af en baggård, er mig sådan set lige meget. Jeg er ikke en bangebuks men, det virker alligevel lidt umuligt, at skulle finde Medusa og hendes flok. Seriøst, de har været væk i så langt tid. Måske vil de angribe os eller sådan noget, og jeg har altså ikke lyst til at kæmpe mod mine venner, og det er jeg nok ikke ene om. ”Shit, shit, shit!” Jeg har ellers aldrig hørt George bande, men i dag gjorde han det. ”Løveklo, lad os give os til kende. Det andet ændrer ikke en skid.” Det ansigtsudtryk jeg så på Løveklos ansigt, vidste tydeligt at han var mere end mindre skuffet over George. ”George! Hvordan kan du dog sige sådan? Har vi ikke lært dig noget? Du, som er sat til at blive den næste leder for os? Skam dig dog.” Det var mærkeligt. Hvorfor er det George og ikke Løveklo der skal være vores næste leder? Det må jeg vide noget mere om. ”Når du nu siger det sådan, så må du jo hellere lytte til mig. Jeg skal være leder, det vil sige at jeg bestemmer mere end dig. Så tag at lyt til mig makker.” Det var næsten skræmmende at se George gå sådan amok på Løveklo, og før vi havde set os om, havde George rejst sig op og gået over bakken, så ulvene kunne se ham. ”Vi er ikke ude på ballade, vi leder efter vores venner, måske har i set dem. Er i fjendtlige er vi også, men hvis i behandler os ordentligt, så kan i regne med vores fulde loyalitet.” Åh, George. Hvorfor skal du altid tale før du tænker? Jeg har kendt George siden jeg blev født, og jeg har få gange oplevet noget, der minder om det her. George er klar til at ødelægge alt, når han er sur. Indtil nu, har jeg egentlig bare syntes det var sjovt, men lige nu virker det som det dummeste man kunne have gjort. Til min og Løveklos ærgrelse, fik George sin vilje. Ulvene fortsatte mod os, det eneste jeg havde lyst til lige nu var, at løbe skrigende væk. Men så nemt var det ikke, og nu var de kun fem meter fra os.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...