De Herreløse Hundes Ø

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jan. 2015
  • Opdateret: 24 jan. 2015
  • Status: Igang
I historien stifter vi bekendtskab med; Søvs, George, Løveklo, Buller, Shang og en masse andre hunde. Er du klar til en ordenlig omgang sjov og ballade? Jamen så bare kom i gang med at læse. Der er masser af adventure og spænding. Vær sød at fortælle mig hvad du synes om bogen når du har læst den.

0Likes
0Kommentarer
169Visninger
AA

4. Min nye familie

Da jeg vågnede lå jeg i en lille kurv. Den lille pige sad lænet ind over mig. ”mor se han er vågnet hvad skal vi kalde ham?” drengen kom hen til os sammen med moren. ”tja hvad med Snøvs?” sagde moren. ”Ja, men jeg synes vi skal fjerne n´et så hedder han bare Søvs det lyder bedre.” drengen nikkede samtyggende. Hold da op hvor blev jeg glad. Fordi det betød meget for mig at de lige præcist havde valgt det navn som jeg faktisk rigtigt hed. Jeg slikkede dem alle sammen i hovedet. Enligt er det lidt pinligt når jeg jo er kamhundselev. Den dag sov jeg i stuen i den lille kurv. Jeg fik en vand-og en madskål. Jeg begyndte faktisk at kunne lide at bo i et hus.

De næste par dage brugte jeg tiden på at lære huset og min familie bedre at kende. Men så i dag vågnede jeg op i Lasses seng (Lasse er drengen i min familie). Jeg gik ned af trappen, og ud i køkkenet. Så kiggede jeg op på Anne-Lise (Anne-Lise er moren i min familie). ”Skal du ud Søvs?” sagde Anne-Lise. Jeg bjæffede et lille bjæf og hun sendte mig et smil. ”Godt, så kommer du ud.” Jeg fulgte efter hende hen til døren satte mig og blev lukket ud. Da jeg havde gjort mit morgentoilette til ende løb jeg hen til hegnet. Jeg hørte en velkendt stemme der ude. Det var Franz fuskerhund. ”Hej Søvs længe siden. Nå, jeg hører du var på internatet” Jeg sprang over hegnet og løb over til ham. ”Ja, ved du hvor Chang og de andre er?” Franz slikkende sig om munden. ”Ja, jeg hørte at to fra banden, vist nok George og Løveklo var sluppet ud fra internatet og kommet tilbage for at hjælpe Chang. Men Chang og de andre var forsvundet. George og Løveklo fik en ordentlig omgang af Bulders kumpaner.  Men jeg ved hvor Chang er på vej hen.” Jeg stod helt stille. ”Fortæl.” ”Ja, de er på vej nord på for at finde Medusas flok. Chang vil have hjælp på grund af, han ved hun har et godt øje til Bulder han gjorde hende og hendes flok fredløs for nogle år siden. Men som du nok ved er Medusa ikke blevet set siden efteråret forrige år.” Jeg var helt stum men fik fremstammet. ”Hvad med George og Løveklo?” Franz var på vej væk da han svarede. ”De leder efter Chang og resten af banden. Men først vil de finde dig.” Jeg blev siddende et øjeblik så kiggede jeg op på huset og bjæffede et stille ”farvel” før jeg løb efter Franz. ”Vent Franz. Ved du hvor George og Løveklo er nu?” Stønnede jeg. ”Ja i Blomsterparken. De spørg efter dig overalt.” Jeg smillede et stort smil. For når Lasse plejede at gå tur med mig havde vi været der ovre. ”Tak Franz. Vi ses.” ”Ja vi ses lille hund, bare du dog en dag ku´ blive voksen.” Jeg vente om og løb af den sædvanlige vej hen mod parken. Vejen var kort og da jeg nåede parken hørte jeg straks Georges velkendte stemme. Da jeg kom om hjørnet så jeg det velkendte sted mig og Lasse plejede at benytte som ”pause og spise is sted”. Det gav et stik i hjertet og jeg fandt ud af at selvom jeg ikke egnede mig til at være hus-hund så var jeg kommet til at holde af min menneske-familie. ”Løveklo, se det er Søvs. Han fandt os.” Løveklo der havde stået med ryggen til vente sig om. ”Ja, det han minsandten. Godt du kom.” Jeg løb den sidste bid over til dem og så at de begge var i en tilstand hvor de ikke ville kunne klare rejsen vi skulle ud på. ”I to er nød til at komme til læge. Ellers klare i aldrig at finde Chang.” Jeg så indtrængende på dem. ”Du har ret. Men hvordan?” Løveklo så på mig. ”Min familie kan hjælpe jer, og så stikker vi af bag efter.” Løveklo nikkede og vi begyndte at løbe stille tilbage til haven. Da vi nåede frem stod Anne-Lise og kiggede efter mig. ”Når der var du. Hvad er der sket med dine venner?” hun satte sig på hug og kiggede nærmere på dem. ”I skal til læge med det samme. Og vi kører lige nu.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...