Pigen der ødelægger sjæle.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 24 jan. 2015
  • Opdateret: 29 jan. 2015
  • Status: Igang
Stella og hendes veninde Melina er bare to almindelige teenage girls som elsker at se netflix sammen, og sludre til kinderne gør ondt. De undværer sjældent hinanden i mere end to dage. Intet vil skille dem. Men så en dag starter en ny pige i parallel klassen. Hun er en vovet type som flere gange har lavet kriminelle ting. Hun er noget helt andet end Melina. Og hun er faktisk ret spændende. Samtidig flytter en ny familie ind i lejligheden ovenpå. Sønnen hedder Chris, og han er sød.. Meget sød. Men det hele fylder Stellas hoved. Kan man godt forklare sin bedste veninde at hun er kedelig? Og er det fuldstændig dumt at få noget med overboen?

1Likes
1Kommentarer
169Visninger
AA

3. Kapital 2: Den sorthårede pige.

Kapitel 2: 
Den sorthårede pige

Jeg skubbede døren op med håndfladerne og lod den kolde natteluft møde mit ansigt. Jeg vendte hovedet og så på Melina. Hun havde trukket hætten på sin bluse op om ørene. Jeg skuttede mig. Der var vokset ukrudt op i sandet, som var mellem de lyse fliser. Månen var fuld og kastede sit skær nedover bygningen. Man kunne stadigvæk hører den hæje musik, men på den anden side var det som om at natten var helt stille. En let brise tog i mit hår og blæste det ind foran mit ansigt. Jeg satte det som refleks om bag øret.
’’Ben, hva’?’’ Sagde jeg og så på Melina.
’’Hvad?’’ Hendes kinder blussede en smule da hun snakke til mig.
’’Er i kærester?’’ Spurgte jeg og så ud imod den store vej.
’’Pff..’’ Sagde hun og trak trøjen ned over hænderne. Hendes negle var lakeret med en mørkeblå neglelak. Hendes fingre var lange og tynde, ligesom hendes krop.
’’Er i?’’ Grinte jeg og så på min veninde.
’’Jeg ved det ikke. Det er lidt forvirrende, altså han er sød og alt det der men-’’ Hun blev stoppet midt i hendes sætning da en pige væltede ud af døren. En pumpet dreng stod i døren og råbte til hende.
’’Og du holder dig væk! Stive kælling.’’ Pigen grinte og hældte øl ned i halsen fra et plastikkrus.
’’Jajjaaa.. Jeg skal nok-k  hold’ mig væk-k-k.’’ Spruttede hun. Man kunne meget tydeligt hører at hun var pisse fuld. Hun stod usikkert og mumlede en sang tekst. Hun lignede en pige som var 2 år ældre end os. Cirka en på atten. Hun havde sort, kortklippet hår, og et par helt sorte jeans. Hun havde en piercing i næsen og i øjenbrynet. Hendes øjenlåg var dækket af sort makeup, og hendes øjenvipper var gjort tredobbelt så lange, som de sikkert i virkeligheden var. Hendes læber var rosarøde og man kunne se et par kridhvide tænder, inde bag de runde læber. På fødderne havde hun store sorte støvler med nitter på. Hun var cirka ligeså høj som jeg var.
Både Melina og jeg gloede mundlam på hende. Hun drejede rundt så øllet fra hendes krus sprøjtede op og lagde sig på Melinas sko. Melinas blik var fastholdt til hendes sko så stirrede hun op på den fulde pige som bare grinte: ’’Ups-s-iii..’’ Så holdt hun hånden op for munden og hikkede.
’’Så pas dog på. Fulderik. Smut hjem i seng med dig.’’ Spyttede Melina. Melina plejer at være en ordentlig pige, som ikke bandede, men når nogen irriterede hende, var hun som en drage.
’’S-s-skåål-l.’’ Hikkede hun og slingrede hen af fortovet. Hendes store støvler skrabede  sig hen af stenene. Hun løftede sit glas så øllen skvulpede ud over kanten og ned i hendes hår.  Hun sad slagsange og hikkede hele vejen hen af gaden.
’’Wow.’’ Fik Melina fremstammet.
’’Mhm..’’ Svarede jeg og så efter hende. Hun rundede hjørnet fra møbelfabrikken og var væk. Det blik hun havde kastet i min retning havde virket specielt. Som om det var et eller andet inden i hende som var blevet antændt.
’’Nå men. Du var ved at fortælle noget. ’Han er sød og alt det der, men..’.’’ Sagde jeg mens jeg begyndte at gå hen af fortovet, i den modsatte retning end den pigen var gået. Mine new balance sko var evd at være slidte i bunden. Sålen blev evd med at falde ud, og når jeg spurgte far om han ikke godt kunne lime den fast, kom han altid med den samme kommentar: ’’Hvorfor ændre på noget når det stadig virker.’’ Men problemet var at det ikke virkede. Alle de andre tøser havde de helt nye sko. Dem i neon orange og gul. Men ikke mig. Næ nej. Jeg skulle stadigvæk traske rundt i mine ødelagte sneakers. Selv Melina havde de nye sko. For helvede da også. Jeg evd jo godt at mor er arbejdsløs, og at det er far der tjener pengene. Ja, min familie er sku lidt flad for penge for tiden, men de her sko ahvde holdt i snart 3 år.. Var det ikke på tide at hun fik nogle nye? Jo tak.
’’Når ja.. Altså jeg mener bare. Vi mødte jo hinanden på toilettet, og efter det gik vi ind og drak lidt og sådan. Så skulle jeg på toilet igen, og da jeg kom tilbage stod han tæt slynget med Ridley..’’
Ridley. Ad. Ridley som er anfører på cheerleader holdet. Hende som altid står øverst i pyramiden, på et ben. Hende som altid bliver kastet rundt i luften og grebet igen, fordi hun er den tyndeste, og letteste.

Jeg kan sagtens huske dengang i 3. klasse hvor Ridley var en buttet pige som gik med lyserøde benvarmere. Hun blev mobbet med at hun var tyk. Hun havde altid en kæmpe madpakke med, hvor der altid var mindst fire nutella madder. Og så selvfølgelig en muffin. Og hvis det så endelig skulle være, så solgte de jo også kakaomælk i skole boden. Hun gik aldrig i bad efter gymnastik. Der gik et rygte om at det var fordi hun havde udslet over begge sine ben. Ja, hun gik altid i langbukser. Men jeg ved godt hvorfor hun aldrig tog de langbukser af. Hun fortalte mig det engang da hun sov hjemme hos mig. Vi lå sammen under min dyne, med en lommelygte. Og s pludselig sagde hun det ud i det blå. Hun fortalte at jeg aldrig nogensinde måtte fortælle det videre. Selvo Ridley nogle gange har været skide irriterende, har jeg aldrig afsløret den hemmelighed. Og jeg har helelr ikke tænkt mig at gøre det.
Men så, i sommerferien til 7. klasse kom hun i skole. 17½ kilo tyndere. Hun fortalte at hun bare havde varieret sin kost og løbet i ferien. Men jeg var klog nok til at vide, at intet barn på 12 år, kunne tabe sig 17½ kilo på fem uger. Jeg vidste godt hvad hun havde gjort. Hun havde sultet sig selv.
Da jeg spurgte hende hvordan hun havde tabt sig så hurtigt havde hun bare grinet og viftet mig væk imens hun mumlede. ’’Jeg snakker ikke med tabere. Jeg vil aldrig, aldrig, aldrig, rakke ned på din hylde.

’’Bare ignorer den taber. Hun er bare jaloux på at du har scoret en steg.’’ Sagde jeg og så ned på fliserne. Jeg kunne høre Melina grine kort af min kommentar. 


Hej dejlige piger (og drenge for den sags skyld) 
Okay, det var så 2. kapitel af min første historie / movella. Jeg håber rigtig meget at i vil like den, eller måske smide en kommentar. 
Indtin videre er der 5 personer der har læst det første kapitel jeg lagde ud for nogle dage siden (UNDSKYLD DET HAR KAPITEL FØRST KOMMER NU!) og 5 personer er altså meget for mig, det betyder at der har siddet 5 personer og læst hvad jeg har skrevet. TAK! 
Håber på at få endnu flere læsere til.

Kram Stine

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...