Elsk igen

beskrivelse kommer

4Likes
8Kommentarer
270Visninger
AA

3. Den første dag

Jeg sad som sædvanlig på mit værelse og spillede på computer, da jeg pludselig kom i tanker om at jeg skulle flytte i morgen. Altså, flytte rigtigt hjemmefra og det hele. Jeg havde allerede skiftet adresse, så jeg havde intet valg end at tage derud med min mor næste dag, selvom jeg var skide nervøs. Hvis ikke det havde været for, at jeg allerede havde været i praktik derude en måned før, så havde jeg uden tvivl nægtet at tage derud. For jeg var jo så genert og usikker, at jeg tænkte, at det umuligt kunne blive meget bedre end folkeskolen. Jeg var i praktik på en medielinje og i et andet hus. Det gik egentlig meget godt, bortset fra at vejlederen var temmelig streng. Det var også på den samme medielinje, hvor jeg skulle fortsætte med at arbejde. Det eneste, der bekymrede mig, var at jeg nu skulle flytte ind i et nyt hus, hvor jeg overhovedet ikke kendte nogen. I går havde jeg og min mor været ude og bære mine møbler op på mit nye værelse, inklusiv alle mine ting. Det var med modstræbende følelser, at jeg forlod huset første gang, for jeg vidste, at næste gang jeg så mine ting igen, var da jeg skulle flytte ind. Derfor var det en lidt mærkelig morgen, jeg vågnede op til, for jeg vidste, at der gik en uge før jeg kunne lægge mig trygt i min seng igen. Men det var jo sådan set ikke min rigtige seng mere. Den stod jo i hjørnet af det nye værelse, jeg skulle have.

En halvanden time senere holdt vi foran huset. Den medielinje, jeg skulle gå på, var kun et par kilometer væk, så det var ikke så slemt. På muren kunne jeg se en liste med navne på de personer, der boede her. Mikkel, Mathias, Rasmus og Sarah. Jeg havde knap nok tid til at huske navnene, da min mor åbnede hoveddøren og vi gik ind. Huset var hyggeligt indrettet. Det første rum, vi kom ind til, var køkkenet. Ved siden af køkkenet var stuen og ude ved entreerne var toiletterne. Da vi kom ind, kom en pige ud til os og hilste. Jeg gik ud fra, at det var Sarah. Det viste sig, at jeg havde ret, for pludselig kom vores vejleder ud til os og kaldte på hende. Hun havde blondt hår og jeg gættede mig til, at hun måtte være omkring 40-50 år gammel. Det viste sig, at vejlederen hed Dorthe. Vi gik ind i stuen og satte os ved spisebordet og begyndte at snakke om alt muligt; hvad jeg kunne og ikke kunne af praktiske opgaver, og så videre. Efter et par timers snak, blev vi enige om, at det var på tide, at jeg blev overladt til mig selv, fordi min mor skulle hjem til mine søskende, der snart fik fri fra gymnasie og skole. Jeg havde ikke lyst til at sige farvel, men vidste, at jeg ikke havde andet valg. Det blev til et rigtig langt farvel, der gik i hvert ti min. før hun endelig gik. Så snart hun gik, følte jeg mig usikker igen, men den usikkerhed forsvandt lige så pludseligt, som den var kommet, da Sarah spurgte, om jeg havde lyst til at se tv sammen med hende. Det ville jeg gerne, og det endte med, at vi så hele 3 episoder af serien Venner, som jeg aldrig havde set før. Hun forklarede også, at grunden til hun var hjemme, var fordi hun havde en såkaldt hjemmedag, hvor hun fik opgaver i huset i stedet for at være på arbejde. Hun havde nu fået overstået alle sine opgaver, så det var derfor hun bare kunne slå røven i sædet og se tv, uden at få svinkærinder fra vores vejleder.
Tiden gik, og det blev eftermiddag, og de andre kom skiftevis hjem fra arbejde. En time senere, kaldte vores vejleder os sammen til et såkaldt husmøde. Jeg anede ikke, hvad det var, men fandt dog hurtigt ud af det, da vores vejleder fortalte, at vi altid har husmøder – på samme tidspunkt, hver eneste dag, bortset fra om fredagen. De gik ud på, at man fik informationer fra vejlederen, hvis der skete ændringer, eller hvis man bare generelt havde noget, man gerne vil snakke om. Altså om noget, der har noget med huset at gøre. De andre satte sig ved bordet med det samme, og fra det øjeblik de satte sig, frygtede jeg, at de ville gøre nar ad mig, ligesom i folkeskolen, hvor jeg var klassens mobbeoffer. Men nej. Til min overraskelse hilste de alle sammen pænt på mig, og spurgte hvad jeg hed, hvor gammel jeg var, og om jeg havde søskende, o.s.v. Det var en af drengene, der hed Mathias, der spurgte. Han havde kort, sort hår og blå øjne. Han så faktisk ret sød ud, hvis jeg skulle være helt ærlig.
”Maria, hvad er 2+2?” spurgte han pludselig. ”Øh… 4” svarede jeg usikkert, og så ned i bordet. ”5” sagde Mathias med et venligt grin.
Jeg begyndte, at fortælle om min tid i folkeskolen og om at jeg blev mobbet. Alle fik medlidenhed med mig, og begyndte også at fortælle om deres oplevelser med mobning. Jeg åndede lettet op, da jeg fandt ud af, at jeg ikke var den eneste, der havde prøvet den slags, og min vejleder fortalte, at rigtig mange elever, der gik her havde oplevet noget lignende. Derfor var der blevet lavet en regel om, at mobning simpelthen skulle være forbudt. Hvis man blev taget i at mobbe andre, så blev man smidt ud med det samme. Det var derfor med en lettet følelse, at jeg kunne lægge mig til at sove på mit nye værelse. Det tog dog lidt tid at falde i søvn den aften, men til sidst lykkedes det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...