Kære Forår

Da soldaten Vinter vender hjem efter at have været i krig, regner han med, han kan komme hjem til sin elskede Prinsesse Forår. Men hjemme i landsbyen finder han ud af at hun er gift med en anden. Efter deres møde skriver de hver et brev til hinanden.

1Likes
2Kommentarer
328Visninger
AA

2. Forårs brev

 

31. Maj 1854

 

Kære Vinter.

Tænk du tør skrive. Både gavmild og modig. Mange træk der gør dig speciel.

Jeg husker alle minderne. De smerter mig. River i mig. Vi har begge minder som sætter dybe spor. Nogen sammen. En kærlighed der fejlede, et forbudt minde. Vi har hver for sig, dog stadigvæk sammen skabt minder og tanker. Jeg med mit bryllup, du med din krig. Der er minder der involverer os begge men som en af os ikke kender til.

Jeg savner den dag i starten af april. Dengang hvor jeg stadig var Forår, og du min egen Vinter. Jeg kan stadig dufte dig. Du dufter af hjemme, og varme. Jeg smiler, bare ved tanken om hvordan vi naive løb rundt efter hinanden i skoven. Jeg var lykkelig efter jeg var sammen med dig . En sjov form for glædesrus, der kun varede end til du forlod mig.

 

Det eneste der blødte i maj måned var mit hjerte.  Ulykkelig, ude af stand til at nyde foråret, lukkede jeg mig inde i mit eget mørke. Du skrev aldrig. Min mor lagde mærke til mit humør. Hun lagde mærke til, jeg var syg. Hun isolerede mig. Vores by er et lille sted. Folk sladre.

Jeg fødte i starten af januar. Det blev en lille pige. Du skulle ha set hende. At hun var undfanget i foråret var ikke til at tage fejl af. Små lyse dun prydede hendes hoved, og hendes hud varm, fra forårs solen. Hun lignede dig. Utroligt hvordan man kan, føle sådan en kærlighed, til sådan en lille person. Og hvilken sorg der kommer efter barnet bliver taget fra dig er endnu større. Ugenkendelig smerte, som ingen mand nogen sinde vil opleve. Jeg sendte hende til København. Jeg sendte dig et brev efter hendes fødsel. Du svarede aldrig. Jeg var overbevist om du var død. Døde mænd svare ikke på deres breve.

Jeg begyndte at hade dig.  Du gav mig det barn. Det barn der blev taget fra mig. Krigen sætter spor i dig. Men de spor er intet, holdt op mod det, at få taget sit barn fra sig. Jeg var pinlig berørt over mig selv. jeg var sur på en død mand.

Det var der hvor Hans kom mig til undsætning. Han forlod mig ikke, da jeg havde det sværest. Han blev ved min side. Han tog mig med ud den grønne bøgeskov. Vi sad sammen derude. Vi delte et forbudt minde, det samme sted som du og jeg. Og jeg var lykkelig da jeg lå i hans favn.   Han friede lige efter. Jeg sagde ja.

Hvad angår mit løfte til dig, kunne jeg aldrig have været dig tro. Vinter og forår går ikke godt sammen. Måske kan vi en dag mødes som efterår? Vi går alle den vej.

 

Hans har mørke sider, og han har lyse. Han har gode dage, og han har dårlige. Men han elsker mig. Og jeg ved inderst inde at jeg også elsker ham. Ligesom du elsker din Signe. Måske elsker du hende ikke, som du elsker forår. Jeg elsker heller ikke Hans som jeg elsker vinter. Men kærlighed, min egen Vinter, er aldrig det samme to gange.

Vi lever i en evig vinter. Ungdommen er kun en lille bid af et forår. Der findes ikke forår.

Jeg sætter pris på det lange brev. Men jeg kan kun sende en side. Hans vil ikke ha jeg skriver til dig.

Du vil altid være min vinter.

 

Din Forår

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...