J for Jack

J for Jack er en historie om en 16 årig pige, Cleo. Hun har en depression og er ikke populær i skolen. Hun har længe været vild med en dreng der hedder Jack. Han begynder at snakke til hende, og det får Cleo til at se alt på et helt andet perspektiv. Ingen/Intet er perfekt.

3Likes
2Kommentarer
249Visninger
AA

2. Jack

"Hey Cleo!

Så jeg tænkte lidt på om hvilke planer du har her i aften?

JJ"

 

JJ? Hvorfor skriver Jack til mig? er det her en joke? Jeg svarer ham

 

"Hej Jack

Nej jeg har ingen planer

Cleo"

 

Kort efter skriver han igen

 

"Kan jeg komme over? Om 10?"

 

"Øhm....jo da, hvorfor ikke?"

 

"Fantastisk."

 

Jeg håber virkelig ikke det her er en joke. Jeg har haft er crush på ham i virkelig lang tid nu, har bare aldrig taget mig sammen til at snakke med ham.

 

Der går 10 minutter før ringklokken ringer.

 

Jeg åbner døren, og der står han. Han har sorte jeans og en grå v-neck på. Gud hvor er han skøn.

 

"Heij." Siger jeg en lille smule for højt.

 

Han svarer uden det mindste smil "Hej! Må jeg komme ind?" Jeg smiler og lader ham komme ind. Vi sætter os på sofaen i stuen, da vi er alene hjemme.

 

"Er der noget vigtigt du vil sige?" Siger jeg efter en lidt for akavet stilhed. Han kigger ned i jorden og mumler stille "Ja faktisk." Jeg venter lidt på at der kommer mere, da jeg opdager at han har tårer i øjnene

 

"Er du okay?" Siger jeg og lægger en hånd på hans skulder. Han ser på mig med helt røde øjne. "Hvad syntes du om mig?" Jeg sidder først tav i et par sekunder før jeg svarer "øhm....det ved jeg altså ikke.....vi har jo aldrig snakket sammen før. Skal jeg være helt ærlig var jeg chokeret da jeg så at du skrev til mig"

 

Han stryger hans fingre gennem hans halvlange hår. "Ja okay, jeg tænkte mig nok ikke om, undskyld jeg.....bare undskyld" siger han og rejser sig fra sofaen.

Da han skal til at gå, rækker jeg ud efter hans hånd. Han vender sig med forvirring i hans øjne. "Hvis du vil snakke er jeg her, du har aldrig gjort noget ondt mod mig, og det har de fleste mennesker ellers" han stirrer på mig et stykke tid men svarer så "Jeg har ikke haft nogen grund til at gøre dig ondt, og det er ligemeget vi kender jo alligevel ikke hinanden, jeg ved ikke hvad jeg tænkte på"

Han går et par skridt hen mod hoveddøren "men det kunne vi ændre!" Siger jeg lige inden han går ud af døren, men han var gået ud af døren og havde sikkert ikke hørt mig. Jeg sætter mig i sofaen.

Få minutter efter får jeg en besked.

 

"Hvis du vil lærer mig at kende, kunne vi gå ud at spise? Lørdag kl seks?

-JJ"

 

Jeg mærker sommerfuglene i min mave da jeg svarer ham

"Ja self! Men hent mig kl syv. Så kommer min psykolog ikke til at sidde ved siden af (;

-CL"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...