Stop It. ~ Christopher Fanfiction. (!PAUSE!)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jan. 2015
  • Opdateret: 18 aug. 2015
  • Status: Igang
Thea Wesly er blevet mobbet siden hun var lille. Hendes store idol er Christopher, han er en kæmpe inspiration for hende. En dag løber hun hjem fra skole grædende, pga. mobberne. Hun støder ind i en person. Selveste Christopher. Hvad sker der når hun møder Christophers lillebror Oliver? Og hvad vil der ske når de 3 planlægger en plan om at få mobberiet stoppet? Kærlighed, drama og venskaber opstår. btw. jeg har ændret at Thea nu er 14 år og går i 8 klasse!😉

18Likes
32Kommentarer
3689Visninger
AA

10. Kapitel 9|Talking with Cecilia.

Olivers P.O.V

Jeg var på vej ind i Abercrompie, mener jeg nok butikken hedder. Jeg var i byen med Cecilia. Vi var nok blevet det man kaldte bedste venner, efter mig og Thea slog op. Den første uge var jeg ikke i skole, og ugen efter var jeg i skole med ca. en dags mellemrum.

”Oliver, vil du ikke holde min pose?” hørte jeg Cecilia sige. Jeg kiggede kort over på hende, men nikkede så. Hun rakte mig de 2 poser og jeg holdte dem for hende.

Jeg kiggede mig kort over skulderen og så Thea gå ind i butikken med en dreng, som jeg husker som hendes storebror. Jeg fik øjenkontakt med hendes storebror, også kaldet Tobias. Han er så vidt jeg husker 17 år. Det var ikke det sødeste blik han sendte mig..

***

Thea’s synsvinkel.

Fedt, Tobias har jo lige set Oliver. Kan i mærke ironien?

Jeg bliver nød til at lade som om han ikke er der.

”Tobiaas!!” halvråbte jeg. ”Hvad sker, Thea?” spurgte Tobias den lille unge.

Okay, han er 17.

Og jeg er 15.

Det er mig der er lille.

Pis.

”Du skal tage den her kjole og holde den for mig.” jeg rakte ham kjolen. Han sukkede grinende og lagde kjolen oven på alle de andre stykker tøj.

Jeg gik videre for at kigge på mere tøj. Man er pige jo.

Jeg mærkede en prikken på skuldren og som ren refleks vendte jeg mig om.

”Thea, kan vi lige snakke?” Hvad fuck vil Cecilia mig?

”Ja, selvfølgelig.” sagde jeg stille..

***

”Du må virkelig undskylde jeg var sådan!” Mig og Cecilie havde siddet på en café i ca. 30 min. Hun havde forklaret sådan set alt.

”Du er tilgivet, Cecilia..” Hun har virkelig ændret sig.

Jeg kunne mærke min mobil vibrerede, jeg tog den op og så hvem der havde skrevet.

*Oliver Nissen.* Var det dig i Abercrompie?

*Thea Wesly.* Ja, sidder sammen med Cecilia lige nu.

*Oliver Nissen.* Troede i var fjender.

*Thea Wesly.* Nogen kan man jo tilgive!

*Oliver Nissen.* Mød mig på Starbucks om 5. Skal virkelig fortælle dig noget.

*Thea Wesly.* Kommer.

”Cecilia, jeg bliver dsv nød til at gå.”

A/N

Næste kapitel 20 likes.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...