Stop It. ~ Christopher Fanfiction. (!PAUSE!)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jan. 2015
  • Opdateret: 18 aug. 2015
  • Status: Igang
Thea Wesly er blevet mobbet siden hun var lille. Hendes store idol er Christopher, han er en kæmpe inspiration for hende. En dag løber hun hjem fra skole grædende, pga. mobberne. Hun støder ind i en person. Selveste Christopher. Hvad sker der når hun møder Christophers lillebror Oliver? Og hvad vil der ske når de 3 planlægger en plan om at få mobberiet stoppet? Kærlighed, drama og venskaber opstår. btw. jeg har ændret at Thea nu er 14 år og går i 8 klasse!😉

18Likes
32Kommentarer
3695Visninger
AA

7. Kapitel 7 | Bye my lover.

Olivers P.O.V

”Hvad sker der Oliver?” jeg kiggede op i genkendelige grønne øjne. Man kunne nok tydeligt se vreden i mine øjne, for Christopher fik hurtigt mig ned og sidde i en sofa, backstage.

 ”Hvorfor stod du og råbte hende lige op i ansigtet?” Han blev ved med at spørge og snakke.

”Du ved godt jeg blev nød til at udskyde min koncert, pga. min lillebror ikke ved hvordan man opfører sig, ikke?” Jeg kiggede op på ham. ”Undskyld..” Fik jeg mumlet frem. Min vrede var begyndt ligeså stille at stilne af. ”Det skal du nok hellere sige til Thea, for hun er helt grædefærdig. Jeg skal altså ind og spille koncert nu!” Og med de ord gik han.

Men hvor er Thea? Jeg har virkelig brug for at snakke med hende lige nu! Jeg kiggede hurtigt rundt i lokalet og fandt så ud af hun ikke var herinde. Jeg gik stille hen mod døren for at lede efter hende. Jeg kiggede på de forskellige døre. Der stod forskellige ting på som: ”Makeup-rum” ”For ansatte” ”Meet’n greet-rum” Jeg tog chancen og gik ind i Meet’n greet. Til mit held sad Thea i sofaen med hænderne foran ansigtet og hovedet ned i knæene. Jeg gik stille hen til hende og lagde mine arme om hende.

Theas P.O.V

Jeg havde været helt grædefærdig efter Cecilia kyssede og krammede Oliver. Hvordan kunne hun? Olivers reaktion ved at råbe hende op i hovedet, var ikke god for mig.. Jeg bryder virkelig sammen når folk råber foran mig. Så ja, nu sad jeg her i Meet’n greet rummet og græd.

Døren gik stille op og en kom hen til mig. Jeg kunne mærke en krammede mig. Jeg kiggede op og blev mødt af Olivers øjne. Han trak sig stille ud af krammet og lagde sine bløde løber mod mine. Jeg kunne ikke andet end at smile i mens.

”Undskyld at jeg overreagerede sådan..” Kom det genert fra Oliver.

”Jeg kan bare ikke tåle at folk råber.. Jeg er før besvimet.” Jeg kiggede op på ham for at se han reaktion. Som forventet blev han overrasket.

Christophers P.O.V

Under næsten hele koncerten tænkte jeg på Oliver og Thea.

Hvorfor var Cecilia sådan?

Efter koncerten gik jeg ind i Meet’n Greet rummet for at snakke med Thea, men derinde sad Thea med en dreng. Drengen så bekendt ud, nå ja! Det var selvfølgelig Oliver!

Jeg havde ikke sagt en lyd, så de havde nok ikke bemærket mig.

Jeg kunne se Oliver læne sig mod Thea og kysse hende. Jeg havde klart og tydeligt fortalt Oliver at han ikke skulle have noget med hende!

Jeg gik hurtigt men lydløst ud af rummet og tog mig frustreret til hovedet.

Theas P.O.V

Jeg havde hørt nogen gå hurtigt ind og hurtigt ud, så jeg satte mine håndflader på Olivers bryst og trak mig ud af kysset.

Han kiggede undrende på mig, så jeg fortalte hvad jeg havde hørt.

”Shit!” udbrød han irriteret. ”Hvad er der galt?” Fik jeg stille fremstillet. ”Så du om det var min bror?” Man kunne tydeligt se at han var nervøs. ”Nej, det mener jeg ikke. Hvorfor?” Jeg kiggede undrende på ham. ”Han fortalte mig for kort tid siden at jeg intet må have med dig.. Altså blive kærester! Men jeg kunne ikke holde mig fra dig. Og så ser han det her. Aargh! Vi må hellere stoppe det vi har gang i, Thea.” Jeg gik stille væk fra ham. Jeg kunne mærke tårerne presse sig på. ”Hvorfor!? Betyder jeg intet for dig!? Jeg troede du sagde at du elskede mig! Men du har løjet! ALT VAR LØGN!? Du.. Du brugte mig bare?...” råbte jeg med tårerne trillende ned af mine kinder ”Undskyld.. Jeg elsker dig stadig.. glem hvad jeg sagde” sagde Oliver med en tåre ned af sin kind. ”NEJ! Det er forbi. Lad vær med at kontakt mig, Okay?” Og med de ord gik jeg ud, væk fra det hele. Og væk fra Oliver og Christopher.

****

Movellaen er ikke færdig!! OG undskyld for ingen kapitler men her er et ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...