Stop It. ~ Christopher Fanfiction. (!PAUSE!)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jan. 2015
  • Opdateret: 18 aug. 2015
  • Status: Igang
Thea Wesly er blevet mobbet siden hun var lille. Hendes store idol er Christopher, han er en kæmpe inspiration for hende. En dag løber hun hjem fra skole grædende, pga. mobberne. Hun støder ind i en person. Selveste Christopher. Hvad sker der når hun møder Christophers lillebror Oliver? Og hvad vil der ske når de 3 planlægger en plan om at få mobberiet stoppet? Kærlighed, drama og venskaber opstår. btw. jeg har ændret at Thea nu er 14 år og går i 8 klasse!😉

18Likes
32Kommentarer
3700Visninger
AA

2. Kapitel 2 | Hey, Chrisser.

 

Theas P.O.V

Jeg hoppede af min cykel og begyndte at gå ind mod skolen aka helvede.. Jeg kunne mærke i min lomme at min mobil vibrede kort. Jeg valgte at tage den op.

Cecilia: Tør du ikke komme? 😂 haha hvor sødt! 😒

Hvorfor vidste jeg det var hende? Jeg ignorede beskeden, som jeg plejede med alle de andre.

Jeg nåede op til min klasse og tog en dyb indånding inden jeg gik ind. Alles blikke landede på mig da jeg gik ind. Havde jeg gjort noget? Sad min trøje omvendt? Var mit hår noget lort? Nej Thea, tro på dig selv og gå hen og sæt dig ved siden af Sille. Den eneste der ikke mobber dig..

 

Jeg gik hen og satte mig ved siden af Sille og sendte hende et lille smil.  

Det ringede ud til frikvarter og jeg sad som sædvanlig alene inde i klassen.

”Hvad så Thea? Er det hyggeligt at være helt alene?” Sagde Cecilia hårdt.

”Hva!? Thea er du død? For det kunne da være dejligt!” Blev hun ved.

Jeg fik nok og rejste mig op.

”Hvad har jeg egentlig gjort dig!!!!?” Råbte jeg lige ind i ansigtet på hende.

Hun tog et skridt tættere på mig, men det rørte ikke mig da jeg var rigtig vred, eller ikke vred, men rasende.

Hun gav mig et ordentlig skub med begge sine hænder på min brystkasse så jeg faldt tilbage. En voldsom smerte kørte hurtigt igennem mit baghoved, som havde fået et slag af væggen. Så jeg rejste mig op og løb hele vejen hjem, med tårerne løbende ned af mine kinder.

Jeg kiggede ikke hvor jeg løb, så jeg løb lige ind i én så jeg væltede ned. Jeg fik mumlet et alt for svagt undskyld frem.

Jeg regnede med at personen ikke var der mere, så jeg rejste mig op og fik tørt mine tårer væk. Jeg skulle til at gå videre da en tog fat i min skulder. Jeg vendte mig hurtigt om for at se hvem det var, blev jeg helt overrasket.

Jeg.. Jeg.. havde væltet ind i mit idol!? Christoper Lund Nissen, mit idol stod foran mig lige nu med sin hånd på min skulder mens jeg står og stortuder? Hvor tit sker det lige? Ikke særlig tit.

”Er du okay?” Spurgte han til mig? Oh..

Jeg kiggede ned i jorden og rystede stille på hovedet, inden jeg satte mig ned og lagde mit hoved ned i mit skød. Jeg kunne mærke tårerne strømme ned af mine kinder. Jeg kastede hurtigt et blik på Christopher for at se om han stadig var der. Og der stod han og kiggede på mig med et bekymret blik.

”Du burde komme hjem og få noget koldt på dine knæer..”

Jeg prøvede at rejse mig op, men jeg var simpelthen alt for ked af det til at rejse mig.

Jeg kunne mærke to hænder om mit liv inden jeg blev ’rejst’ op. Hjalp han mig lige? Det var da første gang nogen ville hjælpe mig..

”Hvor bor du henne?” Spurgte han mig om.

”Gåmandsvej 24..” svarede jeg stille.

”Er der nogen hjemme hos dig?” Sagde han

Jeg rystede igen på hovedet.

”Er det okay jeg går med ind og hjælper dig?”

Jeg kiggede op på ham og nikkede så.

Det her var alt for uvirkeligt.

”Har du lyst til at fortælle hvad der er galt?”

Jeg tog en dyb indånding og fortalte ham alt.

                *****************

Det var så kapitel 2! Er selv okay tilfreds med det!<3

Hvordan tror i Christopher reagere på hendes historie?Rettet

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...