Not my type

Jessica Black er 18 år gammel. Hun studerer og har store ambitioner for sit liv. Men hvad der ikke lige var med i hendes fremtidsplaner var at møde den efter hendes mening ikke lige hendes type. 21 årige Harry Styles. Hvad vil der ske når hendes liv tager en overvældende drejning og ændres for evigt? Vil hun være i stand til at vælge mellem karriere og følelser? Begge valg med store konsekvenser.

21Likes
14Kommentarer
8770Visninger
AA

9. kapitel 9: Darkness

Da vi havde spist den ellers yderst delikate mad, når man tænker på den er kokkereret af en flok drenge midt i 20'erne, satte vi os spredt i Harrys 2 hvide læder sofaer. Harrys venner, eller også kaldet bandmedlemmer, var en mærkværdig gruppe mennesker. Ikke lige den slags jeg under normale omstændigheder ville omgås, men lidt nyt skal man vel prøve en gang imellem. En sådan humor havde jeg dog aldrig hørt magen til. På den ene side plat og uforståelig. Men på den anden side fandt jeg dem også uhyre morsomme.

Min mobiltelefon sagde en skinger lyd, der resulterede i en SMS fra min mor.

'Hvor er du?' Jeg havde vel fortalt hende, at jeg var hos Harry. Eller måske ikke lige nævnt Harry, men sagt, at jeg var sammen med en ven. 'Hos en ven.' Skrev jeg tilbage. Før jeg slukkede min telefon, strejfede mine øjne klokken. 22:30. Så forstod jeg bedre min mors bekymrede besked. Tiden var fløjet af sted uden, jeg havde haft den mindste tanke om det.

"Jeg tror hellere, jeg må trække mig tilbage for i aften." Jeg rejste mig i en drastisk bevægelse. Mine skridt førte mod den store entre, med sorte fliser og hvide vægge. Jeg fik hurtigt mine blomstrede vans på, dog uden et skohorn. "Din jakke." Harry rakte mig min cowboyjakke. Derefter lagde han sine arme om mig i et tæt kram, efterfulgt af et lille kys. Han åbnede døren og jeg gik ud. "Vi ses." Sagde Harry og vinkede. Jeg nikkede og vinkede kort tilbage.

Mørket omsluttede mig. Jeg har altid været meget paranoid, derfor var det, at gå alene hjem i mørket ikke lige min kop te. Alle vegne så jeg sorte menneskelignende skygger, der så ud som om de når som helst var klar til at slå livet ud af mig.

Med rystende hænder tastede jeg et nummer ind på min mobiltelefon og ringede op.

"Hej Jessica, det er Adelyn." Min søster var heldigvis vågen og havde hørt sin telefon. "Hvor er du?" Spurgte hun med en undrende stemme. "På vej hjem fra en ven." Mine reflekser opfangede hele tiden underlige bevægelser omkring mig.

"Vil du ikke tjekke min indbakke på min e-mail?" Jeg skulle lige vide om der var kommet mail fra medicin skolen. "Der er en ny mail fra noget, som hedder London Medicine academy..." "Hvad skriver de?" Afbrød jeg hende. Hun tøvede og vendte tilbage til samtalen med bedrøvet stemme. "Du er stadig ikke opdaget." Min verden gik i stå. "Men vent, de anbefaler en anden skole, du kan søge ind på, men den ligger i en anden by." Sagde hun opmuntrende. "Hvilken anden by?" "Wolverhampton."

Jeg spottede hurtigt mit hus. "Adelyn, jeg er næsten hjemme, låser du ikke lige op?" Jeg nærmest spurtede over mod min hoveddør. Forbi de regnbuefarvede blomster og den nyslåede græsplæne. Adelyn åbnede hoveddøren lige i tide til, at jeg kunne løbe derind.

Jeg fik hurtigt overtøjet af og satte mine sko pænt ved siden af den lange række af andre sko. Hurtigt gik jeg op af den hvide trætrappe og ind på mit værelse. Jeg satte mig ved mit hvide chatol og åbnede et word dokument på min sølvgrå bærbar. Eftertænksomt skrev jeg en ansøgning til Wolverhampton Medicine University.

Da ansøgningen endelig var færdigskrevet, læste jeg korrektur. Langsomt indtastede jeg mailadressen på skolen, kopierede min ansøgning ind og skulle lige til at trykke på send. Jeg tøvede et øjeblik, men trykkede alligevel. Nu var der ingen vej tilbage. Jeg kunne kun håbe på, at denne ansøgning ville bære frugt.

Håber meget i kunne lide dette kapitel! Undskyld for dets korte varighed! Tusind tak til alle jer der har favoriseret den det betyder meget i kan lide min historie❤️

Kh Liva❤️

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...