Not my type

Jessica Black er 18 år gammel. Hun studerer og har store ambitioner for sit liv. Men hvad der ikke lige var med i hendes fremtidsplaner var at møde den efter hendes mening ikke lige hendes type. 21 årige Harry Styles. Hvad vil der ske når hendes liv tager en overvældende drejning og ændres for evigt? Vil hun være i stand til at vælge mellem karriere og følelser? Begge valg med store konsekvenser.

21Likes
14Kommentarer
8757Visninger
AA

6. kapitel 6: forgiveness

Jeg vågnede søndag formiddag, med uglet hår og mascara ned ad kinderne. Jeg kiggede hurtigt på klokken. 11:30. Jeg skulle først til foredrag klokken 2, så jeg havde umådelig meget tid. Jeg skulle også nå at ringe til medicinskolen og spørge om af hvilken årsag jeg ikke var kommet ind. Jeg havde fundet nummeret på nettet og tastede det ind. Jeg skulle lige til at trykke på ring op. I netop dette øjeblik standsede jeg op. Hvad nu, hvis de ikke kunne gøre noget ved det? Skulle jeg så bare opgive min karriere? Jeg tog en dyb indånding og trykkede på den grønne knap. "London Medicine Academy, det er Ally." Sagde damen, der tog telefonen. "Ja goddag, du taler med Jessica Black. Ehm.. Jeg ringer af den årsag, at jeg har modtaget et brev fra jer hvori der står, at jeg ikke er kommet ind på skolen. Herved tænkte jeg blot om du kunne fortælle mig hvorfor?" Jeg rystede af nervøsitet. "Ja, hvad var dit fulde navn og fødselsdato?" Spurgte damen monotont. "Jessica Black og jeg har fødselsdag den 18. oktober." Jeg bed nærmest mine negle til bunds, på grund af min yderst nervøse tilstand. "Ja, altså det ser jo meget fint ud. Dine karakterer er i den grad eksemplariske." "Hvorfor er jeg så ikke blevet optaget?" Afbrød jeg damen. "Grunden er din sociale adfærd. Du skrev i dit ansøgningsbrev, at du bruger mindst 56 timer om ugen på lektier. Vi har nok antaget, at du havde kommunikationsproblemer, hvilket er en stor svaghed, hvad angår læger." Var det problemet? Det var ikke min faglige præstation, men min sociale. "Hvad hvis nu jeg retter op på det sociale? Bruger lidt mindre tid på skolen?" Jeg krydsede mine fingre. "Jeg vil snakke med min chef om det og så sender vi dig en mail, jeg kan godt høre du virkelig gerne vil det her." Jeg pustede lettet ud. "Tusind tak." Sagde jeg og kom vidst til at lyde lidt for overglad. "Ingen årsag, pas på dig selv."

"I lige måde. Farvel og mange tak for hjælpen." Jeg lagde på. Nu skulle jeg heller ikke blive for overglad, det er jo stadig ikke sikkert. Jeg ved ikke, hvor ideen kom fra, men jeg havde lyst til at møde Harry igen. Snakke tingene igennem med ham. Jeg greb hastigt min telefon og skrev en besked til ham. "Kære Harry kan vi mødes og snakke tingene igennem, ved søen i Kensington Park klokken 4?" Jeg begyndte at gøre mig klar til det foredrag jeg skulle nå. Harry svarede som altid hurtigt. "Aftale!"

Klokken 2 sad jeg klar med notepapir og blyant. Men det blev desværre ikke til så mange noter. Efter det lange foredrag skyndte jeg mig ned i parken.

Harry stod prægtigt og skuede søens mange vidundere. Han så mig komme og uden ord satte vi os over på den nærmeste ledige bænk. "Jeg så en fotograf." Sagde Harry ud af det blå, midt i stilheden. Jeg kikkede på ham og vores øjne mødtes i et splitsekund.

"I går, det var derfor, jeg gik så pludseligt." Fortsatte han. "Hvorfor konfronterede du mig ikke bare med det?" Spurgte jeg undrende. "Jeg ved det ikke." Han kikkede ned i sit skød. Jeg var faktisk rimelig tæt på en tilgivelse. Jeg var måske blevet forelsket i ham? Selv i hans skulderlange krøllede hår og klunsede tøj stil. Men nok mest i hans smaragdgrønne øjne og charmerende skrå smil. Jeg rykkede uden bevidsthed tættere på ham. "Jeg kom ikke ind på medicinskolen." Sagde jeg lavt, så lavt at jeg nærmest hviskede. Harry kikkede underligt på mig. "Mine sociale kompetencer; jeg bruger for meget tid på min skole." Sukkede jeg. "Der er da andre medicin skoler." Prøvede han trøstende. Jeg rystede på hovedet. "Ikke andre eftertragtede, men jeg ringede derind og damen, der tog telefonen ville snakke med sin chef." Harry nikkede. "Jessica?" Spurgte han, jeg nikkede stille. "Har du nogensinde haft følelser, for en du ikke kunne få, en der var klogere, mere moden og snakkede et sprog du ærligtalt nogen gange ikke forstår?" Jeg stivnede. Kunne Harry lide mig? "Nej desværre, men jeg har haft følelser for en der var mere inkompetent end mig og en som helt ærligt skulle prøve at læse en fremmedordbog." Harry fattede vidst godt mit hint, han tog i hvert fald min hånd og kiggede mig dybt i øjnene. "Jeg er vild med dig, Jessica Black." Han lagde sin anden hånd på min kind. "Jeg finder også dig svært attraktiv, Harry Styles." Vores læber kom tættere og tættere på hinanden. Jeg må indrømme at jeg aldrig havde kysset en dreng. Før i tiden var det ikke sådan noget, der fangede min opmærksomhed. Men lige nu var det eneste, der fyldte i mit hoved, Harry. Vores læber var millimeter fra hinanden. Vi tav begge. Men jeg tog hurtigt initiativ og vores læber mødtes.

Så kyssede de! Jeg har glædet mig meget til at lægge dette kapitel op! Jeg håber i kan lide det❤️

Kh Liva❤️

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...