Not my type

Jessica Black er 18 år gammel. Hun studerer og har store ambitioner for sit liv. Men hvad der ikke lige var med i hendes fremtidsplaner var at møde den efter hendes mening ikke lige hendes type. 21 årige Harry Styles. Hvad vil der ske når hendes liv tager en overvældende drejning og ændres for evigt? Vil hun være i stand til at vælge mellem karriere og følelser? Begge valg med store konsekvenser.

21Likes
14Kommentarer
8778Visninger
AA

5. kapitel 5: Alone

Til min forbløffelse over Harrys hurtige afgang gik jeg ned forbi den lille kiosk på vej hjem til mine lektier. Ved kiosken stod der en spiseseddel, et skilt med et kendt ansigt på. Harry.

'ONE DIRECTION-MEDLEM, HARRY STYLES, DATER ENGELSK MØNSTERELEV´ stod med store bogstaver som overskrift. Jeg gik med langsomme tunge skridt imod den røde spiseseddel. For det første; Vi dater ikke. Vi er ikke engang venner, jeg kender ham knap nok. For det andet; One Direction er de ikke kendt i hele verden for deres musik og væremåde? Så en lille smule kendt var han. Jeg mærkede hvordan alle mine følelser for ham faldt til jorden. Hvis jeg var hurtig, kunne jeg stadig nå at fange ham. Jeg vendte om og nærmest løb tilbage til parken. Ganske rigtigt Harry sad helt roligt på en bænk sammen med 4 andre drenge.

Hans blik fangede ikke mine hastige skridt hen imod den bænk, hvor han sad.

Da jeg var en meter fra bænken stoppede jeg brat op. Ikke at jeg ville stoppe. Men tvivlen kom mig til hovedet. Hvad nu, hvis jeg havde taget fejl? Hvis det jeg havde set, bare var et fatamorgana af fortvivlelse. Jeg tog mig sammen og åbnede min mund: "One Direction-medlem, Harry Styles, dater engelsk mønsterelev?" Harrys hoved vendte sig i en lynhurtig bevægelse. "Jessica!" Udbrød han hvorefter jeg begyndte at nikke. "Vi dater ikke!" Påpegede jeg råbende. Harry rejste sig op og løb atter over til mig. "Nej, det ved jeg da godt." Sagde Harry beroligende. "Så det er dine bandmedlemmer, du rejser hele verden rundt med?" Jeg pegede på de 4 drenge, der sad på den mørkegrønne bænk bag os. De vinkede akavet. "Prøv at hør her Jessica. Jeg ville have fortalt dig det men..." "Jeg gider ikke undskyldninger, du havde en chance!" Afbrød jeg ham. "Jessica. Hør nu efter…" Jeg gad ikke høre på ham, jeg havde faktisk troet, at vi kunne betegne os som værende venner. Måske var jeg begyndt, at få nogle små spirende følelser for ham. "Du skal aldrig kontakte mig igen!" Tårerne begyndte langsomt at sive ned ad mine kinder. Jeg begyndte, at gå hurtigt hjem. Harry kaldte flere gange efter mig med magtesløshed i stemmen, men jeg valgte at ignorere det. For første gang nogensinde havde jeg åbnet mig op for et andet menneske og så havde han blot løjet for mig.

Jeg åbnede hoveddøren og gik indenfor. Skoene blev smidt, så de lå midt i gangen og herefter løb jeg op af trapperne. Jeg smed mig på min seng og lod min pude blive offer for tårerne, som nu strømmede for frit løb. Min mobil bippede, med skinger lyd, nu for 7. gang. Harry havde ringet til mig og nu forsøgt sig med sms'er. Jeg læste dem alle sammen. Ord for ord. Sætning for sætning. Punktum for punktum. Jeg tog det hele til mig. Hver en undskyldning. Men en tilgivelse var langt fra opnået. Jeg rejste mig op og fandt min håndtaske. Frem tog jeg min nye bog med Edgar Allan Poe, som Harry havde givet mig. Jeg slog op på et digt, jeg har hørt uhyre af gange. Et digt, jeg er vokset op med. Alone.

From childhood's hour I have not been

As others were; I have not seen

As others saw; I could not bring

My passions from a common spring.

From the same source I have not taken

My sorrow; I could not awaken

My heart to joy at the same tone;

And all I loved, I loved alone.

Then- in my childhood, in the dawn

Of a most stormy life- was drawn

From every depth of good and ill

The mystery which binds me still:

From the torrent, or the fountain,

From the red cliff of the mountain,

From the sun that round me rolled

In its autumn tint of gold,

From the lightning in the sky

As it passed me flying by,

From the thunder and the storm,

And the cloud that took the form

(When the rest of Heaven was blue)

Of a demon in my view.

Jeg lukkede den brune bog, så den sorte ravn atter kom til syne og satte den på min øverste hylde. Min mobil ringede netop som jeg havde sat mig ved mit chatol. Hvem, der ringede var ikke en overraskelse. Jeg samlede mod til mig, tørrede tårerne af mine kinder. Indåndede en dyb indånding og tog telefonen. "Goddag" sagde jeg stille og kunne allerede mærke tårerne komme igen. "Jessica! Hvor er jeg glad for, at høre din stemme, du må altså virkelig und.." "Jeg gider ikke flere undskyldninger." Et kort snøft forlod min næse. "Græder du?" Spurgte Harry. "Nej!" Jeg prøvede, at få min stemme til at lyde bestemt. "Vi ses, Harry." Snøftede jeg og fjernede langsomt telefonen væk fra mit øre. "Nej Jessica, du må ikke lægge på!" Sagde han lavt i røret. Jeg trykkede på afslut og smed mobilen væk fra mig. Måske overreagerede jeg. Det bankede kraftigt på min dør. Min far åbnede og kastede en konvolut ind til mig. "Der er brev fra medicinstudiet." Han lukkede døren. Så skete der alligevel noget godt i dag. Nu fik jeg at vide at jeg var kommet ind på den mest eftertragtede medicinskole i England. Jeg nærmest flåede det aflange brev op og læste det hastigt.

'Kære Jessica Black,

Vi har nået en konklusion om hvorvidt du skal gå på Londons medicinacademy og vi er desværre nødt til at meddele dig, at du ikke er optaget....'

HVAD? Var jeg ikke kommet ind? Men hvordan kunne det lade sig gøre? Jeg får 12 i alle fag, mens jeg læser på A niveau i næsten samtlige fag. Jeg har arbejdet som en sindssyg siden jeg startede i skole for 12 år siden. Jeg krøllede brevet sammen til en lille, hård hvid kugle og kylede det daværende brev ned i den ellers i forvejen propfyldte papirkurv. Jeg havde bestemt ikke troet at denne dag kunne blive værre.

Jeg håber i kunne lide 5 kapitel, tusind mange gange tak til jeg der har favoritiseret (staves😂) min movella. Det betyder så uendeligt meget for mig!❤️❤️❤️

Kh Liva❤️

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...