Not my type

Jessica Black er 18 år gammel. Hun studerer og har store ambitioner for sit liv. Men hvad der ikke lige var med i hendes fremtidsplaner var at møde den efter hendes mening ikke lige hendes type. 21 årige Harry Styles. Hvad vil der ske når hendes liv tager en overvældende drejning og ændres for evigt? Vil hun være i stand til at vælge mellem karriere og følelser? Begge valg med store konsekvenser.

21Likes
14Kommentarer
8759Visninger
AA

4. kapitel 4: Annabel Lee

Det var blevet lørdag. Jeg gik på det grønne græs, indtil jeg kunne se Harry. Mine læber bredte sig til et stort smil. Harry sad majestætisk, men afslappet, på et blomstret tæppe under et stort grønt bøgetræ. Mine fødder flyttede sig i hurtige bevægelser. Da han så mig, rejste han sig og begyndte at gå imod mig. Han åbnede sine arme. Jeg vidste ikke om jeg skulle lade ham kramme mig, eller om jeg skulle give ham hånden igen. Før jeg nåede at overvejede mulighederne trak Harry mig ind i et stort kram. Jeg begyndte hurtigt at svede og det samme gjorde han nok. Først nu skuede mine øjne den store brune picnickurv, der stod for enden af tæppet. "En picnic?" Jeg pegede på kurven. "Jeg skulle vel finde på noget." Grinede han og trak på skuldrene. "Men der er ikke kun mad i." Sagde Harry, mine øjne blev store. "Hvad har du fyldt kurven med?" Spurgte jeg, Harry grinede. "Slap af, jeg har købt en gave til dig." Min hjerne fyldte sig med spørgsmål som hvad og hvorfor. Jeg kendte ham knap nok. Vi satte os ned på tæppet næsten synkront. Harry trak en aflang lyserød pakke med hvidt- og sølvprikket bånd, op af den brune kurv og rakte den med stor forsigtighed til mig. Jeg kiggede lidt på den, uden rigtig at åbne den. "Kom nu, åben den!" Bad han, jeg tog forsigtigt båndet af den ellers så fine pakke. Langsomt pillede jeg papiret af uden, at ødelægge det. En brun bog med en stor, sort, glinsende ravn på og guldskrift kom til syne. Edgar Allan Poe complete tales and poems. "Du har den ikke i forvejen vel?" Harrys stemme lød meget nervøs. Jeg rystede stille på hovedet og kikkede op på Harry. "Hvorfor har du købt den?" Spurgte jeg med en beskeden stemme. "Jeg så den i en boghandel og tænkte på dig." smilede Harry. "Mange tak, jeg havde faktisk tænkt på at købe den." smilede jeg tilbage, Harry åndede lettet op. Han lagde sig på tæppet og kikkede op på bladene der flagrede livløse i den lette, usynlige vind. "Læser du ikke noget højt for mig?" Bad han, jeg nikkede og bladrede op på første digt. Annabel Lee.

"It was many and many a year ago,

In a kingdom by the sea,

That a maiden there lived whom you may know

By the name of Annabel Lee;

And this maiden she lived with no other thought

Than to love and be loved by me.

I was a child and she was a child,

In this kingdom by the sea;

But we loved with a love that was more than love-

I and my Annabel Lee;

With a love that the winged seraphs of heaven

Coveted her and me."

Harry lå helt stille med lukkede øjne og så ud til at nyde min oplæsning. Jeg fortsatte med at læse og til sidst nåede jeg til den sidste strofe.

"For the moon never beams without bringing me dreams

Of the beautiful Annabel Lee;

And the stars never rise but I feel the bright eyes

Of the beautiful Annabel Lee;

And so, all the night-tide, I lie down by the side

Of my darling- my darling- my life and my bride,

In the sepulchre there by the sea,

In her tomb by the sounding sea."

Jeg lukkede forsigtigt den skrøbelige bog. "Nu vil jeg høre dig." Sagde jeg og klappede Harry, der lå med lukkede øjne, på hovedet. "Hvad?" Spurgte han forvirret. "Syng noget!" Sagde jeg. Harry satte sig stille op. "Hvad skal jeg synge?" Han lød som værende meget imod mit ellers så udmærkede forslag. "Skriver du ikke sange selv?" Han nikkede. "Så synge en af dem!" Sagde jeg. "Okay Ehm.... Ehm.... Vent lige, jeg var jo ikke forberedt på at du ville spørge om det." Jeg fnisede. Da Harry efter et par minutter havde taget sig sammen begyndte han at synge.

"I won't let these little things slips out of my mouth

But if it's true, it's you, it's you, they add up to

I'm in love with you and all these little things"

Min mund stod åben og jeg kunne ikke skjule min forbløffelse omkring hans stemme. Hans bløde, hæse klang og smukke facetter. "Lever du af det?" Fremstammede jeg, da min forbløffelse atter veg bort. "Det kan man godt sige…" Harry trak på skuldrene. "Er du sådan én folk kender?" Spurgte jeg. "På en måde…" Harrys stemme passer præcis til den måde han synger på. På en brøkdel af et sekund ændrede Harrys øjne sig fra at være fredelige, glade og rolige til bange, bekymrede og overraskede. "Shit!" Halvråbte han irriteret. "Hvad siger du til, at vi finder en dag mere at ses?" Spurgte Harry panisk. "Skal du allerede gå?" Jeg undrede mig over hans pludselige paniske anfald. "Jeg skriver til dig, okay?" Spurgte han og rejste sig drastisk op. Han begyndte, at pakke sammen. Jeg rejste mig for ikke, at få revet tæppet væk under mig. Han gav mig et hurtigt kram og begyndte derefter at gå. Jeg stod tilbage alene, overrasket og forbløffet.

Det var det fjerde kapitel. Tusind tak til jer der har favoriseret min movella i ved ikke hvor meget det betyder for mig❤️

Kh Liva❤️

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...