Not my type

Jessica Black er 18 år gammel. Hun studerer og har store ambitioner for sit liv. Men hvad der ikke lige var med i hendes fremtidsplaner var at møde den efter hendes mening ikke lige hendes type. 21 årige Harry Styles. Hvad vil der ske når hendes liv tager en overvældende drejning og ændres for evigt? Vil hun være i stand til at vælge mellem karriere og følelser? Begge valg med store konsekvenser.

21Likes
14Kommentarer
8764Visninger
AA

3. kapitel 3: Cafelatte

Vinden blæste. Mit hår fløj ind i mine øjne. Jeg ventede på ham Harry, jeg mødte i går. Egentlig havde jeg aldrig rigtig snakket med en dreng, så det ville nok blive rimelig akavet. "Jessica!" Jeg vendte mig om ved lyden af stemmen. Harry kom gående med et stort smil plantet i ansigtet. "Goddag" sagde jeg og gav ham hånden. Han rynkede panden, han havde nok aldrig prøvet at en pige gav ham hånden. Vi satte os ind ved et ledigt bord, Harry tog hurtigt et menukort, det samme gjorde jeg. "Ved du hvad du skal have?" Spurgte Harry, jeg kikkede op og nikkede. "En cafelatte ville være dejligt." Svarede jeg og smilede stille. Jeg var ellers ikke typen, der var nervøs eller stille. Men lige overfor ham var det anderledes. Harry gik op og bestilte. 5 minutter senere kom han tilbage med en kop kaffe i hver hånd. Han satte sig ned og skubbede en cafelatte over til mig. "Studerer du?" Spurgte han, jeg nikkede. "Hvad læser du til?" Spurgte han lidt efter. "Efter sommerferien skal jeg læse medicin." Sagde jeg. Harrys øjne blev store. "Wow, er du sådan en klog pige?" Spurgte han, jeg rynkede mit ene bryn. "Undskyld det lød dumt, du forstår hvad jeg mener." Sagde han. Jeg begyndte at fnise. "Ja, jeg tager min skole meget seriøst!" Sagde jeg, Harry smilede. "Hvad med dig? Hvad spenderer du din tid med?" Spurgte jeg. "Nå, ikke så meget, jeg synger lidt." Sagde Harry, så han var altså musiker, Nu forstår man bedre den klunsede men rustikke tøj stil. "Så du læser poesi?" Spurgte han pludseligt. "Ja jeg finder poesi meget interessant og smukt, som en ny verden der åbner sig af smukke vendinger og ord, du ikke hører i det moderne sprog nu om dage" sagde jeg, Harry nikkede.

Vi snakkede vældig godt sammen, han havde en usædvanlig charme, som fik mine kinder til at blusse op og det skæve smil kunne jeg nu ikke stå for. Jeg fik stille åbnet mig op og følte ikke den mindste flovhed eller nervøsitet når jeg snakkede med ham. "Jeg er ked af det, men jeg er nødt til at gå nu!" Sagde Harry. "Ja, jeg kan heller ikke blive ved med at udskyde mine lektier." Medgav jeg ham og rejste mig. "Ses vi igen?" Spurgte jeg stille. "Det vil jeg da håbe!" Svarede Harry og stak sin serviet i hånden på mig. Jeg kunne se med et hurtigt øjekast, at han havde skrevet sit nummer på den cremefarvede serviet. Han lagde op til et kram, men jeg rakte i en bestemt bevægelse min hånd frem igen. "Det var hyggeligt, at lære dig, at kende" sagde jeg, Harry havde et overraskende ansigtsudtryk da jeg rakte min hånd frem, men han trykkede den alligevel nænsomt.

Et par timer efter sad jeg igen i mit rette element, foran min computer med mine skolebøger foran mig. Mit værelse var rimelig enkelt. I det ene hjørne stod min grå madras-seng, ved siden af min seng, op af den anden væg, stod min kommode. Ved siden af min kommode stod en stor bogreol. Med alt fra Da Vinci Mysteriet til celler og DNA til William Shakespeare. Og op af den sidste væg stod mit lille hvide gammeldags chatol, sådan et, der kan lukkes med en nøgle. Oppe på væggen over mit chatol hang en stor opslagstavle der næsten var fyldt op med artikler og gule papirlapper.

Jeg tog min mobiltelefon frem og overvejede et kort øjeblik om jeg skulle skrive til Harry. Jeg ville jo hellere end gerne se ham igen, men det måtte ikke gå ud over min skole. Jeg tog mig sammen og kodede Harrys nummer ind på min mobiltelefon, derefter skrev jeg en kort besked til ham "Kære Harry. Tak for i dag, jeg nød virkelig dit selskab. Med venlig hilsen Jessica." Jeg sendte beskeden og ventede på at han svarede. En halv time efter bippede der en besked ind i min indbakke. "Hejsa Jessica. Jeg kan kun sige i lige måde, hvad ville du sige til at bruge en dag mere på mig?" Jeg smilede og kunne ikke standse mine kinder fra at blusse op i en rødlig tone. "Hellere end gerne!" Skrev jeg tilbage. Svaret kom hurtigt. "Søndag?" Jeg rejste mig hurtigt for at kigge på min kalender. Søndag skulle jeg høre foredrag om celle-deling. "Har et foredrag søndag, jeg er nødt til at høre, hvad vil du sige til lørdag?" Jeg sendte beskeden, ham Harry var godt nok hurtig på tasterne. "Lyder helt fint, mød mig i Kensington park" Jeg smilede og skrev en sidste besked "Så ses vi der." Derefter slukkede jeg min mobil og vendte tilbage til arbejdet.

Det var det 3 kapitel, jeg håber i kunne lide det .

Kh liva❤️

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...