Not my type

Jessica Black er 18 år gammel. Hun studerer og har store ambitioner for sit liv. Men hvad der ikke lige var med i hendes fremtidsplaner var at møde den efter hendes mening ikke lige hendes type. 21 årige Harry Styles. Hvad vil der ske når hendes liv tager en overvældende drejning og ændres for evigt? Vil hun være i stand til at vælge mellem karriere og følelser? Begge valg med store konsekvenser.

21Likes
14Kommentarer
8770Visninger
AA

19. Kapitel 19: Louis and Harrys secret

De andre drenge var allerede løbet ind til Louis. Der jeg kom ind så jeg en dreng, med tårer ned af kinderne og røde øjne, sat fast i en hospitalsseng, med slanger der gjorde ham ude af stand til, at rokke sig en flække. Han sad, med sin telefon op til øret, jeg udbrød et kort gisp. "LOUIS!!!" Jeg løb over og tog mobilen ud af hånden på ham. "Hvad laver du, jeg er nødt til, at snakke med hende!" Jeg kiggede på displayet. Eleanor. "Du er lige blevet opereret i hjernen, specielle elektroniske bølger, som en mobil for eksempel udsender, kan forstyrre din hjernebølge og give dig store hjerne skader! Du er nødt til, at vente til imorgen!" Det gjorde mig ondt, at Louis skulle gå denne tid igennem. Jeg ville ikke være en lyseslukker, men det var for hans eget bedste. "Harry, jeg kom til, at fortælle hende det!" Louis var næsten ude af stand til, at snakke uden pauser. "Fortælle hende hvad bro?" Harry kiggede nervøst på mig. "Det... Med... Rosie og......Amanda!" Harry kiggede nu endu mere nervøst på mig, det gjorde bare mig utryg og nervøs. "Hvem er Rosie og Amanda?" Udbrød jeg. Harry gik hen imod mig og stillede jeg foran mig. "Louis og jeg mødte dem på en bytur, jeg lover det var kun en nat. Han var stadig sammen med Eleanor og det var den periode, hvor jeg ikke kontaktede dig." Min første tanke var, at selvfølgelig havde han været mig utro. Sex er behov for et almindeligt menneske og Harry og jeg havde ikke haft sex endu, for jeg var meget længe om, at binde mig. Men jeg var faktisk nået til en konklusion om, at jeg var klar. Men det ville skæbnen nok ikke. Uden min tilladelse begyndte mine øjne, at løbe i vand. Jeg var tom for ord. Stod bare helt stille, uden at bevæge en enkel muskel i kroppen. "Jessica sig noget!?" Harry prøvede, at holde tårerne tilbage, men også han måtte opgive. "Jeg tager hjem!" Sagde jeg og prøvede, at bevare roen. "Jeg kører dig!" Harry greb ud efter sine bil nøgler. "Nej...Ehm... Jeg tror bare jeg går, jeg bor ikke så langt væk." Det lykkedes mig, at bevare både ro og fokus. Jeg tog min jakke og min taske og bevægede mig ud af rummet. Kort efter jeg havde bevæget mig ud af det sørgelige rum, kunne jeg høre Harry gå mentalt amok på Louis. Han råbte, at det var hans skyld det hele og at han bare ville glemme det hele. Han sagde også, at Louis var en slapsvans og det normalt ikke ville have taget så lang tid, at komme på benene igen. Efter et par minutter med Harrys råben og Louis gråd, tog Liam til. Han forklarede Harry, at Louis havde været ude for en ulykke og, at det var svært at komme på benene igen efter det. Tilsidst besluttede jeg mig for, at lade følelserne få frit løb. Jeg spurtede ind på den hvide, klaustrofobiske hospitalsstue. "Hvordan kunne du?!" Råbte jeg til Harry, som forskrækket ikke havde set mig. "Ikke bare giver du Louis skylden. Louis, som lige har mistet Eleanor, som har været ude for en slem ulykke! HAN KUNNE HAVE VÆRET DØD NU, HARRY!!" Jeg blev rød i hovedet af raseri. "Det er din egen skyld, du var mig utro!" De andre drenge så forskrækkede til, mens jeg skældte Harry ud, som jeg aldrig havde skældt nogen ud før. "Jeg har et behov, Jessica. Alle mennesker har brug for kærlighed og du var ikke klar, så måtte jeg jo stille min tørst et andet sted!" Hvordan kunne han dog selv tænke på det, som et godt argument? "Hvad er det dog for et argument? Det der er det dummeste jeg nogensinde har hørt!" Harry var også ved, at hidse sig op. "Du vil jo ikke noget, jeg ved du ikke er klar til sex. Men det er, som om du har berøringsangst, der vi mødtes ville du ikke engang kramme mig. Vi kan kysse og hvad mere? Du trækker dig, hver gang jeg bare vil tage et lille step mere, trækker du dig." Han kunne da ikke regne med, at jeg ville kramme en helt fremmed første gang jeg mødte ham. "Gud, hvor lyder du dum!! Jeg havde faktisk bestemt mig for, at jeg var klar. Jeg følte mig tryk ved dig Harry! Og det skal du være glad for. Jeg er normalt meget længere tid om, at binde mig!!" Han var simpelthen for meget. Jeg kunne ikke fatte, at jeg havde været samme med sådan en slambert! "Harry, det er slut, jeg vil ALDRIG se dig igen, du er en svans af dimensioner og hvis jeg ikke havde fået det her at vide af Louis, ville du aldrig havde fortalt mig det." Jeg drejede om på hælen og forsvandt ud af det lyse lokale. Med tårer løbende ned af kinderne gik jeg, som om intet var hændt ned af den uendeligt lange gang. "JESSICA!!" Jeg ignorerede Liams kalden og gik videre. 10 sekunder efter prikkede han mig på skulderen så jeg var nødt til, at vende mig om. Idet jeg vendte mig, trak Liam mig ind i det største og mest komfortable kram jeg nogensinde havde fået. "Harry skal nok blive god igen." Hvordan kunne han tro, at jeg ville have Harry tilbage efter dette? "Jeg er ligeglad, Harry kan rende mig." Liam troede mig ikke, han krammede i hvert fald videre, stramt og rart, jeg følte mig tryg i hans arme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...