Not my type

Jessica Black er 18 år gammel. Hun studerer og har store ambitioner for sit liv. Men hvad der ikke lige var med i hendes fremtidsplaner var at møde den efter hendes mening ikke lige hendes type. 21 årige Harry Styles. Hvad vil der ske når hendes liv tager en overvældende drejning og ændres for evigt? Vil hun være i stand til at vælge mellem karriere og følelser? Begge valg med store konsekvenser.

21Likes
14Kommentarer
8770Visninger
AA

16. kapitel 16: Louis.

"Han ser altså ikke så godt ud." Liam havde hentet mig på parkeringspladsen til det store hospital midt i London centrum. "Er du sikker på jeg godt må komme?" Vi gik op ad den lange hvide, triste gang, der i en fjern fremtid kunne blive min hverdag. "Ja, han har selv sagt, at du gerne må komme." Jeg åndede lettet op. Liam åbnede døren til stue nr.18, han gik ind foran mig og jeg fulgte trop. Louis lå overgivende i den brede hospitalsseng. Den tykke bandage om Louis hoved var bundet stramt og eftertænksomt. Saltvand dryppede fra den firkantede pose, ned igennem den lange gennemsigtige slange, der stoppede ved det mintgrønne håndtag, der sad på Louis højre hånd. "Se, hvem jeg fandt." Liam lagde hånden på min skulder og skubbede mig blidt over mod Louis seng. "Hej, hvordan har du det?" Louis kiggede på mig med et søvnigt blik. "Der har været bedre dage." Han tog en bid af sin is. "Har i ringet til Zayn?" Louis så afventende på de andre drenge. Zayn gik ud af bandet for snart 1 måned siden. "Eller Eleanor?" Denne gang så jeg også afventende på de tavse drenge. "Hverken Zayn eller Eleanor tog telefonen." Niall rejste sig fra den blå stol i hjørnet af lokalet. Hvorfor ville han enlig have, at de ringede til Eleanor? Louis og hende slog op for længe siden. Alle disse informationer havde Harry givet mig. Døren braste op og Zayn trådte ind. Hans blik udstrålede bekymring af aller højeste grad. De andre drenge udbrød et overraskende gisp. "Jeg fik beskeden, Lou er du okay." Jeg trådte væk fra sengen så Zayn kunne komme til. "Frisk, som en havørn!" Louis rømmede sig. Zayn grinede lavt. "Det kan jeg se." Jeg gik over til Harry og han lagde i samme øjeblik armene om mig. Lægen kom gående ind af den mørkegrønne dør. "Louis William Tomlinson?" Lægen bladrede i sin mappe, Louis rakte hånden i vejret. "Det er mig!" Lægen smilede tavst. "Slem hjernerystelse." Konstaterede lægen. Er det virkelig kun en slem hjernerystelse? Var han ikke til operation? "Hvordan kan det kun være en slem hjernerystelse?" Jeg trådte frem til lægen. "Jeg var ikke færdig. Du har fået dig en speciel type hjernerystelse. Der du faldt ramte du et specielt sted i hjernen. Du har været heldig, det kunne have været meget værre." Lægen skubbede sine briller op og kiggede så igen ned i den lange rapport. "Men han var jo til operation." Godt nok var jeg ikke læge endu, men jeg kunne alligevel se, at det der ikke bare var en slem hjernerystelse. "Ja til en kikkert undersøgelse." Den mandelige læge, kiggede på mig, som om jeg var ude af stand til, at forholde mig til sagen. "I hjernen?" Jeg kunne høre Harrys sukken bag mig. "Jessica stop." Han tog fat i min arm, men jeg vristede mig ud af hans ellers faste greb. "Okay, vi var nødt til, at stoppe blødningen." Jeg rynkede min pande. "Så er det jo ikke bare en slem hjernerystelse, vel?" Jeg frydede mig over, at trænge den ældre læge op i et hjørne. "Nej det er det ikke, men vi stoppede blødningen i rette tid, så den har ikke udviklet sig. Du har været meget heldig mr. Tomlinson." Louis nikkede for, at gøre lægen ret. "Jeg informerer en sygeplejerske om, at tjekke din bandage, ellers kommer jeg igen i morgen." Lægen drejede om på hælen og gik ud af lokalet. "Tak Jessica!" Louis stemmeleje lød frisk, men dovent på samme tid. "Skulle det være en anden gang."

Sygeplejersken tjekkede hurtigt Louis bandage og skiftede posen, med saltvand. Det var efterhånden blevet sent på aftnen. Harry ville køre mig hjem, når Louis sov, hvilket nok var snart. Men lige inden Louis øjenlåg klappede i, åbnede døren og Eleanor løb ind på den hvide stue. "Jeg fik beskeden for en halv time siden, jeg kom så hurtigt jeg kunne." Hun gik direkte over til Louis. Men havde de ikke slået op? "Hva så Boobear?" Hun tog nænsomt hans hånd og nussede den med fine små bevægelser. "Det har været bedre, men det er okay." De tog ikke øjnene fra hinanden, holdt blikket stift, men omsorgsfuldt. Jeg havde set dem forelskede, spenderet tid med dem, der de stadig var kærester. Noget sagde mig, at følelserne de følte for hinanden ikke helt var holdt op. Eleanor kiggede på Louis, samme måde, som jeg kiggede på Harry og omvendt. "Jessica, kom vi kører nu." Harry tog min hånd, jeg greb ud efter min jakke og min taske. "God bedring Louis." Han var helt optaget af Eleanor, det var så tydeligt. Det kan godt være de var vokset fra hinanden. Men følelserne var vist ikke lagt på hylden. "Vi ses Jessica." Louis vendte tilbage til Eleanor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...