Not my type

Jessica Black er 18 år gammel. Hun studerer og har store ambitioner for sit liv. Men hvad der ikke lige var med i hendes fremtidsplaner var at møde den efter hendes mening ikke lige hendes type. 21 årige Harry Styles. Hvad vil der ske når hendes liv tager en overvældende drejning og ændres for evigt? Vil hun være i stand til at vælge mellem karriere og følelser? Begge valg med store konsekvenser.

21Likes
14Kommentarer
8767Visninger
AA

15. Kapitel 15: Ceremony

Jeg glattede den sidste tot af mit blonde hår. Tog en efter min mors mening, kort stram blå kjole på og sorte stiletter. Om under en time ville jeg officielt modtage mit afgangsbevis. Jeg satte forsigtigt hatten på mit hoved og tog kappen på. Der tikkede en besked ind på min telefon. 'Jeg når det, bare rolig.' Harry havde sendt mig lignende beskeder hele dagen. Jeg var ikke nervøs. Jeg troede på Harry og det sted de skulle spille lå tæt på min skole. "Jessica er du klar?" Jeg greb i en hurtig bevægelse ud efter min lille sorte skin taske og placerede stroppen på min skulder. "Jeg kommer nu mor!" Råbte jeg lavt, i retning mod gangen. Idet jeg tog i håndtaget til min dør, vibrerede min taske. Hurtigt tog jeg min mobil op og trykkede på svar. "Ja Harry hvad er der?" Jeg gik med langsomme skridt ned af den hvide trætrappe. "Jeg ville bare lige sige, at jeg er færdig med koncerten nu." Selvom jeg ikke var nervøs, beroligede Harrys opkald mig alligevel en kende. "Skønt så ses vi snart ikke?" Min far tog sine bil nøgler ud af det lille hvide nøgleskab og låste hoveddøren op. "Jo, jeg elsker dig." Jeg gik ud af døren og satte kurs mod den sølvgrå Audi. "Og jeg elsker dig." Jeg rødmede en anelse, men prøvede, at skjule det for mine forældre og min søster. "Farvel." Jeg gjorde klar til, at trykke på slut knappen. "Farvel prinsesse!" Harry og jeg lagde på, på samme tid. Min far startede og kørte bilen ud af indkørslen.

Der vi havde fundet en plads på parkeringspladsen, så jeg lyn hurtigt Harrys bil parkeret på den overfyldte parkeringsplads. Så han var nået frem. Hvor gjorde det mig overlykkelig. Jeg gik op imod sportshallen hvor ceremonien ville blive holdt. Jeg gættede vel på, at den første jeg ville komme til at se, ville være Harry. Men jeg tog fejl! Der jeg endelig kom op af de endeløse trapper, var salen fyldt til renden, med afgangselever, familiemedlemmer og venner. Men ingen Harry. Ingen fyr med skulderlange brune, krøllede lokker. Ingen dreng med smaragdgrønne øjne, eller et skævt smil. Det skuffede mig. Men det var hans bil. Jeg kunne ikke være mere sikker. I et drastisk valg, forlod jeg salen med glade og lettede afgangselever. Og begav mig ud for, at finde Harry.

Jeg fandt ham! I kantinen lige ved siden af bordet, hvor man plejer, at sætte sin beskidte service. Han snakkede i telefon. "Men jeg kan ikke bare forlade hende." Jeg så først nu, at han faktisk græd. Jeg måtte nok lade vær med, at sige noget til ham. Jeg løb så hurtigt jeg nu kunne i høje hæle, tilbage til sportshallen. Satte mig på den reserverede plads, lige i tide til, at showet skulle til, at begynde.

Der, der blev min tur, til at modtage mit afgangsbevis. Spottede jeg Harry i salen. Hans bedrøvede og bekymrede øjne. Jeg kunne på lang afstand se, at han havde grædt. Jeg sendte ham et kort smil, som han heldigvis gengældte.

Efter ceremoniens slutning. Gik alle op for, at få champagne og snacks. Jeg drak ikke så jeg blev stående og kiggede ud af de aflange vinduer, over på den overbrugte legeplads. Jeg mærkede, hvordan min telefon ivrigt vibrerede nede i min taske. Jeg tog den op og så på displayet. Liam? "Hej Liam." Harry snakkede med min far, hans øjne udstrålede stadig bekymring. Men hans mund havde forvandlet sig til et stort smil. "Hej Jessica, er du sammen med Harry?" Jeg ville så nødig stoppe min fars og Harrys snak. "Ja, han står et stykke væk og snakker med min far, hvorfor?" En kende bekymring blussede op i mig. "Louis er kommet til skade." Jeg stivnede, var det grunden til Harrys tåre? "Hvad er der sket?" Harrys øjne mødte i et øjeblik mine. "Han faldt ned fra scenen og landede med hovedet ned i et betongulv." Jeg gispede kort. "Klarer han den? ved Harry det?" Harrys samtale med min far stoppede og han begav sig over mod mig. "Han bliver opereret, men lægerne siger, at vi ikke skal være bekymrede. Jeg ringede til Harry for en time siden, der det lige var sket." Harry var nu meter fra mig. "Jeg siger til Harry, at han skal komme, så hurtigt han kan!" Jeg kiggede på Harry, som vist godt vidste, hvem jeg snakkede med. "Godt farvel." Liam lagde hurtigt på. "Du skal på hospitalet nu!" Harry nikkede og tog min hånd. "Tænkt, en af dine bedste venner er kommet alvorligt til skade. Men du er her, til en så banal ting, som min afgangsceremoni." Jeg lagde min mobil tilbage i min taske. "Jeg ville ikke svigte dig." Harry kyssede min pande. "Og det sætter jeg skam stor pris på, men dine venner har brug for dig, Louis har brug for dig, svigt ham ikke." Harry kyssede mine læber i en blid bevægelse. "Hey Jessica, Harry kig lige!" Vi vendte os begge i retning mod min mor. "Jeg vil tage et billed af jer. Smil!" Min mor stod med sit nye Canon kamera. Vi stillede os op ved siden af hinanden og smilede, som om alt var idyllisk og godt. "Harry gider du ikke tage et billed af Adelyn, Winston, Jessica og mig sammen." Harry nikkede og satte sit plastik champagneglas i den brede vindueskam. "Smil.." Min søster og jeg stod i midten, ved min side var min far. Jeg stod stolt med min kappe, hat og afgangsbevis. Harry gav min mor kameraet tilbage. "Gå nu. Ring til mig så snart du ved noget, okay?" Vi forlod salen og jeg fulgte Harry ud til sin bil. "Det skal jeg nok." Han låste bilen op og åbnede døren. "Jeg elsker dig." Han lagde hænderne på mine hofter. "Og jeg elsker dig." Vi udvekslede et hurtigt kys, derefter satte Harry sig ind i bilen og kørte så der blev en plads ledig, på den så overfyldte parkeringsplads.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...