Not my type

Jessica Black er 18 år gammel. Hun studerer og har store ambitioner for sit liv. Men hvad der ikke lige var med i hendes fremtidsplaner var at møde den efter hendes mening ikke lige hendes type. 21 årige Harry Styles. Hvad vil der ske når hendes liv tager en overvældende drejning og ændres for evigt? Vil hun være i stand til at vælge mellem karriere og følelser? Begge valg med store konsekvenser.

21Likes
14Kommentarer
8764Visninger
AA

13. kapitel 13: Away

"Det er Harry Styles, jeg kan ikke tage min telefon, men læg en besked så kigger jeg på det senere." Telefonsvaren var der nu for 5 gang. Jeg ringede til Liam. Harrys bandmedlem. Jeg var begyndt, at snakke en del, med ham eftersom, at han hjalp mig med, at finde en lejlighed i Wolverhampton. "Liam her." Jeg åndede lettet op. "Hej det er Jessica, er du sammen med Harry?" Harry og jeg havde ikke snakket sammen i lidt under 3 uger. Jeg havde været til eksamenen i mellemtiden. Bestod alle fag med bravur. Men det inkluderede også hårdt arbejde. Ceremonien hvor jeg fik mit afgangbevis var nu lige rundt om hjørnet. For 3 uger siden havde Harry sagt, at selvfølgelig ville han med. Med den tanke var fjern, der han jo ikke havde kontaktet mig i 3 uger. "Ja han er her, vil du snakke, med ham?" Jeg nikkede, selvom Liam jo ikke kunne se det. "Ja tak, det kunne være dejligt." Jeg kunne høre Liam og Harry snakke. "Ehm... Harry er lidt træt, vi har øvet hele dagen." Ville han ikke snakke med mig? Hvorfor? "Org, før jeg glemmer det, jeg har fundet en billig lejlighed, skal vi tage ud og kigge på den sammen?" Jeg kunne ikke tænke på andet end Harry, så spørgsmålet fløj over mit hoved og jeg forblev tavs. "Ehm.. Ja det kan vi godt, hils Harry, vi ses." Jeg lagde på og satte mig tungt ned i min ny redte seng.

Der kom en blid banken på min dør, den blev åbnet og Adelyn kom ind. "Ehm Jessica, der er noget du skal se." I sine hænder holdt hun, et sladderblad, et af dem hun altid plejer, at læse men, som ikke lige falder i min smag. At det lige var et sladderblad gav mig bange anelser, hun kom ind og satte sig på min seng. Hun satte en tot af sit lange mørkebrune hår bag øret. Hendes tommelfinger holdt på en bestemt side i bladet. Hun åbnede det og viste mig siden. 'HARRYS VILDE NAT, GLEMTE HELT KÆRESTEN.' Et kort gisp forlod min mund. Jeg læste videre i artiklen. 'En aften væk fra kæresten var vist lige hvad den 21 årige One direction dreng Harry Styles trængte til. Han blev denne aften set med ikke mindre end 4 piger.' Jeg smed hurtigt bladet væk i forargelse. Jeg prøvede, at være stærk og se ud, som om Harrys nummer ikke rørte mig. Men der gik ikke mange sekunder før jeg knækkede sammen på skuldrene af min søster. "Det er okay, Jessica." Viskede hun og strøg mit hår. Helt spontant tog jeg min telefon og ringede op. "Det er Harry Styles, jeg kan ikke tage min telefon, men læg en besked så kigger jeg på det senere." "Havde du virkelig troet jeg ikke ville finde ud af det? Du ville bare cutte kontakten, sådan fra den ene dag til den anden. Det er ikke fair Harry. Jeg troede det vi havde var seriøst. Men du er ikke det værd. Ved du hvad? Det er ikke det du har gjort jeg er mest vred over! Men det faktum, at du gemmer dig. Og, at jeg skulle få det, at vide af en anden end dig var en fjern tanke, jeg ved ikke hvad der ellers er, at sige. Ikke andet end, at vi ikke længere er et vi." Tårerne var for længst begyndt, at strømme ned af mine kinder. 5 minutter senere ringede min telefon. Liam? "Hej Liam jeg har ikke tid lige nu jeg..." "Hej Jessica." Harry? Hvorfor ringede han overhovedet?" Og hvorfor fra Liams telefon? "Hvad vil du?" Jeg greb mig selv i, at lyde følelses kold, hvilket jeg overhovedet ikke var. "Undskyld, jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke har ringet tilbage, jeg var bare flov." Jeg ved ikke, hvorfor men jeg lyttede til ham, jeg tog det til mig. "Det er for sent Harry." Jeg fortrød det i øjeblikket ordene forlod min mund. Harry betød bare alt. Jeg ville ikke give op på ham, men han havde løjet og det slipper man ikke godt fra. "Du kunne have fortalt det til mig for flere uger siden, men det gjorde du ikke. En sådan vigtig information kan man ikke bare udskyde...jeg.." "Jeg elsker dig!" Harry afbrød min sure mine, med sine fine ord, der fik mig til, at stivne. "Og jeg elsker dig." Fik jeg snøftene fremstammet.

"Jeg er så ked af, at jeg løj for dig og cuttede kontakten." Vi kunne ikke fortsætte. Det var, som om det bare gik i ring. Han dummede sig, jeg tilgav ham, og så videre. "Jeg er ked af det Harry, men det kan ikke fortsætte sådan her." Adelyn lagde armene om mig. "Lad os prøve igen, kom nu! Du kan stole på mig." Jeg kunne nu høre selveste Harry Styles snøfte ivrigt. "Nej Harry." Adelyn tørrede stille en tårer af min røde kind. "Er det virkelig det du ønsker?" På et øjeblik vendte Harry tristheden til vrede. "Jeg ved ikke hvad jeg ønsker lige nu." Jeg sukkede. "Giv mig en chance til!" Harry vendte tilbage til tristheden. "Var du sammen med nogle af pigerne?" Jeg kunne ikke holde det ud mere. "Nej og jeg var fuld." Jeg havde lyst til, at tro på Harry, jeg ville have ham til, at holde om mig, fortælle mig, at alt nok skulle blive okay. Jeg ville have ham til at nusse min hånd, med fine små bevægelser og få mig til, at grine med sine platte jokes. Men den forelskelse jeg følte for 2 måneder siden var væk, der var kun en snært tilbage. En snært der prøvede, at overbevise mig om, at Harry talte sandt. Jeg troede på ham, hvert et ord han sagde, fik mig til, at tro. Så, hvorfor tvivlede jeg sådan? Harry havde lige sagt, at han elskede mig. Det var første gang vi udvekslede sådanne ord. Og det var gengældt. Jeg var kommet til, at elske et andet menneske. Et menneske jeg ikke var nært beslægtet med. "Jeg tror på dig!" Jeg ved ikke, hvorfor ordene var så hårde, at fremstamme. "Vil du ikke nok give mig en chance til, så jeg kan bevise for dig, hvor meget jeg egentlig holder af dig?" Disse ord fik mig bare til, at bryde endu mere sammen. "Jo, men du skal fortælle mig sådanne ting, ellers kan jeg ikke stole på dig!" Jeg mærkede hans nikken gennem den nu våde mobil telefon. "Kan jeg komme nu?" En lille smule lykke blussede op i mig ved tanken. "Ja, vi ses Harry, hils Liam." Jeg lagde på og et lille smil bredte sig på mine læber. Drastisk greb jeg ud efter, det blad der var skyld, i et stort skænderi mellem Harry og jeg. Jeg smed det hårdt ned i min papir kurv. Adelyn smågrinede i baggrunden. "Det er mit blad, Jessica!" Hun samlede bladet op af den overfyldte papir kurv og forlod mit værelse.

"Jessica det er Harry!" Mine fødder spænende ned af den hvide træ trappe. Jeg hoppede uden videre i armene på min kæreste, der ikke havde set den komme. Jeg spændte mine ben om hans hofte og han holdt sine hænder på min bagdel, for at holde mig oppe. Jeg kyssede ham, så inderligt jeg kunne og jeg mærkede gnisten og fyrværkeriet. Jeg mærkede kærligheden. Den kærlighed vi følte for hinanden. Den lille snært af kærlighed, havde igen vokset sig stor. Jeg hulkede igen. Harry trak sig fra kysset og så mig i øjnene. "Hvad er der galt, prinsesse?" Han satte en tot af mit blonde hår, bag mit øre. "Jeg har savnet dig." Jeg lagde mit hoved på Harrys skuldre og snøftede videre.

Håber i kunne lide kapitlet

Kh Liva❤️❤️

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...