Not my type

Jessica Black er 18 år gammel. Hun studerer og har store ambitioner for sit liv. Men hvad der ikke lige var med i hendes fremtidsplaner var at møde den efter hendes mening ikke lige hendes type. 21 årige Harry Styles. Hvad vil der ske når hendes liv tager en overvældende drejning og ændres for evigt? Vil hun være i stand til at vælge mellem karriere og følelser? Begge valg med store konsekvenser.

21Likes
14Kommentarer
8775Visninger
AA

10. kapitel 10: The letter

Var brevet mon kommet? Den tanke kom mig altid på sinde, hver gang jeg så mit grå hus med den sorte postkasse, de regnbue farvede blomster og den nyslåede grønne græsplæne. Egentlig et eksemplarisk hus. Helt idyllisk og velhavende stod det nymalet på den fredelige vej, lidt uden for London centrum.

Efter en måneds uendelig ventetid var der stadig ikke kommet svar på, om jeg var kommet ind på medicin universitetet i Wolverhampton. Jeg havde svært ved, at konkludere om jeg skulle tage det positivt eller negativt.

Harry var meget optimistisk og sagde, at jeg selvfølgelig ville komme ind. Men selvom Harry udtrykkeligt sagde at hans ord var lov, var det, at jeg kom ind jo ikke en selvfølge.

Langsomt fandt jeg mit efterhånden store nøglebundt frem fra tasken og åbnede den sorte postkasse hvorpå der med hvide blokbogstaver stod 'Jessica, Adelyn, Winston og Kathrine Black.'

Reklamer væltede, som en bølge, ud af postkassen og ned på de lysegrå fliser. "Åh skønt.." Sukkede jeg højlydt, mens jeg satte mig på hug for at samle den nedfaldne post op fra den kolde jord.

Tunge skridt kunne høres bag mig. "Ved du godt, det er svineri at smide med reklamer?" Harry satte sig på hug foran mig. "Når nej, for vi kan jo ikke have, at et træ skal gå til spilde, selvom disse reklamer alligevel bliver smidt ud om en uge." Et lille fnis forlod min mund. "Hov! Hvad er det her?" Harry greb ud efter en aflang hvid konvolut. Det slog mig pludseligt hvad den konvolut indeholdt. "Mit optagelsesbrev! Harry!" I en drastisk bevægelse rejste jeg mig op og løb efter Harry. "Wolverhampton medicin University, gad vide, hvad de skriver." Harry flagrede med brevet og udnyttede det faktum, at jeg var lavere end ham. "Harry giv mig det brev, NU!" Ivrigt hoppede jeg op mod Harrys strakte arm, men uden held. Til sidst sænkede han armen og rakte brevet til mig. "Læs højt." Taknemmeligt vristede jeg brevet ud af Harrys hånd. Jeg åbnede det hastigt, men tav omgående. Disse nyheder kunne jo lige så godt være dårlige. Der var ingen, der havde fortalt mig, at jeg med sikkerhed var kommet ind. Min fremtid. Min karriere, lå i dette brev.

Jeg åbnede stille det foldede A4 papir og læste.

"Kære Jessica Black.

Det er med stor glæde, vi kan meddele dig, at du er blevet optaget på Wolverhampton medicine University. Du bedes logge ind på vores hjemmeside for nærmere Info, omkring studiestart...."

Mere behøvede jeg ikke at læse. Jeg var kommet ind. "Tillykke Jessica, det er jo fantastisk!" Harry løftede mig op omkring livet og svang mig lystigt rundt i luften, så mit lange blonde hår flagrede livligt i vinden.

Han satte mig ned igen efter et par minutter og vores læber mødtes i et langt kys.

Jeg var ikke længere bange for at kysse Harry. Efterhånden var det bare en normal hverdagshandling, der skete helt spontant. Harry var en speciel dreng. Ikke alene hans smaragdgrønne øjne og skæve smil gjorde ham fantastisk, men nu også hans unikke personlighed og ualmindelige humor, jeg på den sidste måned havde lært meget bedre at kende.

Mine forældre havde også taget godt imod ham. Bedre end jeg havde turdet håbe på. Min far, som jeg havde været mest nervøs for, havde såmænd bare klappet den nervøse Harry på skulderen og sagt, at han lignede en meget venlig ung mand, der nok skulle tage sig godt af hans lille pige.

Mine forældres sølvgrå Audi trillede langsomt ind i den store sorte garage. Dørene åbnede sig synkront og begge mine forældre trådte ud af den nyvaskede bil.

Mine forældre, Kathrine og Winston Black, ejede et stort forretningsselskab. 'KW marketing.' Mange vil nok tro, det må være svært at arbejde sammen med sin partner. Men de fik, det vist til at fungere. De var i hvert fald glade for det og hvad mere kan man forlange.

"Mor!!! Jeg kom ind!" Jeg spurtede som en tornado over i armene på min mor. "Tillykke skat." Hun lagde sine arme trygt om mig. Da hun gav slip, kom min far og afløste. "Jeg er så stolt af dig, prinsesse." Hans stemme var faderlig og omsorgsfuld. "Kommer I med ind?" Spurgte min mor bag mig. Min far slap det varme knus og gik ind ad hoveddøren. "Vil du med?" Spurgte jeg Harry, som stod et par meter væk fra mig. "Jessica?" Med et undrende blik gik jeg langsomt over mod ham, der stod helt stille på de lysegrå geometriske fliser. "Ja, hvad er der?" "Jeg skal fortælle dig noget." Harrys blik var alvorligt, uden den mindste smule lykke. "En uge efter din eksamen, der ehm..... Der tager jeg på tour med mit band." Det havde, han da ikke fortalt mig om. Havde han vidst det hele tiden? "Hvor længe?" Spurgte jeg med en anelse bedrøvelse i stemmen. "5 måneder." Jeg kunne ikke skjule min forbavselse. 5 måneder var lang tid. Der kunne ske meget på 5 måneder. Se hvad, der bare er sket for Harry og jeg på kun 1 måned. "Men vi skal selvfølgelig nok holde kontakten." Harrys ansigts udtryk og stemmeleje ændrede sig på en brøkdel af et sekund. Fra alvorlig, til opmuntrende. "Ja, selvfølgelig skal vi nok det." Jeg håbede ikke, han fattede mistanke om min bekymring. "Men jeg er der, når du går ud at skolen, det vil jeg for alt i verden ikke gå glip af." Et lille smil bredte sig på mine læber, der glinsede af baby-lyserød lipgloss. "Harry, vil du spise aftensmad her?" Min mor havde åbnet det aflange køkkenvindue med duehvide fløjlsgardiner. "Ja tak." Svarede Harry høfligt. Min mor lukkede vinduet og vendte tilbage til aftensmaden. "Skal vi gå en tur, så vi kan snakke?" Harry tog stille min hånd og vi flettede langsomt vores fingre sammen. "Mor, vi går en tur." Råbte jeg med skinger stemme til min mor, der bare rakte tommelfingeren op.

Håber meget i kunne lide det! Jeg er ked af der skulle gå lidt tid, men nu kom det så ud. Er allerede lystigt i gang, med næste kapitel. Alle jer der læser med. Tusind tak for at i gider læse min historie, det betyder alt for mig!

Kh Liva❤️❤️

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...