Kbhavana

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 feb. 2015
  • Opdateret: 8 feb. 2015
  • Status: Igang
Luna. En pige med kærlighed til musik. Lucas. En dreng der elsker at fyrre den af. Katrine. En pige med høje ambitioner. Frederik. En dreng med fikse kommentarer. Caroline. En pige med høj selvtillid. Kasper. En dreng som er lidt for hurtig på aftrækkeren - Læs om deres store drømme om at stå på scenen, når de møder hinanden i Kbhavana.

5Likes
10Kommentarer
308Visninger

2. Prolog

Prolog

Endelig er det overstået, tænker jeg, imens jeg går ud til bilen. Jeg havde siddet i retssalen i over flere timer. Mine forældre kunne ikke blive enige, så derfor blev jeg nødt til at tage valget.

Jeg sætter mig ind i bilen, som Johan lige har låst op. Min mor sætter sig ind på forsædet på samme tid som Johan. Nøglerne bliver drejet og pedalerne bliver trådt ned. Min mor siger intet, ligeledes gør Johan. Det eneste man kan hører er bilens motorer og hjulende, der kører på den hårde asfalt. Jeg retter min opmærksomhed mod ruden, der er begyndt at dugge. Jeg ser ud på vejen. 

Mine forældre lagde valget på mig. De diskuterede frem og tilbage om ansvar, skole og svigt. De hakkede ned på hinanden i flere timer, imens jeg sad på sidelinjen og så på som en tilskueren til en håndboldkamp. Til sidst sagde dommeren, at jeg skulle tage et valg om, hvem jeg ville bo hos. Et valg jeg havde håbet ikke at få. Fordi jeg vidste godt, hvad jeg ville vælge. 

Men jeg skulle være den voksne i dag. 

Efter dommeren havde placeret ansvaret i min hule hånd, var mine forældre blevet tavse. De kiggede på mig, med bedende øjne. Jeg kiggede væk. Inderst inde ville jeg helst bo hos min mor. Men der var for meget larm. Det hele foregik som en børnehave. Sille og Emil farerede altid rundt, og det var ikke til at holde ud. Jeg kiggede hen på mine forældre. Først på min mor, derefter min far og tilbage på min mor. Det var så dér, jeg sagde ordene. Ordene som min mor frygtede mest. 

"Jeg vil gerne bo hos min far." Sagde jeg følelsesløst. Mit ansigt var ikke til at læse, og det var godt. Efter de frygtede ord, blev der underskrevet papirer i stilhed. Dommeren sagde; tak for i dag, og mor gik til højre og far til venstre. 

Johan ventede udenfor i det kolde vintervejr og lignede en forfrossen snemand og selvom det var koldt, tøede jeg op, idet jeg fik øje på ham. Hans næse var fuldstændig rød, rød som hans kinder og rød som hans ører. Jeg rystede på hovedet af ham. Mor tøede også op, men det var kun i få sekunder. Derefter blev hun tavs igen.

***

Mine tanker bliver afbrudt af bilens motorer, der slukkes. Dørene åbnes, og jeg hopper ud af bilen. 

Idet jeg åbner døren til vores hus, bliver jeg overfaldt af to unger; Sille og Emil. De giver mig begge to, to store kram. Mor står ved siden af. Hun kigger på os, men mest på mig. Hun signalere med øjnene, at jeg skal fortælle dem 'nyheden'. Jeg retter mit blik mod Sille og Emil. Kigger på dem skiftevis, trækker vejret og prøver at formulere mig korrekt.

"Som I nok allerede ved, har jeg været væk i dag. I dag har jeg, mor og min far snakket frem og tilbage om, hvem jeg skal bo hos. Vi fandt så ud af, at jeg skal bo hos min far." Får jeg endelig sagt. Sille og Emil gør ikke andet end at give mig endnu et kram. Men dette kram er mere kærligt. 

De trækker sig ud fra krammet og løber tilbage ind på deres værelser. Mor står stadig i gangen, men forsvinder hurtigt igen. Hun har stadig ikke sagt noget til mig siden, jeg traf beslutningen. Jeg ser hende gå ind i stuen, hvor Johan allerede sidder. Jeg håber virkelig, at hun ikke er blevet al for nedtrykt. Inderst inde håber jeg at hun acceptere det, men så forlanger jeg for meget. Hun kommer nemlig ikke til at acceptere det. 

Med hovedet fyldt med tanker, går jeg ind på mit værelse. Jeg får med det samme øje på tre flyttekasser. På den ene står der elektronik, den anden tøj og den tredje 'randomme ting'. Jeg stiller mig foran mit tøjstativ, og begynder at pakke mit tøj ned.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...