ROOM 403 | one direction - PAUSE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 mar. 2015
  • Opdateret: 13 jul. 2015
  • Status: Igang
Elly West, en stærk pige med en stærk sind. Hun lader ingen komme for tæt på sig, for efter sine erfaringer ved hun godt hvordan folk kan være. Løgnhalse, modbydelige, ondskabsfulde mennesker - men det kan måske ændres? Vil hun bukke under for de følelser som prøver at gnave sig igennem hendes viljestyrke og lade sig selv falde i hænderne på andre og opleve verdenen som noget helt andet? - MIDLERTIDIG PÅ PAUSE

70Likes
73Kommentarer
30170Visninger
AA

6. 5

Eccedentesiast

(n.)someone who hides pain behind a smile.

 

Elly's P.O.V

"Elly! Vågn op!" Skreg en høj stemme. Jeg gryntede og vente mig med ryggen til person der nu ville have mig op, men så let overgiver jeg ikke. Da jeg kom lidt mere til mig selv, mærkede jeg hvordan de bløde hænder holdt om min arm og ruskede voldsomt i mig.

"Hvad?" Gabte jeg og åbnede øjnene. Jeg så ind i Angelys øjne der var detaljeret med bløde store vipper. Hendes lilla hår var blevet svunget fjoget op i en knold.

"Din mobil kimer hele tiden, fucking træls." Vrissede hun morgensur og vendte om på hælen med kurs mod hendes seng. Da hun faldt ned i hendes sorte dynebetræk, begyndte min mobil at kime igen.

"Sikke morgenglad du er." Fnes jeg og greb ud efter min mobil på natbordet. Jeg hev laderen ud, trykkede på 'svar' og tog mobilen op til mit øre med lukkede øjne.

"Det Elly." Mumlede jeg.

"Er du ikke stået op endnu?! Har du ikke nogle venner at skulle passe eller hvad? En kæreste?" Grinte min mor højlydt. For højt, så jeg måtte rykke mobilen væk fra øret og først tage den ind igen når hun havde snakket færdigt.

"Godmorgen mor. Nej, vi har først timer længere hen på dagen. Jo, hun ligger og sover og jeg ved ikke hvor de andre er.. Mor, han sover sikkert også." Mumlede jeg uden at tænke. Mors hvin skrattede gennem mobilen, så jeg endnu en gang måtte fjerne mobilen fra mit øre.

"Hvem er han? Er han sød? Opfører han sig pænt, og hvad var det lige jeg sagde om drenge?" Bombarderede hun mig med spørgsmål. Jeg sukkede og fnes stille, så jeg ikke ville vække den nu sovende Angely.

"Det er sådan noget jeg snakker med Leslie om. Nå, jeg skal gå. Kommer nok snart hjem og besøger jer." Sagde jeg hurtigt og lagde på, før hun kunne nå at spørge om noget andet. Jeg satte mig op i sengen og kiggede rundt i hele det varme rum, fra solen der skinnede ind gennem ruden over vores senge. Jeg kiggede ned på min mobil og så billedet af Niall på min hjemmeskærm.

Det var svært at forstå at jeg allerede havde en kæreste, på college. Der var ikke engang gået en uge og nogen var rent faktisk vild med mig; skørt, jeg ved det. Og det var den mest vidunderlige dreng jeg nogensinde har mødt, som var min kæreste. Nu havde jeg virkelig noget at prale om, når jeg kom på besøg hjemme.

"Angely?" Spurgte jeg lavt og så hen på hendes ryg der var vendt ud mod rummet. En svag mumlen lød fra hendes side af værelset, hvilket fik mig til at fnise. "Jeg går ned til Niall."

"Hyg dig." Mumlede hun da jeg rejste mig op fra sengen. Jeg rystede på hovedet af hende og greb en hættetrøje fra min krog, trak den over mig og gik ud af værelset kun iført T-shirt, shorts og hættetrøje. Jeg var ligeglad med mit hår.

-

Jeg åbnede svagt døren ind til Harry og Nialls værelse. Jeg kiggede først hen på Harrys seng, men han lå dybt begravet i sin dyne med ansigtet mod væggen. Jeg lo stille og listede hen mod Nialls seng. Han åbnede øjne hurtigt og så på mig, hvilket fik mig til at spjætte. Et sjofelt smil spillede på hans læber.

Han rakte ud efter sin mobil med det samme og satte sig op i sin seng. Hans fingre vandrede over skærmen, hurtigt som om han var vant til ikke at lave tegnsprog. Måske var han? Han gav mig mobilen og jeg læste hvad han nu havde skrevet.

Væk lige Harry, tak.

Jeg nikkede og gav ham mobilen tilbage, før jeg gik hen til Harrys seng og ruskede blidt i ham. Få grynt forlod hans læber, hans øjenbryn rynkede sig i panden på ham og han åbnede de grønne øjne langsomt. Han havde røde øjne, som om han havde grædt.

"Hey, godmorgen Elly." Han satte sig hurtigt op på sengen, så dynen faldt ned af hans nøgne krop. Jeg kiggede akavet væk og så på Niall i stedet. Han havde en sort T-shirt og boxershorts, men Harry; han var helt nøgen. Niall så over på Harry og derefter mig, før han lo lydløst.

Niall begyndte at tegne noget til Harry. Jeg fulgte godt efter hans håndbevægelser, så jeg måske havde en chance for at lære det langsomt.

"Niall vil gerne have dig ud på frokost, men hvis en anden kan tage med som oversætter." Forklarede Harry. Hans stemme var ufattelig mørk. Jeg nikkede frisk og smilede ned til Niall, før han hev mig ned i sine arme. Han kyssede mine kind.

Niall begyndte at "snakke" til Harry igen, mens jeg imellem hans bare arme.

"Du skal gøre dig klar, for vi tager afsted om en halv time. Han betaler og jeg oversætter."

Jeg nikkede endnu en gang og smilte.

-

"Hvordan var dit tidligere skoleliv?" Spurgte Harry, der sad på siden af et tomandsbord på en lille café. Niall og jeg sad overfor hinanden, mens vi prøvede at lade som om Harry ikke var oversætteren og at dette bare var en date mellem to personer.

"Æhm, d-det var.. Det var ikke det bedste."

Jeg så på Niall, der så på Harry og langsomt forsvandt hans smil der ellers var så højt så tænderne viste. Jeg kiggede ned i mit skød og så på mine negle, der skrattede den sorte neglelak af hinanden.

Jeg burde aldrig havde sagt det. Jeg skulle bare have sagt at jeg havde det godt, og så ville Niall ikke vide min dårlige fortid. Jeg ville ikke fortælle ham den, selvom det var dårligt ikke at fortælle ham sandheden.

"Elly?" Lød Harrys bekymret stemme.

Jeg svarede ham ikke.

"Elly?"

Stadig ikke.

"El-"

Jeg hørte en stol blive skubbet væk, med kraftig fart. Jeg kiggede op, mine øjne store da jeg så Niall. Hans øjne var blanke, men måske var det kun på grund af stearinlyset på vores lille bord. Niall så kort på mig, før han hev noget op af lommen og smed dét ned på bordet. Det var penge.

"Niall." Mumlede Harry og greb ud efter ham, men Niall undveg. Han vendte sig om og løb hurtigt ud af caféen, før vi kunne nå at følge med.

"Elly vi skal afsted! Niall kan jo ikke engang høre hvis der kommer en bil, ud af det blå!" Panikkede Harry som hev fat i min arm. Han var stærkere end forventet og jeg kunne føle min hud bliver klemt for hårdt, men jeg sagde intet. Jeg løb ud af caféen lige bagefter Harry.

"Niall!"

"N-Niall!"

Harry stoppede op og holdt mig mod ham, mens alt for mange passerede os. Jeg prøvede at få øje på Niall, men der var alt for mange mennesker.

"Hvad nytter det at kalde? Lad os bare komme tilbage til skolen, og håbe at han selv finder hjem." Mumlede Harry, højt nok til at jeg kunne høre det. Jeg brød mig kun om tanken om at Niall skulle selv finde hjem, hvis han ikke var freaking døv!

"Kom," Harry begyndte at trække mig ned af gaden, min mindre hånd inde i hans. Jeg prøvede at kalde hans navn for at stoppe ham, men der ville intet komme ud af min mund. Det var som om jeg var kvalt.

Kvalt ved tanken, om at Niall var derude et sted og at han ikke kunne gå hjælp..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...