ROOM 403 | one direction - PAUSE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 mar. 2015
  • Opdateret: 13 jul. 2015
  • Status: Igang
Elly West, en stærk pige med en stærk sind. Hun lader ingen komme for tæt på sig, for efter sine erfaringer ved hun godt hvordan folk kan være. Løgnhalse, modbydelige, ondskabsfulde mennesker - men det kan måske ændres? Vil hun bukke under for de følelser som prøver at gnave sig igennem hendes viljestyrke og lade sig selv falde i hænderne på andre og opleve verdenen som noget helt andet? - MIDLERTIDIG PÅ PAUSE

70Likes
73Kommentarer
30160Visninger
AA

5. 4

Quiet people have the loudest mind.

 

Elly's P.O.V

Jeg stod under bruseren sammen med de andre piger som også lige havde været til idræt og brugt alt deres krudt. Jeg var i mine egne tanker, mens jeg sæbede mig selv ind og lod mit halvkorte hår hænge på mine skuldre, så det blev en lille smule vådt. Angely stod under bruseren ved siden af mig. Hun kunne sagtens snakke med alle de andre piger, men det kunne jeg ikke. Jeg skammede mig over min krop, så jeg ikke kunne få tvunget et ord ud.

"Jeg går nu." Sagde jeg til Angely, lavt og svagt. Hun hørte mig sikkert ikke, men alligevel gik jeg ud af bruseområdet og tog et håndklæde fra min reol, inde i omklædningsrummet. Jeg tørrede hurtigt min krop og derefter fik jeg tøjet på, imens jeg prøvede ikke at tænke på kommentarerne, der helt sikkert ville komme når jeg var væk. Jeg lod mit hår hænge ned om skuldrene på mig.

Jeg tog mit idrætstøj og håndklæde, og gik ud af omklædningsrummets fugtige luft og ud i den friske gang luft. Mit blik landede på Niall der stod længere henne og kommunikerede med de andre. Jeg ønskede virkelig at jeg forstod hvad han tegnede, men jeg havde jo alligevel de andre til at oversætte og så fandtes der også mobiler - så vi kunne skrive, som vi har gjort lige foreløbig.

“He-ey, E-El-lly.” lød en svag stemme, som jeg aldrig havde hørt før. Den var dyb og det lød som om personen knap nok kunne tale. Jeg kiggede op på de andre, men ingen af dem viste nogen form for at de sagde noget til mig.

"Hvem var det af jer, som vælger at lave pis med mig?" Spurgte jeg hårdt, uden at tænke. Det kiggede pludselig alle sammen på mig med hævet øjenbryn og lignede nogle som kunne løbe væk fra mig.. Og dér slog det mig; jeg fik dem til at ligne det. "Ej, undskyld. Er lidt fra den.."

"Oh, det gør intet. Men er du okay?" Spurgte Zayn, som lænede sig op af væggen. Jeg nikkede og tog rystende en hånd igennem mit halvvåde hår. Mit blik faldt på dem én efter én, indtil det ramte Niall som så forvirret på mig.

"V-var det ham?" Spurgte jeg overraskede, uden at fjerne mit blik fra Niall's dybhavsblå øjne.

"Jaer. Vi har lært ham det."

"Hvordan?" Spurgte jeg og vendte mit blik mod de andre. De smilede fjoget og vendte sig om, før de gik uden at svare mig. Jeg skulle lige til at følge efter dem, da jeg mærker en varm hånd om mit håndled der drog min opmærksomhed tilbage til Niall.

Niall pege mod sig selv og derefter mig.

"Dig og mig-" sagde jeg.

Han begyndte at gå med fingrene i luften og pege mod døren.

"Gå udenfor."

Jeg nikkede og smilede genert til ham. Han tog fat om mit håndled igen og trak mig udenfor i det alt for varme sommervejr. Jeg kiggede rundt om os. Ingen var her, kun naturens egne skabelser.

Niall vendte sit ansigt mod mig og smilede stort, så det hvide lige tænder skinnede højt i solen. Bitte små svedperler havde dannet sig mellem hans blonde hår, brune udgroninger og hårlinjen. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvordan det måtte være at være døv. Hvad mon han tænkende? Hvad mon han ville sige, men slet ikke kunne?

Han trak mig hen til et sted, et stykke væk fra skolen og civilisationerne der spøgede på den store grund. Han stillede mig roligt op langs et bredt træ og stod næsten helt op af mig; vores næser rørte næsten hinanden. Jeg kiggede ind i hans øjne og faldt dybt ned i de blå nuancer som vandrede derinde. Jeg ville vide hans tanker, men han kunne ikke fortælle mig dem uden en form for at beskrive det ned på et papir eller mobil.

"Elly." Sagde han med besvær. Hans nakken knækkede en smule over i forsøget på at snakke. Jeg rystede på hovedet med et forlegent smil og tog hans hånd og klemte stille. Han satte to fingre under min hage og løftede blidt mit hoved op mod ham. Han stirrede i lange, men få, sekunder på mig. Min mave knugede sig sammen og sommerfugle fyldte min mave. Jeg følte mig varm over hele krop, men stadig kold; hvad var der galt med mig?

Han tog sin hånd, som i forvejen allerede holdte mig under min hage, på min kind. Jeg mærkede hvordan varmen fra hans bløde hånd, tvinge sig ind i min kind. Hans måder at rører mig på, mindede mig om en professor som lige har gået verdens dyreste bog om Universets Sorte Huller. Roligt, og en lille smile rystende.

Ud af det blå lagde han læberne presset mod mine. Jeg lukkede øjnene med det samme idet jeg mærkede hans tørre læber mod mine. Jeg kyssede ham. Han kyssede mig. Vi kyssede.

Jeg følte svimmelheden tage over mig, da hans arme bandt sig rundt om livet på mig og løftede mig op på tå. Jeg mærkede hans søde, men fjoget smil mens han holdt mig i luften. Der var intet mærkeligt ved det, for jeg følte kun kærlighed fra ham. Det var første gang, at havde kysset nogen.

Da jeg mindst ville have det, trak han sine læber væk fra mine med lyden af vådt tøj. Han kiggede intenst på mine øjne, hvilket fik varmen til at stige endnu mere til kinderne på mig. Han slap mig og lænede igen min krop op af træet og satte en hånd ved siden af mit hoved. Han trak sin mobil op og begyndte hurtigt at skrive med sin ene hånd. Han rakte mig mobilen.

Jeg er forelsket i dig.

Jeg så med bredde øjne ned på skærmen, før jeg besluttede mig at svare ham.

I lige måde, Niall.

Han smilede i hele ansigtet og kiggede tilbage på mig. Han lænede sig ind mod mig og kyssede endnu en gang mine læber, før han trak sig væk og skrev igen.

Vi burde gå tilbage?

Jeg nikkede og han kyssede min kind, tog min hånd og fulgte mig gennem skolens grund; ingen snak.

-

Jeg sad bag Niall og Zayn, sammen med Angely der havde travlt med at skrive med sin kæreste. Jeg kunne ikke lade være med at kigge på Niall, selvom han havde ryggen til mig. Få gange havde Zayn spottet mig i at stirre, men sendte bare et blink tilbage før han rettede sig selv mod tavlen. Uden jeg vidste det, sad jeg og skrev Niall.. i mit hæfte, om og om igen.

Niall vendte sig om mod mig og jeg nåede lige i sidste sekund at se væk. Hans grin fyldte mine øre. Et foldet papir blev lagt forsigtigt på mit bord. Jeg tog det hvide linieret papir i hænderne og kiggede på Niall, der hemmelighedsfuldt vendte sig mod tavlen igen. Jeg åbnede papiret og så ned på den drenget skrift.

Definitionen på perfektion; Elly West.

PS: kan godt mærke dine øjne i nakken på mig og flot skrift ;)

Jeg så forlegent ned på mit hæfte. Han må have haft fri udsyn til det, de få gange han så tilbage på mig? Eller så var det Zayn? Jeg pakkede papiret sammen og lagde det i lommen, idet klokken ringede ud.

"Hva'? Er timen slut?" Udbrød Angely der kiggede forskrækket op fra sin mobil. Måske en lille smule højlydt..

"Hvis du havde lyttet til hvad jeg sagde i hele timen, ville du have mærket at den var slut." Sagde mr. Gréss, vores engelsklærer. Angely skød ham et irriteret blik. Jeg slog hendes albue, som tegn på at hun skulle opfører sig ordentligt.

"Slap af. Alle lærer har brug for lidt modstand, en gang imellem." Fnes hun og pakkede hurtigt sine ting ned i tasken; eller mere smed dem derned. Jeg tog mig god tid til at pakke tingene sammen, mens jeg - i smug - stirrede på Niall og de andre, mens de bevægede sig ud af klassen.

Der var ingen tilbage i klassen. Jeg tog tasken over skulderen og så op på uret. 15.00, hvilket betød vi havde fri resten af dagen.

Jeg bevægede mig langsomt ud af klassen, uden nogen form for stress. Mit blik lå limet til jorden, mens jeg vandrede ned gennem gangene og fandt hurtigt vejen til mit værelse. Jeg smed min taske hen ved siden af min seng, idet jeg hørte min mobil bippe. Jeg tog min mobil op og læste beskeden.. Fra Niall?

Hey pretty young lady! Kom ind på værelse 403, jeg har noget til dig. - Niall

Jeg smilede.

Okay cx. - Elly

-

400

401

402

403..

Et sug gik igennem min krop da jeg så navneskiltet på døren, under 403. Jeg var helt over i drengenes bygning, men der var stadig piger som gik ind og ud af drengenes værelser. Jeg kiggede under Nialls navn og så Harrys. Niall Horan & Harry Styles.

Jeg var lige ved at banke på døren, da jeg kom i tanke om at Niall ikke ville høre mig. Jeg åbnede døren og kiggede mod et hjørne hvor en lille lampe lyste op og en mandlig krop sad. Nialls øjne skinnede utroligt smukt.

"Elly." Sagde han svagt og dybt. Jeg smilede og nikkede, og lukkede døren bag mig. Han satte sin mobil hen på bordet, i laderen. Jeg kiggede hurtigt hen mod den anden seng, hvor jeg troede Harry ville være; men det var kun Niall og jeg i det lille værelse.

Niall stod op fra sengen og trak et papir op af en skuffe, fra hans skrivebord. Han gav mig det og kiggede ned i mine hænder. Jeg åbnede det direkte, uden at se på Niall. Hans sjuskede skrift..

Vær' min kæreste, så jeg kan prale ;)

Jeg fniste og kiggede op på Niall. Han så forventningsfuld på mig, med hævet øjenbryn. Jeg nikkede langsomt og smilede genert til den døve dreng. Hans smil voksede imens han så ned på mig. Han rev papiret ud af min hånd og smed det på gulvet, før han tog fat omkring mig og pressede vores læber mod hinandens. Mine hænder drog langsomt rundt om hans nakke. Luften bar vores nyfundne kærlighed til hinanden. Vi havde begge været stille i flere dage, og ikke fortalt hvad vi har følt for hinanden. Stille mennesker har de største tanker.

Jeg vidste med det samme, at dette ikke ville blive et normalt forhold; men hvad skal man også bruge normal heden til?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...