ROOM 403 | one direction - PAUSE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 mar. 2015
  • Opdateret: 13 jul. 2015
  • Status: Igang
Elly West, en stærk pige med en stærk sind. Hun lader ingen komme for tæt på sig, for efter sine erfaringer ved hun godt hvordan folk kan være. Løgnhalse, modbydelige, ondskabsfulde mennesker - men det kan måske ændres? Vil hun bukke under for de følelser som prøver at gnave sig igennem hendes viljestyrke og lade sig selv falde i hænderne på andre og opleve verdenen som noget helt andet? - MIDLERTIDIG PÅ PAUSE

70Likes
73Kommentarer
30159Visninger
AA

4. 3

I should be over it,

but I'm not. It still haunts me everyday.

 

Niall's P.O.V

Både mig og Elly - Harry havde fortalt hendes navn tidligere idag - kiggede op på Angely som sagde et eller andet med et grin, som jeg kun kunne tyde med bevægelserne på hendes krop. Man hvad hun sagde vidste jeg slet ikke.

Jeg kiggede ned på Elly og hjalp hende op på benene, fjernede hendes hår fra hendes ansigt og smilede blødt mens jeg hele tiden holdt mine øjne på hende. Hun var så ubetydelig smuk.. Bare jeg kunne fortælle det. Tænkte jeg.

Elly så op på mig med et genert smil og hendes kinder var let røde. Jeg åbnede munden for at sige noget, men istedettrak jeg hurtigt min mobil op fra lommen for at det muligvis ville ligne at jeg gabte. Jeg begyndte at skrive til hende.

Tak for i aften Elly. Hvad er dit nummer?

Jeg afleverede mobilen og fik den ret hurtigt tilbage, da hun havde skrevet.

Ja selvfølgelig! **** **** **** ****, godnat.

Jeg kiggede op fra mobilen, låste den og puttede den tilbage i min baglomme mens jeg smilte til Elly oh Angely. Elly blev hurtigt trukket ind på værelset af Angely og hun smækkede døren i mit fjæs, men et lille smil nåede jeg at se på læberne af Elly før døren var lukket.

-

"Forheksede trafik, altså! Jeg tror en eller anden har kastet en forbandelse over trafikken?!" Lød Greg's irriteret stemme fra førersædet. Jeg så ned i mit skød mens jeg hørte hans fortvivlelse om hvorfor trafikken pludselig var så kaotisk her i Irland."Rolig nu Greg, vi skal nok nå det." Sagde jeg stille, bare for at gøre ham den mindste smule beroliget, men det var ikke hvad man kunne sige han var. "Nej! Jeg lovede at komme der, og så er vi der til tiden!" Han hævede stemmen jo mere han talte, hvilket fik mig til at føle mig utrolig lille i forhold til ham. Han så ud på trafikken med sine øjenbryn der var trukket halvvejs ned over øjnene i koncentration. "Nu kan det være nok. Vi tager en omvej." Mumlede han og drejede skarpt ud på nødsporet, da jeg hører en høj lyd af en bil der bremser og jeg kigger til siden. Jeg nåede lige at se en anden bils nummerplade mod ruden, før alt blev sort og Greg's skrig var det sidste jeg hørte.

Jeg vågnede med et sæt idet jeg mærkede noget trykke mod mit bryst og hoved. Jeg tog mig til hovedet og prøvede at vække Harry som lå i sin seng med åben mund. Jeg prøvede at lave lyde, men jeg tror ikke de var høje nok.

Jeg lagde mit ned i sengen igen og trak dynen væk med fødderne. Jeg lå kun i underbukser, og alligevel tæskede sveden sig frem under min hud. Hvorfor blev det ved med at poppe op i mine drømmer? Jeg har forhelvede accepteret jeg er døv nu, så hvorfor stadig hjemsøge mig med ulykken? Tænkte jeg og tog en dyb indånding.

Mit øjne lå på loftets hvide farve, mine fingre var samlet over mit nøgne bryst og jeg lå langs sengens bløde overflade. Jeg følte mig fanget i stilheden. Jeg kunne intet hører, ingen tik tak, ingen mystiske lyde om natten. Kun stilhed, og der var ingen som vidste hvor hårdt det var at være i det. I rigtig stilhed.

-

"Vi skal til idræt nu." Tegnede Harry for mig. Jeg nikkede og greb mit idrætstøj i skabet, før jeg gik ud af værelset. Jeg havde ikke fortalt ham om hvad jeg drømte, for han kunne alligevel intet gøre.

"Okay, men hvad skal vi gøre? Du kan ikke løbe rundt med mig hele tiden?" Tegnede jeg tilbage da han var kommet ud på gangen og op ved siden af mig. Han kiggede ned i gulvet i noget tid får han så på mig igen.

"Vi finder på noget."

Vi kom ind i den store idrætshal og jeg kiggede rundt. Den først jeg så var Elly.. Angely stod ved siden af hende og prøvede at samle sit lilla hår op i en hestehale. Elly havde kun shorts og en tynd t-shirt så man svagt kunne ane hendes bh. Det var ikke noget jeg kiggede mest på, men det var da altid dejligt med sådan noget engang imellem.

"Jeg går lige over til hende." Tegnede jeg til Harry, Liam, Louis og Zayn som stod og snakkede med hinanden. Jeg var ikke sikker på om de så det, men jeg gik alligevel. Elly's blik faldt på mig hurtigt og et smil bredte sig på hendes læber. Angely fik øje på mig og smilte sjofelt, før hun gik fra Elly efter hun havde sagt noget. Elly stod genert med hænderne i lommen.  

"Hej." Tegnede jeg og vinkede kort efter, så hun forstod hvad jeg mente. Hun lyste op i øjnene og lavede et mislykket forsøg på at gøre det samme. Jeg grinte, men jeg vidste at ingenting kom ud.keg håbede på at hun vidste at jeg grinte med hende, og ikke af hende.

Hun trak sin mobil op og skrev hurtigt noget.

Du må ikke sige det til nogle, men vores træner er min far.

Jeg kiggede op på hende med hævet øjenbryn.

Hvorfor må de ikke vide det? Det da ret cool.

Jeg afleverede mobilen og hun så ned på den, mens et stille smil bredte sig større og større.

Det er pinligt.

Jeg rystede på hovedet og tog hendes bløde hånd i min. Et sug gik igennem min mave hvilket fik mig til at stoppe kort op, før jeg fortsatte hen til Angely og de andre. Vi kendte alle Angely fra High School, undtagen Elly.

"Elly's far er vores træner, men hun synes det er pinligt." Tegnede jeg og de grinte alle sammen efterfølgende. Harry vendte sig mod Elly og jeg tydet med en svag mundaflæsning, at han fortalte hvad jeg lige sagde.

Elly vendte sig mod mig og slog mig på skulderen, med et grinende smil på læberne. Elly prikkede Liam på skulderen, genert og bange for at han skulle gøre noget mens jeg så på. Hun spurgte ham om et eller andet, som Zayn tegnede til mig imens de snakkede.

"Elly spurgte hvordan vi lærte tegnsprog og hvorfor. Liam sagde at vi gjorde det for din skyld og at det var rimelig svært."

Jeg nikkede stille og kiggede ned på Elly's tynde ansigt som skinnende foran mig. Hun stillede sig tilbage ved siden af mig og smilede igen genert for hundredesyttende gang. Jeg lagde armen om hende og gav hende en kort krammer, før jeg slap hende igen - bare fordi hendes far var her, ellers ville jeg havde holdt om hende for evigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...