ROOM 403 | one direction - PAUSE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 mar. 2015
  • Opdateret: 13 jul. 2015
  • Status: Igang
Elly West, en stærk pige med en stærk sind. Hun lader ingen komme for tæt på sig, for efter sine erfaringer ved hun godt hvordan folk kan være. Løgnhalse, modbydelige, ondskabsfulde mennesker - men det kan måske ændres? Vil hun bukke under for de følelser som prøver at gnave sig igennem hendes viljestyrke og lade sig selv falde i hænderne på andre og opleve verdenen som noget helt andet? - MIDLERTIDIG PÅ PAUSE

70Likes
73Kommentarer
30160Visninger
AA

15. 14

i've learned why I shouldn't get attached to anyone.

 

Elly's P.O.V

 

Jeg havde intet hørt fra Niall og det var ikke ham, at bare lade en være når den var gal. Gal og gal, man kan vel sige jeg er sygemeldt og ikke engang fortalt hvor jeg er - kun til Harry.

 

Det gjorde ondt inde i mig og udenpå, men fordi at Niall ikke interesserede sig nok til at spørge satte hårde knude til at binde sig i maven. Måske var han slet ikke forelsket i mig? Måske var det hele en løgn, brevet, hans tårer, og alt hvad vi havde lavet var kun for sjov.

 

Jeg havde ikke forladt mit værelse siden jeg kom hjem igår og det var heller ikke min ide, at gøre det. Jeg havde det godt herinde, i det gardin belagte værelset og under den varme dyne som kunne holde mig tæt. Min arm var begyndt at hele langsomt, men jeg skulle stadig have bandage for at undgå infektion i såret.

 

Det var skyet i dag, selvom jeg ikke kunne se udenfor. Jeg hørte hvordan de silende stråler af regn smadre sig mod mit vindue og splintrede til tusinde andre dråber. Og der var ikke nogen sol som skinnede igennem siderne af gardinet.

 

Min mor og søster havde været på stor indkøb efter bøger, fordi jeg havde brug for et par nye til sygemeldingen. Jeg magtede ikke at sidde på mobilen hele tiden, så ville jeg hellere læse historier og selv finde på mine egne. Jeg skrev dem aldrig ned, men jeg havde dem alle i mit eget lille bibliotek i hovedet.

 

Lige nu var jeg igang med den fjerde bog om to piger der tog på en lang rejse, opdager en masse hemmeligheder fra dem begge og op- og nedture. Den var ekstremt spændende, og det var den som gjorde at jeg glemte tiden, problemerne og mit eget helbred.

 

-

 

Den var blevet henad eftermiddag. Arthur havde været på besøg i dag, men jeg havde ikke følelse af at vise mig frem. Jeg følte mig beskidt foran min familie, for alt det rod der er blevet skabt er min skyld. Kun min, og atter min.

 

Jeg sad op af døren til mit værelse, bogen om de to piger i hænderne, i nattøj og håret hængende ned om hovedet på mig. Jeg flyttede mig tit rundt på værelset. Lige fra den ene væg til den anden, fra skrivebordet, fra døren og til sengens kant eller op af sengens stel.

 

"Elly?" hørte jeg en forsigtig stemme udenfor min dør. Jeg svarede ikke og lod mine øjne suge bogen ind i hovedet på mig. En svag tåre røg ned om kinden på mig, da jeg let kunne se for mig hvordan Leslie så ud. Hendes egen lillesøster ville ikke kommunikere med hende.

 

"Elly, svar mig nu. Please?" bedte hun. Jeg kneb øjnene sammen og klemte taget om min bog. Jeg kæmpede pludselig med at holde øjnene tørre, og der skulle ikke meget mere til før det gik helt galt.

 

"Hvis du vil, og kun hvis du kan, vil du så komme ned i aften og se en film med os? Ligesom i gamle dage." sukkede hun lavt, men jeg kunne let høre hende igennem døren.

 

Gamle dage. De dage hvor der ingen problemer var i familien, hvor der ingen teenage børn som brokkede sig over deres liv. Ingen ar, ingen negativitet. Kun film aftenener, skolegang og lektier med hjælp fra forældrene mens de lavede aftensmad.

 

"Du kommer bare ned når du vil."

Det vidste jeg godt, jeg gjorde det bare ikke. Det var ikke nødvendigt at skabe flere problemer. Da jeg vidste hun havde forladt min dør, stod jeg op fra det kolde gulv med bogen lukket sammen imellem mine fingre. Jeg gik over til mit bord og lagde bogen ned, satte mig ned på stolen og fandt papir og sort tusch frem.

Jeg tog proppen af pennen og skrev øverst på papiret 'why I hate me ♡', hvorefter jeg skrev i punktform. Jeg havde brug for at komme ud med mine tanker, og forhåbenligt ville de suge sig ud af mig og brevet ville være gemt for evigt.

I'm fat

I'm UGLY

I'm a freak

I'm a slut I'm an outcast

I'm mean

I'm selfish

I'm stupid

I'm weak

I'm unloved

I'm a nerd

I'm needy

I'm disgusting

I'm alone

I'm an idiot

I'm a fag

I'm too childish

I'm not confident

I'm ungrateful

I'm untalented

I'm clumsy

I'm insane

I'm lost

I'm broken

I'm sick

-

Jeg var trukket i en langærmet trøje og et par natbukser, istedet for bare en T shirt og undertøj. Jeg ville skjule min forfærdelig krop og ar for de andre, i håb om at der intet var at huske.

Jeg tog fat i håndtaget og åbnede døren ud til virkeligheden. En frisk luft af nyvasket tøj og aftensmaden for i dag. Jeg bevægede mig langsomt ned af den fremmede gang, indtil jeg stødte på åbningen til stuen. De sad alle henne i stuen, stille og der var ikke et eneste smil på deres læber. Jeg sukkede lydløst, bare inde i mig selv og gik tættere på dem, mens jeg fortrød hvad jeg gjorde.

"Hvilken film er der i dag?" Spurgte jeg hæst. De vendte alle hovedet mod mig, øjenene store og deres munde åbnet i et 'o'. Der var fem sekunders stilhed før de alle kom tilbage til sig selv, og de rettede sig alle op.

"Vi har oprettet en bruger på Netflix, så vi skal bare finde noget." Sagde Arthur og smilte skævt. Jeg så ned på gulvet og nikkede, mens jeg bed indersiden af min mund. Jeg satte mig ned i sofaen, helt henne i hjørnet ved siden af Arthur. Leslie sad på den anden side af ham.

"Jeg laver lige nogle popcorn," sagde mor der rejste sig op. Hun slog min far blidt på armen og vinkede ham med hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...