ROOM 403 | one direction - PAUSE

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 mar. 2015
  • Opdateret: 13 jul. 2015
  • Status: Igang
Elly West, en stærk pige med en stærk sind. Hun lader ingen komme for tæt på sig, for efter sine erfaringer ved hun godt hvordan folk kan være. Løgnhalse, modbydelige, ondskabsfulde mennesker - men det kan måske ændres? Vil hun bukke under for de følelser som prøver at gnave sig igennem hendes viljestyrke og lade sig selv falde i hænderne på andre og opleve verdenen som noget helt andet? - MIDLERTIDIG PÅ PAUSE

70Likes
73Kommentarer
30154Visninger
AA

2. 1

Behind my smile,

is everything you don't understand.

 

Elly's P.O.V

Jeg havde pakket alle mine ting ud og sat den sidste ting på hylden over min seng, idet døren her ind til gik op. Jeg kiggede over min skulder og så en lav pige med lyse lilla hår, kun iført sort tøj og sort neglelak, samt ingen makeup. Besynderligt.. Hun smilede stort til mig, så hendes kridhvide tænder skinnende kraftigt mod mig. En ældre dreng, nok hendes bror, kom lige bagefter hende med nogle kufferter med sig.

"Her, var der andet skat?" Spurgte drengen med det sorte krøllede hår som satte kufferterne over på sengen, hvor han derefter vendte sig mod pigen og kyssede hende på munden. Det var nok ikke bror og søster det der.. Jeg så kort på dem med udspilede øjne, før pigen slog blikket på mig gennem de lange naturlige brune øjenvipper. Jeg så ind i væggen, mens jeg lod som om jeg rettede på ting - ihvetfald så godt jeg kunne, for at være mindre akavet.

"Nej, kun at jeg ville ønske du kunne være her." Fniste den lilla håret pige med kridhvide hænder, mens jeg hørte deres læber ramme hinandens igen. Det lød ækelt når man ikke selv har prøvet det.. Tænkte jeg.

"Åh hvor' du sød skat, men jeg er for gammel."

FOR GAMMEL?! Wtf, er han like over 20?! Jeg kunne ikke lade være med at kigge kort over på dem begge, men jeg skulle ikke have gjort det. Drengens blik lå på mig, mens han krammede pigen som havde ryggen til mig. Han smilede skummelt mens han knugede hende ind til sig. Jeg følte mig utilpas, så jeg kiggede væk igen.

"Nå, jeg må se at komme væk inden.. Du ved. Husk på jeg elsker dig og du kan altid ringe." Hørte jeg drengen sige.

"Selvfølgelig! Jeg elsker også dig, farvel."

Da en dør først blev smækket vendte jeg mig om og konfronterede pigen med de cool hår. Hun smilede over hele ansigtet, som om hun var med i en ægte kærlighedsfilm med temaet FORBUDT KÆRLIGHED, for det kunne man da let høre at det var ulovligt; medmindre det var med forældrenes samtykke.

"Hey, jeg er Angely Rose, men kald mig hvad du vil." Sagde hun koldt mens hun rakte hånden ud til mig. Jeg tog den roligt og vi rystede hænder, før jeg snakkede. Jeg rømmede mig kort.

"Jeg er Elly West, du.. Du kalder mig bare hvad du vil også." Sagde jeg akavet, mens jeg prøvede at få det faldne hår væk fra mit ansigt og bag øret. Hun grinte lavt mens hun rystede på mit hoved.

"Du er en sjov type, tror jeg. -" da de ord havde forladt hendes læber kunne jeg ikke lade vær' med at skæve øjenbryn af hende. ".. Men du undrer dig nok over hvem han var, ik'?" Fortsatte hun med et blødt grin efterfulgt. Jeg nikkede og satte mig i mediter-stilling på sengen.

"Jo. Jeg troede han var din bror indtil i kyssede."

"Nej, nej! Vi er skam kærester, han er dog ældre end mig og mine forældre ved intet." Grinte hun og slog sig ned imellem kufferterne på hendes seng. Jeg kiggede på hende med udspilede øjne, for at vise at jeg var overrasket.

"Oh, umm.. I er vel nok søde sammen." Mumlede jeg klodset. Jeg skulle nok ikke fortælle at drengen muligvis stod og kiggede skummelt på mig, mens de krammede og sagde "jeg elsker dig" til hinanden, vel? Min hjerne sagde nej, men jeg sagde selv ja. Hun fortjente ikke sådan et røvhul, som nok allerede have en affære med en anden pige - ældre pige.

"Det siger mange." Smilte hun.

"Nå, jeg vil gå ud og se stedet, vil du med?" Spurgte jeg for at ændre den akavethed i mit eget hoved - som måske lagde imellem os, men det kunne jeg ikke helt påstå.

"Nej, ellers tak. Jeg vil pakke ud, så gå du bare."

-

Og det gjorde jeg. Jeg gik ud af vores værelse og så mig rundt omkring. Jeg lærte hurtigt gangen at kende og hvilke typer som fandtes på dette College. Jeg endte udenfor, hvor der stadig var et par familier som bar deres unge barns ting indenfor, mens de gentagende gange sagde farvel og blah blah blah.. Jeg var bare glad for at jeg ikke længere skulle kede mig derhjemme, og at jeg forhåbentligt ville få bare mere en én ven - der ikke var en bog. Bogstavelig talt.

Jeg gik ned mod en græsplæne hvor der var indrettet aktivitets bode for de nye elever. Jeg kiggede ned i jorden mens jeg gik og nynnede en tekst, da jeg mærkede en anden krop kollapse mod min. Jeg snublede over mine egne fødder, så jeg næsten falde mod grunden. Men et par arme reddet mig. Jeg kiggede hurtigt op og mødte et par blå øjne.

"Se dig dog for!" Vrissede jeg. Han så overrasket på mig uden at sige et ord. Jeg løftede øjenbrynene af ham, men der kom stadig intet fra ham.

"Hallo?" Prøvede jeg og viftede mine hænder foran hans øjne. Han prøvede at sige et eller andet, men der kom kun svage lyde ude af hans mund, idet en brunhåret dreng kom på siden af ham. Drengen med de blå øjne fjernede blikket fra ham, før de røg tilbage på mig. Hans øjne så sorgfulde ud.

"Undskyld hvis han har gjort noget, men han er meget genert - han mente det ihvertfald ikke. Nå, vi ses vel igen siden du også går her. Vi må videre!" Smilte den brune krøllet håret dreng med grønne øjne, som trak den blåøjet med sig. En undskyldning ville være fint nok.. Jeg vendte mig om og gik mod boderne med aktiviteter, med et rystende hoved. Jeg kiggede mig over skulderen og mødte hans blik, før han fjernede det og kiggede op på som ven.

Da jeg kom tættere på boderne blev snakken en del højere, mens man kunne høre de forskellige ting blive fortalt og reklameret med. Band, acapella, kunst, skrivning, dans, sportsgrene i lange baner og ting for nørderne, men ingenting interesserede mig, kun acapella og band en lille bitte smule.

 

"Meld dig her!"

 

"Vi viser omverdenen en anden form for fortælling, meld dig her!"

 

"Musik er livet!"

 

Og sådan blev det ved. Jeg overvejer stærkt at melde mig til noget i musikafdelingen, da det altid havde hjulpet mig igennem en masse - men jeg orkede det ikke. Jeg kunne ikke spille på andet end min stemme, som ingen vidste om. Jeg havde holdt den hemmelig og jeg vil stadig gør det, så ingen fritidsaktiviteter for mig - så hellere læse på mine studier.

Jeg gik indenfor igen og slog mig ned i det store fællesrum i et hjørne hvor ingen sad. Jeg kiggede på de mange mennesker som grinte og snakkede om alle mulige ting, mens jeg bare sad her. Alene. Jeg smilte hver gang en gik forbi med et lille håb inde i mig om at bare en ville komme til mig.

"Hey Elly!" Lød en genkendelig stemme. Jeg vendte blikket mod døren herind til og så Angely komme ind med fuld fart og smil fra kind til kind. Jeg smilede svagt til hende og vinkede kort, før jeg kiggede rundt igen.

"Hva' så? Har du fundet nogen lækre drenge?" Spurgte hun og slog sig ned ved siden af mig, og daskede mig på armen. Jeg kiggede på hende med et falsk smil.

"Ikke sådan lige.. Altså jeg.. Eller en dreng stødte ind på mig og kunne ikke engang sige undskyld selv, han fin en ven til at gøre det." Forklarede jeg uden at kigge hende i øjnene. Jeg så hende nikke ud af øjenkrogen, men hun sagde intet. Hun kiggede rundt i salen sammen med mig, i stilhed.

"Hvor lang tid har dig og din kæresten været sammen?" Spurgte jeg efter noget tid og kiggede på hendes lange hår. Gid jeg kunne have sådan noget flot hår, endda i den farve.. Tænkte jeg, før mit blik flakkede op i hendes mørke øjne.

"3 år."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...