One True Time When I Hold On


0Likes
0Kommentarer
148Visninger
AA

4. Kærlighed Og Drama

“Nej...jeg vil ikke tilbage...” sagde jeg stille...”men hvad vil du så?” spurgte Mikkel stille og lagde sin pande ind til min .. jeg kunne mærke hans ånde mod min hud.. den er varm og fugtig.. “Jeg vil være sammen med sig..” jeg lagde mine arme på han skuldere og lagde mit hovede på hans skulder..han kyssede mig let på panden.. “Skal vi gå ind igen Louise undre sig nok over hvor du blev af” hans stemme hans rolige og lettende stemme gav mig kuldegysninger på mine arme som den dejlig lun brise der kom rejsende fra havet.... jeg nikkede rolige som et ja...

Jeg kigged lidt op og mødte hans smil jeg kunne ikke selv lade vær med at smile....

Mikkel åbnede døren da et stort brag kom fra bagenden en masse røg kom op! “OH! Løb ind til de andre jeg skal ned og se om der er brug for mig!” Mikkel havde en forurolige stemme og en nervøs klang.. “Pas på..!” råbte jeg efter Mikkel der løb med alt hans styrke... jeg løb indenfor og så folk råbe og skrige og gå i panik.. “LOUISE!!” skreg jeg..men ingen svarede “Louise!!” sagde jeg en smule mere stille “EMMA! HVOR ER DU?!” Louise? jeg kiggede mig rundt for at se om jeg kunne få øje på Louise men hun var ikke lige til at se der en eller anden tager fat i min arm! “Emma..” det var Louise “Hvad sker der?” Louise vidste hvis ikke at der var en fejl eller et eller andet galt nede ved maskine rummet... “VAND DER ER VAND!!” en eller anden mand råbte og var helt oppe at køre... alle gik i panik... “EMMA KOM TIL REDNINGSBÅDENE!” Louise tog fat i min arm og begyndte at trække mig med.. “NEJ!” jeg rev mig løs fra hendes greb... “Emma?” “Hvad med Mikkel?” jeg begyndte at blive bange da det er noget tid siden jeg sidst så ham. “Hvor er han?” Louise stod og var utålmodig da vi skulle skynde os. “Ned i maskinrummet!” sagde jeg hurtigt... “HVAD ER DU SINDSSYG KOM NU!” Louise begyndte at græde og satte sig ned på knæ... “Louise nu er det tid til at du tager sig sammen, vi vil aldrig klare det hvis du ikke fokusere!” Louise stoppede men svarede ikke nikkede bare. Vi løb alt hvad vi kunne ned til første dæk en maskinarbejder kom løbene, jeg vidste ikke hvordan jeg skulle få ham til at stoppe derfor satte jeg bare mit ben ud og spærrede ben for ham. “HA!” han faldte over mit ben jeg tog fat i ham “VED DU HVOR MIKKEL ER MIKKEL LODN?” jeg nærmest råbte det af ham fordi jeg blev overdøvede af alle de mennesker der kom løbende op ad trapperne og elevatorerne..”han..han” manden fumlede over ordene så meget var han i panik... “HVOR ER HAN” “EMMA!” “HVAD!” råbte jeg ad Louise der prøvede at fortælle mig jeg skulle stoppe og mand var ved at død næsten af skræk! “Undskyld”.. min tone dæmpede sig lidt men jeg kunne angsten i min krop var ved at explodere.. jeg slap manden og han løb videre skrigende... “EMMA!” jeg kiggede overraskende på Louise, der stod med øjnene spærret helt op og fuld af frygt. Jeg blev bange for at Louise ville synke ned i det mørke hul af skræk og Mikkel ville dø og lande på havets bund...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...