One True Time When I Hold On


0Likes
0Kommentarer
147Visninger
AA

3. Forladt Eller Død?

Det sidste jeg så til Lousie.. hende bære Mikkel op ad trapperne til øverste dæk, jeg huskede at hun kiggede bag sig, der jeg igen dykkede ned i vandet, hun hviskede også noget jeg ikke kunne høre for de skrigende og råbende mænd og kvinder der kom alle vegne . Der jeg dykkede ned i vandet.. kiggede jeg mig hurtigt rundt...der var vand alle vegne.. endda inde i vores værelse.. som jeg engang sov og var sammen med Louise i. Vores minder der... jeg kom til at huske på Mikkel. Vores tid sammen.. hvordan han kyssede mig under måneskinnet på øverste dæk. Det er som om det bare var en drøm og dette..dette er virkeligheden... virkeligheden at jeg skulle kun have disse minder så jeg ville kunne død i fred? Var det meningen jeg skulle dø sådan her? At Louise og Mikkel skulle dø?

“Der er en kvinde i vandet!” en eller anden råbte.. jeg var da ikke i nød? var jeg.... “Lad hende være hun er nok allerede død!” død...allerede? men jeg kunne se..føle og høre? var jeg så virkelig død?

Jeg svømmede op til hvor jeg sagde farvel til Louise.. jeg klemte så meget vand jeg kunne ud af min rød store...flotte bal kjole..som Louise havde købt til mig..jeg måtte fokusere på nutiden. Skibet sejlede i vand fra maskinrummet hvor explosionen havde foregået.. “Er du okay fru?” en eller anden mand kom over til mig og holdte mig fast med begge arme.. var jeg okay? “Ja...” det var det eneste jeg kunne sige. Det var som om, at alle de ord jeg gerne ville sige, kunne ikke komme ud... de sad fast. “SKYND DIG PETER!!” en eller anden mand kom ind i billedet... “HUN ER SYG! VI SKAL OP PÅ ØVERSTE DÆK LIGE NU ELLERS DØR VI!!” manden havde en lille familie bag ham der stod og ventet ,og børnene der stod tæt til deres mor, græd... og græd.. “HUN ER IKKE SYG OG JEG EFTERLADER IKKE NOGEN!” manden der holdt fast i mig klemte strammer til. Jeg kunne se han ansigt fortrukke sig i sorg.. noget siger mig han har mistet en han elskede eller kendte..”Men er vi ikke allerede døde?” sagde jeg stille....mændene og den lille familie kiggede bange og forskrækket på mig.... “SE SELV HUN ER SYG! KOM NU VI MÅ AF STED INDEN ALLE REDNINGSBÅDENE ER VÆK ELLER FYLDT!” manden der holdte fast i mig, løsnede sit greb og tog to af børnene, og begyndt at løbe op ad trapperne med resten af hans familie..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...