The Forgotten World

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jan. 2015
  • Opdateret: 29 jan. 2015
  • Status: Færdig
Emma vågner i et badekar, og ved ikke hvem eller hvor hun er. Hun husker intet, men møder snart den eneste person, hun husker. William. Hun husker kun hans navn, og ikke ham, og det ved William godt hvad betyder.

1Likes
2Kommentarer
367Visninger
AA

8. 7.

. Da jeg begyndte, at kunne se bunden, fik jeg et sug i maven. Der var fyldt med vand. Vand helt op til de kæmpe Vogteres knæ. Og de var to-tre gange større end jeg selv. De hamrede døren op, og løb ud. En kæmpe helikopter stod udenfor, og ventede på at dens ejere kom. Jeg var lige ved at falde ned, da de løb op af den stejle metalbro, op til helikopteren. Jeg aner ikke hvorfor, jeg ikke lod mig falde. Det var vel en refleks. Den lange bro lukkede sig op, og helikopteren lettede fra jorden med dens fire motorer. Vogterene satte os ned, og bandt os til et kæmpe sæde i Vogter-størrelse. Vi fik ikke noget for munden, så vi kunne jo godt tale sammen, men William var jo helt væk, så det var lidt lige meget.

”William? ” hviskede jeg, og William drejede hovedet. Han havde dog stadig et meget tomt udtryk, men jeg var ret sikker på, at han kunne høre mig. ”William, hvad gør vi? ” spurgte jeg, men William drejede bare hovedet tilbage igen. Var han nu blevet hjernevasket? Har jeg også været sådan? Er Vogterene ved, at overtage ham? Hele mit ansigt blev til et stort spørgsmålstegn.

”Jeg …. ved det virkelig ikke… ” begyndte han tomt. Han var tilbage. Næsten. Hans udtryk var stadig meget fjernt, men hvis jeg kunne kommunikere, ville jeg ikke kunne ønske mere. ”De tager os til … Gabrillio …. Deres verden. ” Afsluttede han stille. Gabrillio. Hvor var det, jeg havde hørt det før? Havde William sagt det tidligere, eller var min hukommelse ved at komme tilbage. Gabrillio. De kæmpe Vogtere var begyndt at pippe igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...