The Forgotten World

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jan. 2015
  • Opdateret: 29 jan. 2015
  • Status: Færdig
Emma vågner i et badekar, og ved ikke hvem eller hvor hun er. Hun husker intet, men møder snart den eneste person, hun husker. William. Hun husker kun hans navn, og ikke ham, og det ved William godt hvad betyder.

1Likes
2Kommentarer
361Visninger
AA

7. 6.

Det slog klik i mit hoved, og jeg begyndte instinktivt at løbe ned at trappen. Jeg snublede over de rådne træplader, og trillede et stykke ned ad trappen. Mit ben begyndte at dunke, og jeg rejste mig, og børstede det skidt, jeg havde fået på mig af. Jeg drejede mit hovedet lige frem, og kiggede op. Lige foran mig stod et kæmpe dyr. Det lignede et skelet, men med hud. Næsen var bare et dybt hul, og ørene var gravet ind i kraniet. Øjnene var helt hvide, og man kunne se dens blodåre dunke rundt i panden på den. Jeg stivnede. Den åbnede munden, og skreg. Klikke lydene blev ved, og et skrig kom oppe fra William. Havde en anden Vogter fået fat i ham? Klikke-lyden stoppede for en stund, og Vogteren foran mig holdte op med, at skrige. Den rettede sig op, og udstødte en lille pip. Den anden Vogter ovenover mig gjorde det samme. En masse små pip fyldte rummet. Kommunikerede de? Aftalte de noget? Jeg havde seriøst ingen idé om det. Pippene stoppede, og klikke-lydene begyndte højere end nogensinde. Var det deres fødder, der sagde klik? Et monster, meget lignende det andet, – dog lidt bredere – kom klikkende ned med William under armen. De to Vogtere begyndte at pippe til hinanden igen, og den ene trampede i jorden. ”Hvad er det, de laver? ” hviskede jeg til William, der stadig så ud til, at være i choktilstand. ”William? ” prøvede jeg, men hans blik var helt fjernt. Hvorfor var jeg ikke gået i choktilstand? Var det fordi, jeg var blevet hjernevasket? Den ene Vogter tog mig rundt om livet, og satte mig op på dens skulder, hvor den holdte mig med dens kæmpe, knoglede hænder. De to Vogtere stoppede den stille pippe-lyd, og klikkede videre ned, at trappen. Helt ned til bunden. Det gik lige så hurtigt som en rutsjebane i Tivoli. Utroligt, at de ikke glæd på de glatte træbrædder, nu når det gik så hurtigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...