The Forgotten World

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jan. 2015
  • Opdateret: 29 jan. 2015
  • Status: Færdig
Emma vågner i et badekar, og ved ikke hvem eller hvor hun er. Hun husker intet, men møder snart den eneste person, hun husker. William. Hun husker kun hans navn, og ikke ham, og det ved William godt hvad betyder.

1Likes
2Kommentarer
356Visninger
AA

6. 5.

Den evige mumlen blev ved, til et knæk lød oppefra. Det gav et sæt i den nærmest hypnotiserede William, som ellers var ved at falde til ro. Jeg kunne næsten høre hans hjertebanken. Eller så var det min egen.

”Fanget… Der er kun en mulighed…” sagde han, men gik i stå. Jeg kiggede på ham, og troede at det bare var en dramatisk pause. Ikke, at jeg forventede, eller havde brug for mere drama nu, men man ved aldrig, jeg kendte ham jo ikke.

”At prøve, at komme væk?” sagde jeg spørgende, da jeg indså, at det ikke var en dramatisk pause. Han var gået i stå. Hans blik blev fjernt, og han lænede sig ud over det slidte gelænder.

”Vi dør alligevel…” svarede han, og så ned ad den dybe tunnellignende trappe. Jeg kigge forbavset på ham.

”Antyder du, at vi skal springe? Spring ned i ingenting? ” Jeg rynkede mine brun, men kunne godt se pointen. Hvis vi blev fanget, ville vi dø, og hvis vi hoppede, ville vi også. ”Og hvad er det lige præcis Vogterene gør? ” Spurgte jeg stille, og ventede på svar. Jeg forventede ikke, at kunne forstå det, men hvis bare lidt af det gav mening, ville jeg være glad. Så glad, som man nu kan være, når man er fanget. ”Og hvorfor? ” sagde jeg lidt højere, men kom straks i tanke om situationen. En masse små klikkelyde overtog den skrigende stilhed. William sendte mig et blik, jeg aldrig havde fået før. Jeg kunne ikke se, hvad han mente med det, men hvis jeg skulle bruge mit hoved, ville jeg sige at det betød: ”for Satan! ” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...