Old flame l Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 jan. 2015
  • Opdateret: 29 mar. 2015
  • Status: Igang
Året er 2023. Harry Styles, 28, tidligere medlem af One Direction, befinder sig en dag i et helt almindeligt supermarked med sin nevø på armen, der støder han ind i Valentina Rose. Harry kan straks genkende den brasilianske skønhed, som han har en lang og fortumlet historie med. Han bliver taget tilbage til 2014, hvor han mødte den smukke Valentina, og det får ham til at ændre på alt før det er forsent

3Likes
0Kommentarer
385Visninger
AA

3. 2 l " og.. jeg vil være en bekendt for dig. "

" Hør, Val, " Jeg vendte mig med min gode ven, Brody. Vi havde fredags café på vores college, min vennegrubbe og jeg sad rundt om et bord, drak noget øl mens vi hørte noget godt musik. Brody havde jeg altid været meget glad for, lidt mere end de andre drenge.

Hun var rigtig flot, klog og sød. Hun havde noget mørkt halvlangt hår, og nogle brune flotte øjne. Han gik altid med poloskjorte og smalle khaki bukser.

 

" Lad mig følge dig hjem i aften, " hviskede han i mit ører, og jeg prøvede at gemme på mit smil. " Du bor jo i den helt anden ende af byen, Brody. " Jeg smilede til ham.

" og jeg tror jeg overnatter ved Rach, " forklarede jeg ham. Han sendte mig et smil, og lagde sin hånd over min som lå på bordet. 

" Jeg kan følges med jer lidt af vejen, " Han bøjede en af sine fingre rundt om mine, og lænede sig frem hvor han gav mig et kys på kinden. Han rejste sig op, som vores andre venner, og begyndte at tage deres over tøj på. Jeg tog mine sorte frakke over mig, og min taske om armen. 

Vi trådte ud i kulden, og det var ekstremt koldt for mine bare ben. Jeg sagde farvel til de andre, og Brody, Rachel og mig begyndte at gå hjem ad. " Har i nogen idé om hvad klokken er? " spurgte Rachel, og trak sine små sorte læder handsker på, og Brody kiggede på sit flotte guld år. " Den er kvart i fire. " sagde han, og lagde en arm rundt om skulder. 

Vi gik i stilhed, mens Rachel plaprede løs om en lækker fyr, hun havde set inde i en bar her forleden. Brody sagde ikke noget, men det var heller ikke nødvendigt, jeg nød bare hans nærvær. Efter fem minutteres tid stoppede Brody op, da han skulle dreje. Han gav Rachel og mig et kram, idet han lænede sig ind og hviskede noget i mit ører, " Jeg skriver til dig i morgen, " 

Hvad betød det? At vi havde noget kørende, eller hvad? jeg vidste vi begge havde følelser for hinanden, men hvad var det her? 

" Uhh, " grinede Rachel umodent, da han cyklede væk og nok også fordi at mine kinder var rigtig røde. Jeg grinede, og tog hende under min arm og sammen gik vi glad ned af gaden, lige indtil at Rachel skulle på toilet, og det kunne absolut ikke vente, så vi måtte stoppe ved en klub. Jeg ventede uden for, da den ikke så særlig rar ud og så gik jeg heller ikke på klub. En lille bar måske, men det var så det. 

Jeg satte mig på en bænk i baghaven, og ventede på at hun ville gøre sig færdig, men det tid sikkert et årti, hvis jeg kendte hende ret. For så mødte hun sikkert nogle søde fyrer, men så måtte jeg bare gå ind og hente hende. Efter at have kigget på min mobil, kiggede jeg ned på jorden og nogle meter væk fra mig, lå en fyr og vred sig som om han havde slået sig. 

Jeg rejste mig straks og gik hen imod, og han kiggede op. Det var Harry fra Rachels lejlighed, som lå med et hævet øje, og blod nede af sit ansigt. Han fik rejst sig op, og nogle fyrer bag ham forsvandt. Først nu fik han øje på mig, og kom hen imod mig.

" Hey Valentina, du ser smuk ud her til afte.. " Han fik ikke snakket færdigt før, han gik en utrolig hård knytnæve i hovedet, og han røg ned med et slag. Jeg skreg så højt jeg kunne, og mit hjerte bankede intenst mod mit bryst. Jeg kunne ikke forstå noget af det her. Jeg havde aldrig set lignende. Den knytnæve havde ramt ham forfærdelig godt, og nu lå han næsten bevidstløs nede på jorden. Tårerene trillede nede kinderne på mig i frygt, og forvirring.

" Drenge, lad ham lide. " sagde en fyr der var mindre andre to, som var ekstrem veltrænet. De ser alle tre uhyggelige ud, og jeg havde lyst til at løbe mig vej, men det føltes som om mine fødder var limet fast til jorden.

" Tag hende! " råbte den lille fyr igen, som så ud til at bestemme. Jeg prøvede at flygte men før jeg vidste det, havde de taget min pung ud af min taske, og min armani frakke. Jeg blev holdt oppe af den støreste fyr, mens jeg sparkede og skreg. " Slip mig så! " græd jeg, og kiggede ned på Harry, som kastede blod op, mens han prøvede at komme op fra jorden. 

" Tag hende nu med for helvede! " råbte en ny fyr der var dukket op bag dem ud, og før jeg så mig omkring var Harry oppe og stå, og gav fyren der holdte mig op et slag i hovedet, så jeg faldt på jorden. Jeg kunne hører hvordan de sloges, og jeg græd og rystede over hele min krop.

Jeg havde aldrig oplevet som det her, og det var også det værste. Jeg kunne ikke rejste mig op, og jeg vidste ikke hvorfor. Jeg kiggede op, og så de løb væk. Det havde lige taget mine ting, men det var fuldstændig ligemeget, jeg følte mig bare ødelagt.

Jeg kiggede over på Harry, som stod og kiggede efter dem med knyttede næver. Jeg var bange for ham, skræksslagen, faktisk. Hvad handlede det her om? og hvor jeg dog hadet Rachel for at hun lige skulle tisse her.  Jeg turde ikke sige noget, for hvor måtte han dog også hadede mig for det her.

Jeg var sådan en tøs, som jeg lå her og græd, men jeg kunne ikke holde det tilbage. Jeg klemte øjnene i lige idet, han vendte sig om mod mig, og med så hurtige skridt han gik var jeg bange for at han ville gøre mig fortræd.

" Please, ikke slå mig, " græd jeg og tog hænderne beskyttende op imod mig, men han havde allerede fået rejst mig op. Jeg rystede over hele kroppen, for jeg vidste at han ville gør mig fortræd.

 

Hans blik var så tomt, og fyldt med had, jeg var så bange. Han tog fat i mine rystende hænder, og førte dem foran mit bryst, men det hjalp ikke på hvor bange jeg var.

" Jeg vil ikke gøre dig fortræd. " sagde han, og slap min hænder, så de røg ned på siden. Hele hans ansigt var hævet, og han kunne næsten ikke se ud af de ene øje. Jeg kunne ikke lade være med at studere ham, for trods hans messed up ansigt, så var han smuk. Sådan rigtig meget smuk. " Jeg.. Det var ikke meningen hvis jeg blandede mig, men please.. please.. ikke slå mig, d.. " 

 

Han tog hårdt fat i min skulder som gjorde mig bange, " Hørte du mig ikke? " vrissede han af mig, og jeg mere hans kiggede på, jo hurtig røg tårerne ned af mine kunder. " Jeg ville aldrig gøre dig fortræd, Valentina. " hviskede han, og gav mig kuldegysninger.

" Hva.. Hvad var det her? Hvorfor tog de mine ting?!?! " råbte jeg, men han ansigtudtryk ændrede ikke. Hvor var han dog bare kold. Så mørk.. så mystisk. Det kunne jeg vældig godt lide. Jeg slog armene om mig selv, da her var så utrolig koldt. Her var trods alt januar måned. " De er nogle idioter, som er ude efter mig. " vrissede han, og lavede et ryst på hovedet, for at få krøllerne til at side ordentlig. 

" Og det med dine ting.. Jeg skal nok give dig noget nyt, " mumlede han og tog en cigaretter imellem læberne, og tændte den, som om intet lige var sket. Han tilbød mig, men jeg rystede straks på hovedet, jeg skulle ikke i nærheden af det stads. " Nej, jeg har penge. " svarede jeg. I en hurtigt bevægelse straks han sin jakke af, og lagde den over mig. Jeg kæmpede ikke imod, for hvorfor skulle jeg? 

" Lad være med at være bange for mig, Valentina. Jeg ville bare beskytte dig, " hviskede han og trådte tættere på mig, og lagde hovedet på skrå. " Kald mig Val, det er kun bekendte og familie der kan kalde mig Valentina. " rettede jeg på ham, og ignorerede resten han sagde.

 

" Jeg kan blive en bekendt, og jeg forsætter med at kalde dig Valentina.. Valentina. " Han smilede til mig, og pustede noget røg i hovedet på mig. Flabet det var han også i stand til at være på det her tidspunkt. Men lige nu var det kun godt, for det fik mig til at glemme lidt om tragedien lige før.

" Og.. jeg vil være en bekendt for dig.. " Hviskede han mod mit ører, idet han forsvandt ind i mørket, og min mave drejede sig. Jeg stod med halvåben mund bare for at kigge efter ham, det var som om jeg var i trance. Han var så mystisk i alt han sagde og gjorde. 

" Oh my god, Val, sorry men jeg så den her lækre fy.. " Jeg kiggede over på Rachel, som først smilede men løb imod mig, og gav mig et stort kram og bagefter tog mit hovede i sine hænder

" Hvad er der sket? "

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...