Se på dig selv, dit monster!

17-årige Katie Morgan bliver trukket som soner til det 65. Dødsspil. Hun havde aldrig drømt om at det kunne ske. Men hun vil gøre alt for at komme ud igen... I live ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ 17-årige Joe Will bliver trukket som soner til det 65 årige dødspil. Han vil gøre alt for at komme ud i live for han har to søskende som han passer der hjemme lille Rosie og Lille aske! Hans forældre døde i en brand så det eneste familie de to børn har er ham... Han skal og vil komme ud i live... Men lad os nu se for alt kan ske i dødspillet! Thamilde styrre Joe og jeg (Andrea) styrre Katie!

5Likes
2Kommentarer
496Visninger
AA

6. Tørret mad

 Joe

"lad os lede efter et sted at overnatte.." Katie kigger op på himlen solen er ved at gå ned. Jeg nikkede bare og gik videre i tavshed. Det begyndte at blive lidt køligt og en let regn dalede ned fra himlen. Gid der snart dukkede en hule eller et træ vi kan overnatte i. Katie begyndte at ryste af kulde og klapre tænder. "shh.." jeg lagde min pegefinger for munden. "undskyld jeg fryser!" sagde hun fornærmet, som om det var min skyld. "når jeg beder dig om a tie stille så ti dog stille!" En gren knækkede inde fra skoven. "du bad mig ikke om at tie stille, du sagde bare shh..!" Katie blev ved kunne hun ikke høre det inde fra skoven eller hvad. "shh..!" nu kom der noget hviskende inde fra skoven. "ja se du siger bare sh.." Katie krydsede hendes arme og stoppede op. "hvad laver du? vi skal væk herfra kan du ikke høre det inde fra skoven!" hviskede jeg på en streng måde. Et skrig lyd fra skoven var personen død var der flere der inde vi skulle bare væk! Katie så bange ud og forvirret ud og kiggede på mig. "kom efter mig" vi gik ned af en flod som snoede sig ned af nogle sten. vi var ved nogle klipper nu. Et kæmpe brag lød, jeg vidste det var kanonen jeg havet jo lige hørt et skrig. "jeg har det som om nogle følger efter os" Katie stoppede op. "hvis der var nogle der gjorde det var vi døde for længst!" jeg tog Katie hånd og gik ned af floden. Det var blevet kulsortmørkt nu jeg kunne intet se. Jeg tog mine natbriller på ahhh meget bedre jeg kunne se alt nu! Et stort træ dukkede frem perfekt det er perfekt store tykke grene der var dobbelt så tyk som mig og Katie til sammen. Det så meget falsk ud det forklarer også hvorfor det var så tyk. Vi kravlet op i træet det var meget let at kravle i. Katie tog en lommelygte frem og lyste den lige ind i mine øjne. Jeg tog mine natbriller af. "av! pas på hvor du lyser" jeg tog den dejlige bløde ulvesovepose op fra min taske og foldede den ud. "er du sulten?" Katie hev nogle poser op med tørret frugt op. "ja vildt meget" jeg tog imod en pose med tørret jordbær. "jeg har også noget tørret kød altså det ene stykke du gav mig skal vi dele det?" Katie tog et stort stykke tørret kød op fr sin taske. "jo lad os dele det kom og sæt dig" jeg klappede på soveposen. vi lagde os ned og begyndte at spise af vores tørre føde. "godnat Joe" "Godnat Katie" mine øjne lukkede lige så stille i....

Hej allesammen undskyld mange mange gange for at historien ikke har været aktiv. det er min skyld ikke andreas hun har bare ventet på mig skrive.. det slutter nu med ikke at være aktiv..! håber i kunne lide historien..<3 Mathilde (Thamilde)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...